Serie B: Perugia og Modena leverer målfattig weekendoptakt


Det bliver aldrig en normal kamp, når Walter Novellino vender tilbage til Perugia.

I sæsonen 1978/79 tabte "Perugia dei Miracoli" med en ung Novellino på holdet ikke en eneste kamp og var meget tæt på at gennemføre et vaskeægte sportsmirakel: at vinde Scudetto'en. Mesterskabet dét år gik dog til Liedholms Milan-hold.

"Det er ikke nødvendigt at forklare, hvad Perugia betyder for mig. Klubben og byen har givet mig alt, mine børn er født her, min kone er fra Perugia, og i denne by er jeg blevet berømt", udtaler Novellino til Corriere dello Sport og fortsætter: "Nu er jeg dog træner for Modena, og jeg håber at gøre en god figur på Curi".

I Canarini går ind til 26. spillerundes første kamp med friskere ben end modstanderen, eftersom sidste lørdags kamp mod Catania blev aflyst på grund af sne. Modena har efterfølgende fået Salifu og Martinelli klar igen, men det er kun sidstnævnte, der starter inde fredag aften. I angrebet bliver der plads til Granoche, der er klar efter sygdom, samt Garritano.

Perugia har samme antal point som Modena (30), men har spillet en kamp mere. Der har været snak om, at hjemmeholdets træner, Andrea Camplone, risikerer at miste sit job i tilfælde af et dårligt resultat mod Modena.

Il Grifo har tabt tre af sine seneste fire kampe, og fredag satser hjemmeholdet på, at den tidligere Modena-profil Ardemagni kan sætte sig igennem i angrebet mod sine tidligere holdkammerater. Koprivec bør få pladsen i målet, selvom Amelia, der lige er kommet til klubben, allerede er i spil til en plads som starter.

Seks af Perugias 12 hjemmekampe har budt på under 2.5 mål, og seks har budt på flere, men Modena har imponeret på fremmed græs: 10 af 12 kampe har indeholdt under 2.5 mål. Gæsterne har rækkens bedste forsvar (blot 19 indkasserede scoringer i 24 kampe), mens Perugia kun har lavet to mål i de seneste fire kampe.

Vi forventer en målfattig kamp på Curi, selvom Ardemagni og Granoche ikke bliver nemme at håndtere for de to holds forsvarskæder.

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.00 
Sats på, at kampen ender 1-1 til odds 6.25