League Two Play Off: Fleetwood Town jagter sin 6. oprykning på 10 år mod Burton Albion


Efter QPR's sejr over Derby County, der blev sikret i sidste minut af Bobby Zamora, som dermed sikrede sin klub oprykning til Premier League, og Leyton Orients dramatiske straffesparksnederlag til Rotherham søndag er det mandag eftermiddag blevet tid til playoff-finale i League Two, hvor Burton Albion står over for Fleetwood Town på Wembley.

Gary Rowetts udvalgte er lille outsider, da holdet sluttede med fire point færre end mandagens modstander i tabellen, men The Brewers' træner har det fint med ikke at være favorit:

"Wembley er en unik mulighed. Vi har arbejdet gennem hele sidste sommer og hele sæsonen for at komme hertil, og vi tager helt sikkert ikke let på opgaven", har han udtalt.

Burton Albion må undvære forsvarsspilleren Ian Sharps, der blev udvist i den første semifinalekamp mod Southend, og Shane Cansdill Sherriff vil sandsynligvis også være ude.

Fleetwood Town jagter sin sjette oprykning på 10 sæsoner - noget der aldrig tidligere er set i engelsk fodbold. Træner Graham Alexander er uden Jeff Hughes, mens målmand Scott Davies må starte på bænken.

FTFC går på banen som favorit, men overraskelserne har stået i kø på Wembley i den forgangne weekend, så det er nok bedst ikke at tage noget for givet. Alexanders hold er dog den af de to kombattanter, der var mest overbevisende i den regulære sæson, og mandag vil Fleetwood Town forsøge at fortsætte de gode takter fra det forgangne år. Sejr til Cod Army giver odds 2.30.