Multi-tasking: Weekendens bedste multivæddemål


I denne weekend er der fokus på tredje runde i FA Cup'en - en af de mest traditionsrige datoer i den britiske fodboldkalender. Turneringen udgør nu den største chance for sølvtøj for en række klubber og en nyttesløs distraktion for andre, og vi går på jagt efter spilværdi og måske endda det potentielle pokalchok.

Dobbelt op

Du kan tilgives for at tro, at formstærke Crystal Palace har en god chance for at slå Stoke City denne weekend, eftersom The Potters kun er 13 point foran London-holdet på tværs af rækkerne. Men selvom The Eagles er på hjemmebane og i god form, så bør Premier League-holdet tage sejren.

Ian Holloway har fået en problematisk start på sit job, siden han tog over fra Dougie Freedman i november - især hvad angår det at smide føringer væk. En central faktor har været, at hans spillere virker trætte, hvilket sandsynligvis skyldes et minimum af rotation i løbet af et par intense måneder. På pressemødet efter lørdagskampen afslørede Holloway, at hans boss har bedt ham om "ikke at vinde FA Cup'en", efter at Palaces mange kampe i turneringen sidste sæson havde en ganske negativ effekt på holdets position i ligaen.

Med oprykning i sigte vil træneren give sin førstevalg en fortjent pause og sætte sin lid til marginalspillere som Stuart O'Keefe og Jermaine Easter, der nok er dygtige, men så meget ude af kampform, at en kamp mod Stoke bør blive et sandt chok for dem. Tony Pulis derimod har beskrevet cup'en som den eneste realistiske chance for at vinde et trofæ i denne sæson, og han vil satse på en stærk start-11'er på Selhurst Park lørdag. Sats på Stoke-sejr til 2.40.

På jagt efter overraskelser rejser vi til Moss Rose, hvor Macclesfield tager imod Championships førerhold, Cardiff City. Waliserne har angiveligt i sinde at lave 11 ændringer i start-11'eren. Malky Mackay sparer dermed de spillere, der vandt fire ud af fire hen over jul og nytår, og det giver outsiderne en god mulighed for at overraske. The Silkmen har masser af ligaerfaring, og oppe mod et ungt Bluebirds-mandskab tror vi på, at de vinder eller som minimum spiller uafgjort.

Tre på stribe

Brighton and Hove Albion er et andet hold, der vil tro på muligheden for at slå favoritterne, når de hjemme tager imod Newcastle United. Gus Poyets mandskab er meget op og ned, men spiller en offensiv omgang fodbold, der vil teste Alan Pardews kriseramte hold maksimalt - ikke mindst i form af den utrættelige Craig Mackail-Smith i angrebet. Poyet vil sandsynligvis lægge pres på den defensivt tvivlsomme Davide Santon med hjælp fra den talentfulde Will Buckley. Brighton står virkelig godt i defensiven, og vi tror, at hjemmeholdet æder Newcastle til frokost.

En kamp der ikke lægger op til overraskelser, er opgøret mellem Oxford og Sheffield - begge med United til efternavn. Gæsterne gør det godt i League One og bør være for stor en mundfuld for Chris Wilders vaklende trup, ligesom de var det, da de to hold mødtes i cup'en sidste sæson. Udesejren giver god spilværdi.

Det er vigtigt, at man ikke undervurderer de små klubber i denne turnering, men miniputterne Hastings United får store problemer mod Middlesbrough. Rejsen kunne ikke have været meget længere, og Tony Mowbrays hold vil være ganske professionelt indstillet i forhold til at pille Sussex-klubben fra hinanden. Hastings har ikke vundet i 10 kampe (bortset fra straffesparkssejren i den seneste runde af FA Cup'en). Boro er selvfølgelig for langt nede i odds til at være interessant, så vi satser på, at holdet klarer en clean sheet til odds 1.62.

Kvartetten

Crawley Town tror på chancen for at slå Premier Leagues Reading ud af turneringen, eftersom Brian McDermotts fokus er på overlevelse i den bedste række. Selvom et nederlag i denne kamp naturligvis vil øge presset på The Royals' boss, så er FA Cup'en ikke en prioritet, og vi satser på, at hans hullede forsvar svigter igen. Et Reading-hold med mange marginalspillere vil dog stadig være farligt i offensiven, og vi tror på, at begge mandskaber scorer.

Vi forlader FA Cup'en og rejser sydpå til Spanien, hvor La Liga genoptages i denne weekend. Her er vi overbevist om, at Malaga tager udesejren over Deportivo La Coruña. Manuel Pellegrini har gjort et fantastisk job i en klub, hvor kontroverser og problemer uden for banen aldrig er langt væk, mens Depor er i krise og netop har fyret sin træner efter den dårlige første halvsæson. Den galiciske klubs sats på stort set at blive styret af en agent har ikke givet det udbytte, man håbede på, og vi regner med, at gæsterne er for stærke - ikke mindst på grund af den altid formidable Isco.

Endnu en udesejr er i støbeskeen, når Atletico rejser til Mallorca. Atletis sæson fortsætter i stor stil, og nu hvor rygterne om Falcaos snarlige farvel begynder at forsvinde, er der grund til at tro, at hovedstadsholdet drøner videre ud af det spor, der begyndte i sidste halvdel af 2012. Vinterpausen kom på et dårligt tidspunkt for Mallorca, der netop havde vundet sin første kamp ud af 14, og derfor er det bare sort uheld, at det er det stærke Atletico-hold, der kommer til øen som det første i 2013.

Endelig tager vi et smut til Serie A for at afsluttet Kvartetten. Lazio ligger nummer to og ligner en klub, der kan få comeback i Champions League efter et langt fravær fra verdens stærkeste klubturnering, selvom mesterskabschancerne ser ud til at være forduftet. Gæsterne fra Cagliari er derimod i frit fald, og øboerne tog blot ét point med fra de sidste seks kampe før jul. I de kampe lød målforskellen på -11, og derfor er der grund til at frygte, hvad Lazio kan gøre ved det gæstende mandskab. Vi satser på, at hjemmeholdet fører ved pausen og vinder kampen.

Eds spilforslag

Dobbelt op: Crystal Palace vs. Stoke, Macclesfield (dobbeltchancen) vs. Cardiff. Odds: 6.00.
 
Tre på stribe: Brighton (pengene tilbage ved uafgjort) vs. Newcastle, Oxford vs. Sheffield United, Middlesbrough (clean sheet) vs. Hastings. Odds: 6.48.

Kvartetten: Crawley vs. Reading (begge hold scorer), Deportivo vs. Malaga, Mallorca vs. Atletico Madrid, Lazio/Lazio Halvleg/Fuldtid vs. Cagliari. Odds: 20.17.