Sheiker, emirer og oliepenge: Qatar og den franske forbindelse


Unibets Per Marxen har dette efterår sat sig for at ”følge pengene” og løfte sløret for de rigmænd, der det seneste årti har sat sig på magten i europæisk topfodbold: Oligarker, sheiker, amerikanske rigmænd, europæiske familiedynastier og asiatiske milliardærer.

Så følg med på Unibet SportsCast og her på Blog.unibet.com, hvor vi i løbet af den store efterårsføljeton vil gøre dig klogere på fodboldverdenens reelle magthavere. Vi er nået til andet kapitel, hvor vi analyserer sheikernes rolle i fodboldlandskabet anno 2013.

”Det er et helt andet spil, en helt anden liga. Investeringerne fra Qatar kan ikke længere sammenlignes med dem, som amerikanerne foretager. For qatarerne har meget dybere lommer. For dem er fodbold et af flere strategiske værktøjer, der skal bruges til at omdefinere et helt land og give det en moderne identitet”.

Sådan sagde Philipp Grothe, der er chef for sportsrettighedsfirmaet Kentaro, til det tyske magasin WirtschaftWoche i februar i år.

Umiddelbart er det ikke særlig logisk, at en lille ørkenstat er blevet en vigtig spiller i den globale sportsverden. Men ikke desto mindre er det lige præcis, hvad Qatar gennem det seneste årti har udviklet sig til.

Træder man et skridt tilbage og kigger objektivt på det, skulle man nærmest tro, at det var løgn, at et land med blot 250.000 indbyggere har været i stand til at revolutionere sportsverdenen - herunder især topfodbolden.


Men når man så opdager, at landet har den højeste indkomst per indbygger i verden, får man så småt en idé om, hvori magien består - og hvorfor det er lykkedes for Qatar at blive et sandt sportsmekka. Af internationale begivenheder i Qatar nævner vi i flæng: Asian Games i 2006, VM i atletik 2010, håndbold-VM 2015 - og så naturligvis VM i fodbold i 2022. Hertil kommer så de mange golf- og tennisturneringer, der hvert år afholdes i emiratet, ligesom motorcyklernes GP også vender fast tilbage til racerbanerne i Qatar.

Men det er naturligvis ejerskaberne af Paris Saint-Germain og Malaga, der har tiltrukket sig mest opmærksomhed, efter at Qatar Sports Investments kastede en formue efter den franske hovedstadsklub og fik megastjerner som Zlatan Ibrahimovic og David Beckham til at kaste glans over klubben.
Penge er naturligvis den drivende kraft, men bestemt ikke hele hemmeligheden bag Qatars opstigen til status som reel sportsnation. Som Asien-kenderen James Dorsey pointerer, er der nemlig en målrettet strategi bag, som i høj grad er drevet af politik. Her adskiller Qatar sig nemlig fra sine nabolande ved at være langt den mest determinerede spiller.

En væsentlig komponent i hele denne strategi er tv-stationen Al-Jazeera, der har hjemme i Qatar. Gennem de seneste år har Al-Jazeera nemlig udfordret konkurrenter som B-Sky-b og Canal+ ved at byde på rettighederne til de store europæiske ligaer.

Stationen har allerede rettighederne til at sende f.eks. Champions League i Mellemøsten og i visse dele af Afrika, men man stræber åbenlyst efter at blive en af helt store spillere på markedet for globale tv-rettigheder - især til de mest attraktive ligaer, hvilket i sagens natur vil sige de vesteuropæiske.

Læg hertil Qatar Airways’ sponsoraftaler med FC Barcelona og Tour de France, og man aner allerede, hvor koordineret indsatsen er, når det handler om at gøre Qatar til et decideret brand i topsportens verden.

Derfor skal det lille lands massive investeringer ses i en helhed, der har nået sit foreløbige højdepunkt med tildelingen af VM i fodbold i 2022 - en FIFA-beslutning, der blev modtaget med lige dele vantro og overraskelse af især de etablerede fodboldnationer i Europa, og som har været udsat for massiv kritik lige siden.


Hvordan skal det kunne lade sig gøre, at spille VM om sommeren midt ude i en ørken, spørger mange. Og tilføjer så spørgsmålet om, hvorvidt et muslimsk land med forbud mod alkohol, manglende ligestilling og et autoritært styre nu også er det rigtige sted for verdens største fodboldturnering. Man kan konstatere, at anklagerne om massiv korruption i FIFA bestemt ikke er blevet færre, efter at Qatar 2022 blev en realitet.

De, der virkelig vil tage konspirationshatten på, kan da også finde nogle ganske interessante sammenfald i forløbet, der ledte op til FIFA’s kontroversielle VM-tildeling. Det er her, Paris Saint-Germain kommer ind i billedet. I hvert fald hvis man skal tro den 15 sider lange artikel, som det velrenommerede franske magasin France Football udkom med i januar 2013.

