Spisesedlen: Weekendens sjove og spændende betting-vinkler!


Hoffenheim i målfattigt opgør!

Mere overraskende end Bayerns overbevisende 3-0-sejr ude over Borussia Dortmund, og mere overraskende end at Eintracht Frankfurt ligger under stregen: Hoffenheim spillede en kamp med under 2.5 mål...

Det er ikke sket siden marts, at Gisdols mandskab er gået under de 2.5 scoringer, men lørdag kom dagen. Nederlaget på 0-2 ude mod Augsburg gør, at Hoffenheim forbliver i de nedre regioner af Bundesligaen, og dermed blev en sikker bettinggevinst forpurret.

I denne sæson har de de blåhvide lavet 28 mål og indkasseret 30 i 13 kampe. Det er blevet til en række opsigtsvækkende resultater som for eksempel 5-1 ude mod Hamborg, nederlaget på 2-6 mod Stuttgart og det spektakulære 3-3-resultat mod Schalke.

Hoffenheim var også part i den kamp, der har været på alles læber på det seneste; opgøret mod Bayer Leverkusen med det famøse spøgelsesmål fra Kiessling, der headede bolden lige forbi stolpen, hvorefter den alligevel fløj ind gennem et lille hul i nettet. Dermed vandt Leverkusen 2-1, og vi fik endnu en Hoffenheim-kamp med over 2.5 mål.

Hoffenheim står lørdag over for Werder Bremen på hjemmebane. Skal vi satse på, at holdet finder tilbage til vanen med over 2.5 kasser?
 

Juve har lukket sit mål!

Så er vi oppe på fem! Juventus har nu spillet fem ligakampe uden at lukke mål ind, og dermed rykker Torino-holdet for en stund op på førstepladsen.

Det så ellers ud, som om de fire indkasserede mål i Firenze havde rystet Conte & Co., men i stedet satte nederlaget gang i en stime på fem kampe med rent bur bag ved Buffon: 2-0  hjemme mod Genoa, 4-0  hjemme mod Catania, 1-0 i Parma, 3-0 hjemme mod Napoli og søndag 2-0 i Livorno.

Forud for onsdagens meget vigtige hjemmekamp mod FC København i Champions League demonstrerede Scudetto-favoritterne Bianconeri - selv uden Barzagli, Bonucci og Ogbonna og med Vidal i forsvaret - at defensiven er solid og kompakt.

Søndag klokken 20:45 tager Juventus så imod Udinese i Torino. Mon det lykkes Den Gamle Dame at holde buret rent endnu en gang? Sejr + clean sheet til hjemmeholdet står pt. til odds 2.12.
 

Tottenham, hvilken katastrofe!

Du køber Lamela, Eriksen, Paulinho, Soldado og får en skyhøj pris for Bale i troen på, at du har en trup, der kan være med til at slås om en plads i Champions League.

Måske har Villas Boas forregnet sig, men sikkert er det, at Tottenham er gået fuldstændig i stå. Søndag blev Spurs ydmyget i Manchester, hvor 0-6-nederlaget til City vil afføde masser af spørgsmål om tingenes tilstand i London-klubben.

I 12 ligakampe er det blevet til 10 kampe med færre end 2.5 mål og kun to med flere scoringer. Desværre for Spurs har de to sidstnævnte opgør været lig med tunge nederlag i form af 0-3-hjemmebanelussingen mod West Ham og så søndagens nedsmeltning på Etihad.

Søndag på White Hart Lane kommer Manchester United på besøg, og over 2.5 scoringer giver i skrivende stund odds 1.92.


Klik her for at spille på europæisk topfodbold hos Unibet!