Oligarkernes rige: Leonid Fedun – Akademikeren


Unibets Per Marxen vil her i efteråret ”følge pengene” og sætte fokus på de rigmænd, der i det seneste årti har kastet sig over den europæiske topfodbold: Oligarker, sheiker, amerikanske rigmænd, europæiske familiedynastier og asiatiske milliardærer. Så følg med på Unibet SportsCast og her på Blog.unibet.com, hvor vi forhåbentlig vil gøre dig klogere på fodboldverdenens magthavere.

For at gøre det hele lidt mere håndgribeligt vil vi i denne første artikelserie og i vores SportsCast tegne portrætter af de mest betydningsfulde fodbold-oligarker. Nogle af navnene kender du helt sikkert, mens andre endnu er mere ukendte.

Betydningen af oligarkernes indtog på den russiske fodboldarena er umulig at overse; ligesom det var tilfældet i Ukraine (med tildelingen af EM 2012), har Rusland allerede scoret det største mål af alle: Landet skal være værter for VM 2018.


FIFA-præsident Blatter afslører Rusland som VM-værter 2018
 

For ser man på, hvordan transferpolitikken har været gennem de seneste 10 år, så finder man ud af, at der ganske vist er blevet solgt dyre spillere fra Rusland – primært til Premier League – men det samlede billede fortæller os, at de russiske klubber er bedre til at bruge penge end til at tjene dem. Og så længe konkurrencen i Rusland er hård, vil den tendens fortsætte. Fire hold – CSKA Moskva, Lokomotiv Moskva, Rubin Kazan og Zenit St. Petersborg – har fordelt mesterskaberne imellem sig siden 2003, og dermed er den russiske liga langt mere jævnbyrdig en f.eks. ”oligark-ligaen” i Ukraine, hvor to hold – Shakhtar Donetsk og Dynamo Kiev – har haft monopol på mesterskabet i mange år.

Især Anzhi Machachkala fra Dagestan har været god til at bruge penge – dog uden at det (endnu) har resulteret i et mesterskab eller deltagelse i Champions League.

Men når man tager i betragtning, at Rusland har bevæget sig fra en 21. plads på UEFA’s koefficientliste i 2004 til nu at ligge og vippe mellem 6. og 8. pladsen, så får man et godt billede af ambitionsniveauet.
Vi begyndte føljetonen med den måske mest kendte af alle oligarker, Roman Abramovich, og følger nu trop med historien om...

Leonid Fedun


Leonid Fedun ses her til venstre med Spartak-halstørklæde og -kasket
 

Abramovitchs modsætning er en anden ”olie-gark” - en mand, der har optrådt væsentligt mere diskret på den internationale scene, end det er tilfældet med Chelsea-ejeren. Det er dog ikke fordi, Leonid Fedun på nogen måde står tilbage for manden fra Sibirien, men måske skyldes det, at Fedun i høj grad er akademiker af natur og af sind.

Fedun er oprindelig uddannet i militæret, men har også en bachelorgrad i socialvidenskab og en ph.d. i filosofi. At der samtidig gemte sig en ærgerrig og meget dygtig forretningsmand i ham, lå ikke umiddelbart i kortene. Men da Fedun i slutningen af 80’erne underviste i den sibiriske by Kogalym, mødte han tilfældigvis Vagit Alekperov, der på det tidspunkt var chef for det statslige olie-og gasselskab i regionen.

Da privatiseringsbølgen ramte i begyndelsen af 90’erne, bad Alekperov Fedun om at hjælpe med privatiseringen af hans eget selskab, der skulle blive til Lukoil - i dag Ruslands næststørste olieselskab (billedet i toppen af artiklen viser en Lukoil-tankstation i New York). Det var en opgave, som akademikeren Fedun skulle vise sig i stand til at håndtere – ja, faktisk i sådan en grad at han i dag ejer ni pct. af selskabet. Og det siger sig selv, at hvis man ejer knap en tiendedel af et olieforetagende, så må man være ret velbeslået.

Ud over forretninger og andre akademiske gøremål har Fedun kun én last: En passioneret kærlighed til fodboldklubben Spartak Moskva. Og det er måske her, han adskiller sig væsentligt fra de rigmænd, der gør et stort nummer ud af deres ejerforhold. Fedun har selv sagt, at hans ”rigdom er en virtuel størrelse”, netop fordi det meste af hans formue er bundet op i f.eks. Lukoil-aktierne. Ikke desto mindre har han, siden han overtog Spartak Moskva i 2003, skudt omkring 5,7 milliarder kroner i klubben. Det er også ham, der har finansieret klubbens nye stadion, Otkrytiye Arena, der skal stå færdig i 2014 og naturligvis bliver et af spillestederne til VM 2018. Anslået pris: 2,8 milliarder.
 


Otkrytiye Arena i Moskva som den tog sig ud i vinters
 

Leonid Fedun og hans forhold til Spartak har i grunden mere til fælles med mæcenvirksomhed som f.eks. tyske Dietmar Hopps engagement i Hoffenheim, end det ligner egentlige prestigeinvesteringer som dem i Chelsea eller Monaco.

”Min drøm er at gøre klubben selvforsynende inden for de næste 4-5 år”, sagde Fedun i et interview i marts. ”For klubben repræsenterer ikke en egentlig forretningsmodel for mig lige nu. Det er mere en social mission, på samme måde som Bill Gates bruger 90 pct. af sin indtægt på sociale gøremål”.

Og selvom investeringerne har været massive – herunder at have haft Michael Laudrup på kort visit som træner – så har indkøbspolitikken været mere beskeden, når man sammenligner med andre russiske klubber.

Hvis han ville, kunne Fedun sagtens have satset endnu større, for Spartaks resultater, både i Rusland og internationalt, har længe stået i skyggen af Zenit St. Petersborg, CSKA Moskva og naturligvis opkomlingene fra Anzhi og Kazan.
 


Her har vi det så: Leonid Feduns livsværk, Spartak Moskva med Lukoil på trøjerne
 

Men for Fedun handler det øjensynligt om noget andet. Man skal naturligvis ikke undervurdere den politiske prestige, det giver at eje en af hovedstadsklubberne, men Fedun har for længst vist sig som en ”ægte” fan, der ikke vil ofre identiteten eller legitimiteten på den korte bane. Således har han offentligt blæst til kamp mod racisme mod udenlandske spillere og er på den måde i grunden et af de stærkeste kort, som Putins Rusland kan spille ud mod verden; akademikeren (og rigmanden), der har forstået at give noget tilbage til det land, der har behandlet ham så godt.

Eller også er dr. Fedun bare tålmodig og helt bevidst om, at den forretningsplan, han har valgt, vil vise sig givtig over en længere tidshorisont.