Oligarkernes rige: Sergey Galitsky – Den stædige


Unibets Per Marxen vil her i efteråret ”følge pengene” og sætte fokus på de rigmænd, der i det seneste årti har kastet sig over den europæiske topfodbold: Oligarker, sheiker, amerikanske rigmænd, europæiske familiedynastier og asiatiske milliardærer. Så følg med på Unibet SportsCast og her på Blog.unibet.com, hvor vi forhåbentlig vil gøre dig klogere på fodboldverdenens magthavere.

For at gøre det hele lidt mere håndgribeligt vil vi i denne første artikelserie og i vores SportsCast tegne portrætter af de mest betydningsfulde fodbold-oligarker. Nogle af navnene kender du helt sikkert, mens andre endnu er mere ukendte.

De, der forstod at få positioneret sig rigtigt politisk og økonomisk efter Sovjetunionens kollaps, er dem, vi i dag kender som oligarkerne. Disse personer er nu i gang med den anden fase af deres udvikling nemlig konsolideringen og legitimeringen af magt og status som små konger i deres respektive regioner.

Oligarkerne fungerer som bindeled mellem den centrale politiske magt og de regioner, hvor de har deres stærkeste økonomiske magtbase.

Samtidig er de afhængig af politisk goodwill for ikke at miste deres privilegier. At de samtidig ejer de førende sportsklubber i de respektive regioner er desuden med til at udøve en politisk indflydelse, for det er langt nemmere at mobilisere stemmer via populære klubber som Shakhtar Donetsk, Anzhi og Krasnodar og ”føre” disse stemmer i den rigtige retning. Mantraet synes at være: ”Hvad der er godt for klubben, er godt for regionen og for landet”.

En af disse små regionale/lokale konger ser vi nærmere på her…
 

Sergey Galitsky

Navnet Sergey Galitsky ringer måske ikke umiddelbart nogen klokker - hverken som oligark eller klubejer. Det kommer det dog til at gøre inden for de nærmeste år; i hvert fald hvis Galitsky (billedet herunder) får held med sit projekt i hjembyen Krasnodar.


Bevæbnet med en grad i økonomi grundlagde han i 1994 firmaet Tander, der havde speciale i kosmetik og parfume, og som kom til at danne det finansielle grundlag for den virkelige succes, der har katapulteret den nu 45-årige russer op blandt verdens rigeste.

I 2000 åbnede han det første supermarked med navnet Magnit (billedet herunder) - igen i hjembyen Krasnodar, 150 kilometer nord for Sortehavet. Magnit er nu den største detailhandelskæde i Rusland med over 7.000 butikker og mere end 140.000 ansatte.


Sergey Galitsky er så forankret i sin egen region, at han, da han gik ind i fodbolden, blev ”derhjemme”. Men i stedet for at kaste sig over Kuban Krasnodar, der er den etablerede klub i byen, så valgte han lillebror, FC Krasnodar. Dermed ligner Galitskys filosofi i grunden mere den, man finder hos Dietmar Hopp i Hoffenheim, end den ligner de øvrige oligarkers.

FC Krasnodar rykkede op i den bedste række i 2011 og sluttede i sidste sæson på en tiendeplads. I Danmark kender vi rent faktisk godt til Krasnodar, for i 2011 blev den armenske angriber Yura Movsisyan, der som bekendt scorede to gange i Armeniens 4-0-sejr i Parken, solgt til klubben for anslået 18 millioner kroner fra Randers FC.

I december 2012 røg Movsisyan i øvrigt videre til Spartak Moskva for 56 millioner, da Krasnodar ikke ville honorere hans lønkrav.

Movsisyan-handlerne siger noget om den filosofi, som Galitsky arbejder med i sin klub: Der satses mest af alt på organisk vækst - dog uden at det går ud over ambitionerne. Der er bogstaveligt talt mere købmand over Galitsky end mange af hans kolleger.

Naturligvis er alting ikke rosenrødt i Krasnodar og omegn; I 2008 fik byen den tvivlsomme ære at blive udnævnt til en af de mest korrupte i Rusland - og det stod endda at læse i en officiel russisk regeringsrapport. Om der så er en sammenhæng mellem dette og det faktum, at magasinet Forbes har kåret byen til en af bedste at gøre forretninger i, må stå hen i det uvisse.


Galitskys store forbillede er Wal-Mart, der i disse år på ny forsøger at vinde fodfæste i Rusland, hvor den amerikanske kæde indtil nu har fejlet – blandt andet på grund af Galitskys Magnit-kæde. Det er ikke uden grund, at Galitsky kaldes Ruslands svar på Sam Walton – manden der startede Wal-Mart i 60’ernes USA.

Galitsky bor hverken i London, Moskva eller Monaco; han bor stadig hjemme i Krasnodar. Her arbejder han med en forretningsfilosofi, der dikterer, at ting helst skal bygges op fra bunden - både hvad angår hans kerneforretning, men også i tilfældet FC Krasnodar.

Klubben får et nyt stadion - delvist betalt af Galitsky - men må dog se sig forbigået som spillested for VM 2018, hvor Krasnodar sammen med Yaroslavl blev droppet fra den endelige liste tilbage i december.

Til sidst skal det nævnes, at Galitsky ikke er født Galitsky; det er nemlig hans kones navn.  Før han blev gift, bar han efternavnet Arutyunyan. Det siges, at navneskiftet skyldes Victoria Galitskayas far, der insisterede på, at svigersønnen skulle ændre navn; han ville nemlig ikke have, at hans datter og børnebørn skulle rende rundt med armenske efternavne.


Hvorvidt en så pragmatisk anlagt mand som Galitsky kan drive FC Krasnodar, bliver spændende at følge. I hvert fald er det åbenlyst, at vi i Krasnodar har at gøre med en ganske anden tålmodighed, end det er tilfældet mange andre steder i oligarkernes rige.
 

Klik her for at læse baggrunden for vores efterårsføljeton om fodboldens reelle magthavere - heriblandt de russiske oligarker