TIM Cup: Reservespækkede hold byder på målfest i pokalen


Sampdoria 2.50 Uafgjort 3.20 Verona 2.80 (Kickoff torsdag 21:00)


I oktober 1985 dedikerede det anerkendte magasin World Soccer sin forside til Verona og Sampdoria med billedet af Galderisi og Vierchowod, der giver hinanden et knus før et hjørne eller et frispark. Sæsonen forinden havde Hellas Verona og træner Bagnoli vundet et historisk Scudetto, mens Samp med de to angrebsstjerner Vialli og Mancini havde snuppet sejren i pokalturneringen for første gang i klubbens historie. Hvis den havde eksisteret på det pågældende tidspunkt, ville Verona og Sampdoria have mødt hinanden i en supercup. Det var andre tider og en anden slags fodbold.

Mere end 28 år senere står de to klubber over for hinanden på Ferraris, hvor de skal afslutte runden for ottendedelsfinaler i den italienske pokalturnering - officielt kaldet TIM Cup. Hjemmeholdets træner, Mihajlovic, skal forsøge at pumpe selvtillid ind i en trup, der virker deprimeret og uden tro på tingene. Siden han satte sig på bænken har han i to kampe hentet to point, efter at Samp blev snydt for sejren i sidste øjeblik hjemme mod Lazio, mens man med næd og næppe sikrede sig uafgjort i Milano mod Inter. Søndag kommer Catania på besøg, og vigtigheden af den bundkamp gør, at den serbiske træner roterer en hel del på sit pokalhold.

Hjemmeholdet stiller praktisk talt med et helt andet hold, end det vi er vant til at se i ligaen. På midtbanen får Renan dog chancen endnu en gang, efter at han søndag scorede det sublime mål mod Inter, der sikrede gæsterne ét point på San Siro. I angrebet får vi den unge Petagna at se. Han har stort set ikke fået spilletid, siden han kom til fra Milan på en lejeaftale i slutningen af transfervinduet.

Mandorlinis Verona har gang i en flot sæson, hvilket sjettepladsen i Serie A er et godt eksempel på. Ikke desto mindre har Hellas tabt tre kampe i træk. Senest så vi i Firenza et mandskab, der som altid kæmpede hårdt, men som blev straffet for defensive blundere. Mandorlini har også tænkt sig at rotere en del, og i angrebet stiller han med de uprøvede Cacia, Longo og Sala.

Det er altid vanskeligt at forudse resultatet af en kamp mellem to hold med så mange nye ansigter. Sampdoria lader til at have fokus på weekendens ligakamp, hvilket kan resultere i, at veroneserne, der ikke har problemer i tabellen, er de mest motiverede. Gæsterne går altid på banen for at give sig fuldt ud, og med en masse spillere på begge sider, der ønsker at vise sig frem, satser vi på en kamp med over 2.5 mål til odds 2.14.


Klik her for at spille på italiensk fodbold hos Unibet!