Oligarkernes rige: Roman Abramovich - Taktikeren


Unibets Per Marxen vil her i efteråret ”følge pengene” og sætte fokus på de rigmænd, der i det seneste årti har kastet sig over europæiske topfodbold: Oligarker, sheiker, amerikanske rigmænd, europæiske familiedynastier og asiatiske milliardærer. Så følg med på Unibet SportsCast og her på Blog.unibet.com, hvor vi forhåbentlig vil gøre dig klogere på fodboldverdenens magthavere.

For at gøre det hele lidt mere håndgribeligt vil vi i denne første artikelserie og i vores SportsCast tegne portrætter af de mest betydningsfulde fodbold-oligarker. Nogle af navnene kender du helt sikkert, mens andre endnu er mere ukendte. Vi begynder med den mest berømte:
 

Roman Abramovich 


Det kan godt være, at han i dag er en af verdens rigeste mænd, men livet var ikke altid en dans på roser for Roman Abramovich, der blev født i 1966 og voksede op som forældreløs i Sibirien. Som ung tjente han til dagen og vejen ved at sælge biler … og plastiklegetøj.

Hvordan det helt præcist lykkedes for ham at samle kapital til at købe de 5.000 ton råolie, der i 1992 hjalp ham ind i den boomende olieindustri, fortaber sig i historien. Men i de følgende år lykkedes det for ham at vinde større markedsandele i den profitable oliekoncern Sibneft, der i dag er en del af Gazprom-koncernen. Oprindelig hed Sibneft Rosneft og var ejet af staten, men i årene med privatisering blev også denne koncern sat på private hænder.

Abramovich solgte i 2005 sin andel for over 72 milliarder kroner, hvilket med ét slag gjorde ham til Ruslands rigeste mand.

At der var en hvis mystik omkring denne handel, underbygges af de anklager om korruption, som forhenværende livvagt for præsident Jeltsin og KGB-general Alexander Korzhakov kom med i 2011. De kom meget ubelejligt for Abramovich, der på det tidspunkt var involveret i en retssag mod en anden oligark, Boris Beresovskij, som oprindeligt havde hjulpet med at sikre Abramovich hans indflydelse i Sibneft.

Beresovskij var Ruslands mægtigste oligark i 90’erne og var om nogen manden, der hjalp Abramovich med at blive en del af den politiske og økonomiske elite i Moskva. Og her var det næppe en ulempe, at Abramovich i den forbindelse blev personlige venner med Boris Jeltsins datter Tatjana og sidenhen også med præsidenten.

Da Vladimir Putin kom til magten, skete det på en platform, der gik de nyrige oligarker imod. Beresovskij flygtede til England på grund af beskyldninger om korruption, og en lignende skæbne syntes at skulle overgå hans protegé. Men det fandt Abramovich en løsning på.

Ingen skal nemlig tage fejl af, at Roman Abramovich er uhyre intelligent, og han lærte meget hurtigt, hvordan man navigerer både i forretningsverdenen og på den politiske scene - ikke mindst når det gælder om at gardere sig på flere fronter.
 



Allerede i 2003 blev han kendt i Vesten, da han købte Chelsea FC i London. Købet kom givetvis på netop dette tidspunkt, fordi han ville have en engelsk base at falde tilbage på, i fald han kom til at dele skæbne med Boris Beresovskij. Men Abramovich forstod også at spille spillet på russisk.

Takket være en stort anlagt kampagne lykkedes det for ham at bliver guvernør i provinsen Chuchotka – den del af Rusland der ligger længst mod øst og sandsynligvis den del af Rusland, som Alaskas forhenværende guvernør Sarah Palin mente at kunne se fra sit hus…

Der er tale om en provins med omkring 50.000 indbyggere spredt over et areal på 730.000 kvadratkilometer.

Altså ikke ligefrem et sted man vinder masser af indflydelse; til gengæld sikrer en guvernørpost én parlamentarisk immunitet. Og hvis man samtidig forstår at indynde sig hos den nye præsident, er det et skridt i den rigtige retning. Det forstod Abramovich. Han skød blandt andet over 110 millioner kroner i CSKA Moskva hvert år fra 2004-2006. Man skulle jo helst vise sig som én, der også gik op i den lokale sport (i Moskva).

Men Abramovich forstod om nogen, at det er klogt at spille på flere heste samtidig. Så mens han sendte ”småpenge” til CSKA Moskva, brugte han langt flere penge i udlandet - nærmere bestemt i London. Købet af Chelsea kostede anslået over 1,5 milliarder kroner, mens spillerindkøbene nåede op i svimlende 2,6 milliarder.

De massive investeringer i England, der i parentes bemærket blev startskuddet til et overophedet transfermarked, var imidlertid ikke et studie i finansiel galskab. Abramovich ville nemlig beskytte sin formue fra de russiske skattemyndigheder, og derfor kanaliserede han masser af midler over i selskabet Millhouse Capital, der er baseret i London. Det er i øvrigt det selskab, der formelt ejer Chelsea FC.

At det netop blev Chelsea, var heller ikke noget tilfælde, for Abramovich havde naturligvis gjort sit hjemmearbejde. Han vidste, at klubben ”underpræsterede” i Premier League og – hvad der var mere vigtigt – havde mange fans blandt Londons finansielle elite og ikke mindst konservative politikere.

Alle disse mennesker ville gerne se Chelsea komme til ære og værdighed igen, hvilket skete i 2005, da holdet under portugiseren José Mourinho omsider vandt det engelske mesterskab efter en titeltørke på 50 år. Med sejren i Champions League-finalen i 2012 og Europa League i 2013 har Chelsea fuldendt jagten på pokaler, hvilket giver en symbolværdi, der kan veksles til noget mere håndgribeligt.
 


Abramovich fejrer erobringen af det engelske mesterskab i 2005 med Chelsea i selskab med John Terry og Frank Lampard
 

Roman Abramovichs kabale er gået op, for han er nu en del af det fine selskab både i Rusland og i England. Dermed har han sikret sig selv og sin familie for fremtiden, eftersom han ikke behøver vende tilbage til Rusland, hvis de politiske vinde pludselig skulle skifte.

En mand der kan smide over 280 millioner kroner for en ejendom i London og samtidig ejer en Boeing 767, verdens femtestørste lystyacht (udstyret med anti-luftskyts og en mini-ubåd), ja, han er på alle måder blevet en del af den globale elite.
 


Således ser hun ud, Abramovichs mildt sagt fashionable lystyacht, Eclipse


Roman Abramovich har bedre end de fleste forstået at veksle sin økonomiske kapital til en symbolsk én af slagsen. Chelsea er med andre ord bestemt ikke nogen hobby eller noget så simpelt som et prestigeprojekt, som nogle måske går og tror. Chelsea FC er selve hjørnestenen i Roman Abramovich strategi for at blive ”verdensborger”, hvilket i grunden ikke er dårligt tænkt af en forældreløs knægt fra Sibirien.
 

Klik her for at læse introduktionen til denne artikelserie, hvor vi opridser baggrunden for oligarkernes magt og omfattende indtog i fodboldverdenen