I magasinet opremses der en stribe af beskyldninger, hvoraf flere direkte involverer franskmænd og franske interesser, men hvor der naturligvis også er plads til de (sædvanlige) problemer, hvad angår det at købe stemmer. De afrikanske medlemmer Issa Hayatou (Cameroun) og Jacques Anouna (Elfenbenskysten) blev købt for lige over otte millioner kroner stykket.

Qatar ”sponserede” det afrikanske fodboldforbunds kongres i 2010 med 6,75 millioner for at få adgang til de fire afrikanske medlemmer af FIFA’s eksekutivkomité. Et af de fire medlemmer, Amos Adamu (Nigeria), blev suspenderet fra afstemningen, efter at britiske Sunday Times havde afsløret forsøg på bestikkelse. Efterfølgende skulle Qatar Investment Authority (QIA) have forsøgt at ”sponsorere” en banket for det afrikanske fodboldforbund … inden afstemningen i 2010. Arrangøren? Adamus søn.

En repræsentant for Qatar lovede argentineren Julio Grondona, der er vicepræsident i FIFA’s eksekutivkomité, at der ville komme store investeringer i argentinsk klubfodbold. En aftale om en venskabskamp i Doha mellem Spanien og Uruguay kom i stand på Qatars initiativ; formålet skulle være at formilde Angel Maria Villar, præsident for det spanske fodboldforbund, der havde været rasende over, at Spanien/Portugals VM-bud for 2018 blev trumfet af Rusland - bl.a. fordi Qatar ikke havde holdt sit løfte om at stemme på dem.

Det Qatar-ejede sportsagentur Aspire brugte i månederne op til afstemningen i 2010 millioner på at promovere ungdomssporten - vel at mærke i de lande, der havde medlemmer i FIFA’s eksekutivkomité.
Qatar-baserede selskaber brugte millioner på at hyre tidligere fodboldspillere til at være fortalere for Qatars VM-bud. Det mest prominente navn var den tidligere anfører for det franske landshold, Zinedine Zidane, der skulle have fået over 82 millioner for sin “ambassadørrolle.”

Og endelig kommer vi til den mest graverende french connection eller franske forbindelse, om man vil: Den 23. november 2010 var UEFA-præsident Michel Platini inviteret til middag i Elysée-palæet hos daværende præsident Nicolas Sarkozy. Men han var ikke den eneste gæst den aften. Den anden prominente besøgende var Qatars kronprins, Sheik Tamim bin Hamad Khalifa Al-Thani.

Hvad der præcis blev talt om den aften, ved kun væggene i palæet, men France Football mener at vide, at Sarkozys egentlige formål var at forsøge at overtale kronprinsen til at overveje at skyde penge i den trængte franske fodbold. Om han ved den lejlighed nævnte, at han, Sarkozy, selv er en stor fan af PSG, vides naturligvis ikke.


Sikkert er det i hvert fald, at FIFA ni dage senere skulle stemme om, hvilket land der skulle være vært for VM 2022, og da Michael Platini offentligt havde støttet USA’s bud på slutrunden, var han udelukkende til stede for at tale om fransk fodbolds aktuelle situation. Skulle man da mene...

Det franske køkken er verdensberømt, og maden i Elysée-palæet må i sagens natur derfor være ganske ekstraordinær. Den må sågar have efterladt middagsselskabet i et ganske særligt humør - i hvert fald når man tager i betragtning, hvad der efterfølgende skete.

Michael Platini stemte for Qatars VM-bud, og i maj 2011 blev det så offentliggjort, at Qatar Sports Investment havde købt 70 pct. af aktierne i PSG og indsat Laurent Platini, søn af Michel, i ledelsen af QSI. Desuden erhvervede Al-Jazeera sig rettighederne til ikke blot Ligue 1, men gennem firmaet beIN Sport også fik de kampe i Champions League med fransk deltagelse.

Korruption eller benhård lobbyisme? Beslutningerne om hvor VM skal afholdes, har alle dage været omgærdet af beskyldninger om korruption i større eller mindre grad, så kynikere vil sige, at Qatar bare spilede spillet bedre end de andre.

Uanset hvordan man så vælger at se på sagen, blev Qatars VM-ambitioner imidlertid yderst vigtige for Frankrig, for når Qatar har skudt penge i Frankrig - og især i PSG - handler det om imagepleje i den store sportsstrategis tjeneste. PSG er en langsigtet investering, der handler om Qatars position i verden - og i mindre grad om hvordan PSG klarer sig i Ligue 1 og Champions League.


Klik her for at læse forrige afsnit af kapitlet om Sheiker, emirer og oliepenge!