TIM Cup: Fiorentina får sin sag for mod formstærke Udinese


Fiorentina 1.58 Uafgjort 3.75 Udinese 6.00 (Kickoff tirsdag 21:00)


Tirsdag aften spilles returopgøret i den ene pokalsemifinale mellem Fiorentina og Udinese på Franchi i Firenze. Gæsterne går ind til kampen med en 2-1-føring fra den første dyst, og det hold, der avancerer, kan se frem til en finale i Rom mod enten Roma eller Napoli.

Viola har mange forskellige ting at fokusere på i denne sæson; i Serie A er der tre point op til Napoli og en opfyldelse af drømmen om Champions League-playoff, mens florentinerne i Europa League snart står over for danske Esbjerg.

Først skal Fiorentina dog sørge for at skubbe Udinese til side og kvalificere sig til finalen i TIM Cup. I ligaen har Firenze-klubben indtil videre vundet syv hjemmekampe, mens tre er endt uafgjort, og blot én er tabt (til Napoli). I de forgangne pokalrunder har Fiorentina elimineret Chievo og Siena.

Montella må tirsdag klare sig uden Ambrosini og Aquilani på midtbanen - den italienske duo er fortsat skadet - samt karantæneramte Borja Valero.

Guidolin og Udinese har vundet de seneste to ligakampe mod Bologna og Chievo, og friulianerne kommer til Firenze for at forsvare hjemmesejren i det første semifinaleopgør. De sorthvide har forbedret spillet i de seneste kampe, og i pokalturneringen har holdet taget nogle store skalpe i form af Inter og Milan.

I Serie A har Udinese vundet tre udekampe, mens én er endt uafgjort, og hele otte er tabt. Sejren over Milan kom dog i hus på udebane i Milano (2-1). Tirsdag aften starter den unge Scuffet endnu en gang i buret, mens veteranbomberen Di Natale muligvis må tage plads på bænken.

Fiorentina er klar favorit, men Udinese er som sagt inde i en rigtig god periode, hvor holdet fra det nordøstlige Italien har haft nemt ved at finde vejen til nettet. Fiorentina ender måske nok med at gå videre til finalen, men vi tror på en kamp, hvor begge mandskaber kommer på tavlen til odds 1.88.


Klik her for at følge vores dækning af Serie A på Blog.unibet.com!