Lega Pro Prima Divisione: Reggiana og Savona krydser i mandagskampen


Reggiana 2.60 Uafgjort 2.90 Savona 1907 2.60 (Kickoff mandag 20:00)


Da Reggiana indviede Stadio Giglio den 15. april 1995 og tabte 1-2 til Juventus havde klubben næppe regnet med en dag at skulle stå på samme bane som "uønsket" gæst.

I dag hedder Stadio Giglio Mapei Stadium, efter at ejerskabet skiftede hænder for nogle måneder siden, og Serie A-klubben Sassuolo overtog stadion. Den nye ejer, Sassuolo-præsident Giorgio Squinzi, har efterfølgende valgt at leje banen til Reggiana fra den tredjebedste italienske række.

I denne sæson er det heller ikke lykkedes Reggiana at hæve sig over middelmådigheden, og klubben skal snarere glæde sig over, at Lega Pro Prima Divisione i denne overgangssæson ikke spiller med nedrykning.

På grund af søndagens kamp på Mapei Stadium mellem Sassuolo og Parma i 26. runde af Serie A er Reggianas opgør i 23. runde i Lega Pro mod Savona flyttet til mandag aften, hvor der ingen tv-dækning vil være.

Værterne har tabt tre kampe i træk, og på hjemmebanen (hvis man da stadig kan kalde den det?) er det blevet til tre sejre i sæsonen, mens én kamp er endt uafgjort, og seks er tabt. Træner Montanari stiller op i en 4-2-3-1-formation med Anastasi som spydspids.

Savona og træner Corda er efter en god start dumpet nedad i tabellen, og holdet fra Ligurien går ind til mandagskampen uden at have vundet så meget som én af sine seneste fem kampe. På fremmed græs har Savona vundet tre kampe, mens én er endt uafgjort, og syv er tabt. Gæsterne er uden Quintavalla, der er i karantæne, og derudover er Carta, Cattaneo og Pani skadet. Virdis og Cesarini er angrebsduo i det, der på forhånd ligner en 4-4-2.

I det omvendte opgør vandt Savona 2-1, men som oddsene indikerer, er der tale om en meget tæt kamp. Vi tror, at de to klubber deler i porten mandag aften og satser derfor på X'et til odds 2.90.


Klik her for at spille på italiensk fodbold hos Unibet!