Jagten på historiens grimmeste fodboldtrøje


Unibet har været på hårdt arbejde hele weekenden. Ud over VM-finale, FA Cup og NBA lå der nemlig en vigtig researchopgave på bordet. Målet: at finde den absolut grimmeste fodboldtrøje til dato. Nu tænker du måske tilbage på den imponerende Umbro-trøje med de røde snører, som hovedstadens hold spillede i engang - men tro mig, det kan blive meget værre! Her er Unibets top-10. De vildeste kommer ikke overraskende fra de glade 90'ere:
 

10. Mexico, 1998

Denne landsholdstrøje scorer uden tvivl point for at integrere Mexicos historie, men køn er den virkelig ikke. Af samme grund portrætterer den danske uniform ikke  Holger Danske eller H.C. Andersen. It just doesn’t work.


9. Athletic Bilbao, Jubilæmstrøjen, 2004-05

Nogle siger, at fodbold er kunst. Det kan vi sagtens blive enige om, men nogle kunstnere skal bare holde sig langt væk fra vores sport. Her et glimrende eksempel. I anledning af klubbens 100 års jubilæum fik Athletic Bilbao baskerlandets egen artist Dario Urzay til at designe denne skønhed. Man skal virkelig være dedikeret for at trække i denne sag. Trøjen var så hæslig, at ingen sponsor ønskede at sætte sit navn på den.


8. Arsenal (udebanetrøje) 1991-93 - ’The Bruised Banana’

Denne smækre sag fik fans til at græmme sig i hele tre år. Trøjen er designet af Adidas. Selvom den mødte stor kritik fra visse kanter, så elskede mange Arsenal-fans den, da den repræsenterede en vis arrogance med sit særprægede design. Trøjen fik af åbenlyse grunde kælenavnet ’The Bruised Banana’.


7. Reggina, Derby Edition 2012 - 'En græsk katastrofe'

Ved Serie B-holdet Regginas historiske derby i Calabrien mod Crotone skulle der ske noget ekstra. De præsenterede derfor et splinternyt trøjedesign, som fik navnet ’Pride of the land’. Trøjen afbilleder en græsk gud, men er langt fra gudeskøn. Kampen mod Crotone endte i øvrigt 1-1, og Reggina fik to røde kort.


6. Norwich (hjemmebanetrøje), 1992-1993 - 'Bird Poo'

Det er svært ikke at holde af denne laban. Mange engelske klubber gjorde brug af mangefarvede, mønstrede uniformer i 90'erne. Norwich overgår langt de fleste med denne trøje, der fik navnet 'Bird Poo' (oversættelse ikke nødvendig). Trøjen er designet af mærket Ribeiro, var i brug i to sæsoner og var blandt andet i spil, da Norwich slog mægtige Bayern München 2-1 i UEFA Cuppen. Ribeiro gik desværre konkurs kort efter (true story!).


5. Shimizu S-Pulse, en kavalkade af dårlig smag

Den japanske klub Shimizu S-Pulse har formået at imponere med den ene elendige uniform efter den anden. Det er simpelthen umuligt at udvælge den værste, så vi har fundet to af de virkelig slemme frem. Designmæssigt er der her blevet skudt lidt i øst og lidt vest.


4. Sierra Leone, 2011-12

Det er yderst beklageligt, at vi finder danske Hummel på denne liste, men med Sierra Leones trøjedesign fra sæsonen 2011-12 var der ingen vej udenom. Trøjen indkluderer blandt andet en panter og nogle bjergkæder - meget ærgerligt. 


3. Hull City (hjemmebanetrøje), 1992-1995

Her et fantastisk eksempel på en designer, der simpelthen gik for langt. Fra 1992 og helt frem til 1995 spillede Hull City således i en række tigerstribede uniformer. Det bliver ikke meget mere pimpet, og selv Snoop Dog kunne sikkert finde glæde ved denne pragt. Det holder bare ikke i Premier League.


2. Huddersfield, 1991 – ’Golfbanens skræk’

Måske evner du at se bort fra det skrækkelige mønster, men hvad siger du så til de tre knapper i halsen. Denne uniform fra 1991 er i sandhed golfbanens skræk.


1. Caribous of Colorado, 1978

Hvis vi nu skal være helt ærlige, så kom ingen trøje i nærheden af denne. Ord kan ikke beskrive denne rædsel, så vi vil blot lade billedet stå. 


Honorable mentions:

Birmingham City 1992

Scunthorpe - Pleasure Island