Transfersnak: Dembele-transfer giver mening for alle parter


Internetrygter

Manchester City skulle forberede et bud på Napolis forsvarsspiller Paolo Cannavaro, der har haft svært ved at bide sig fast under træner Rafa Benitez.

Hvorfor sker det?
Cannavaro kan være en relativ billig løsning i forhold til at forstærke en defensiv, der har set skrøbelig ud i denne sæson - ikke mindst på fremmed græs.

Hvorfor sker det ikke?
Manchester City burde være på jagt efter den næste Fabio Cannavaro - ikke hans 32-årige mindre talentfulde bror.
 

Tabloidspekulation

Mousa Dembele skulle være bekymret over den manglende spilletid for Tottenham på det seneste og satser derfor på at skifte klub til januar for at kunne cementere sin plads på det belgiske landshold, der skal til VM i Brasilien. Både Aston Villa og Newcastles står angiveligt på spring.

Hvorfor sker det?
Dette kunne være den bedste løsning for alle parter. Spurs har for mange defensive midtbanespillere, og hvis Dembele ønsker at rejse videre, så gør han en svær beslutning meget nemmere.

Hvorfor sker det ikke?
Tottenham betalte Fulham over 133 millioner kroner for Dembele, og det er svært at forestille sig, at den benhårde forhandler Daniel Levy agter at lade ham gå for så meget som en penny mindre. Har klubber som Villa og Newcastle de økonomiske muskler til at gennemføre sådan en handel?
 

Kom og tag mig

Arsenals selvtillidsfyldte angriber Nicklas Bendtner satser på at skifte til enten Real Madrid eller Barcelona, når han forlader Arsenal.

Hvorfor sker det?
For at være ærlige har vi svært ved at argumentere for, at sådan en transfer nogensinde kan komme til at finde sted. Måske hvis helvede fryser til os, eller hvis grise pludselig begynder at flyve.

Hvorfor sker det ikke?
Det er Nicklas Bendtner, vi snakker om.
 

Snak i korridorerne

Liverpool ser ud til at have slået Arsenal i kampen om Derbys 18-årige midtbanespiller Will Hughes. Dermed skifter han til The Reds i januar for et beløb i omegnen af 107 millioner kroner.

Hvorfor sker det?
Liverpool har haft et godt øje til Hughes i længere tid og skulle have været tæt på at hente ham i sommers.

Hvorfor sker det ikke?
Hvor mange unge, kreative midtbanespillere har en klub brug for? Pengene vil være bedre givet ud for en vice-Lucas Leiva i den hårde, kontrollerende rolle eller for en angriber, der kan supplere Sturridge og Suarez.