Transfersnak: Foretrækker Di Maria Premier League frem for Ligue 1?


Internetrygter

Der er endnu en gang spekulationer om, at Manchester United vil købe Atletico Madrids midtbanespiller Koke i januar. Englænderne skulle angiveligt være parat til at betale næsten 145 millioner kroner.

Hvorfor sker det?
United er længe blevet kædet sammen med Koke, og De Røde Djævle har fornemmelsen af at være forrest i feltet af bejlere. Han er lige præcis, hvad United har brug for, og han kan blomstre på Old Trafford.

Hvorfor sker det ikke?
Barca er også interesseret, og hvis begge klubber byder på ham, så vil Koke sandsynligvis vælge Blaugrana.
 

Tabloidspekulation 1

Tottenham er klar til igen at slå sin egen transferrekord til januar, og denne gang er det Fiorentinas angriber Giuseppe Rossi, der er i sigtekornet. Tottenham, der forsøgte at få fingrene i Rossi, da han var i Villareal, er villig til at betale op mod 270 millioner kroner for den italienske landsholdsspiller.

Hvorfor sker det?
Rossi vil gerne prøve lykken i Premier League igen, og i en alder af 27 kan det meget vel være den helt rette timing.

Hvorfor sker det ikke?
Tottenham vil nok tøve lidt med at købe endnu en dyr drenge, efter at Roberto Soldado og Erik Lamela har haft visse problemer. Rossi vil muligvis heller ikke være vild med tanken om at skulle spille for et hold, der er ude af stand til at skabe chancer for angriberne.
 

Tabloidspekulation 2

 

Arsenal og Manchester United ser ud til at måtte opgive Angel di Maria, da den argentinske fløj ser ud til at nærme sig Monaco.

Hvorfor sker det?
Di Maria føler sig marginaliseret i Madrid og vil være fristet af et skifte til januar. Monaco har pengene til at give ham et tilbud, han ikke kan afslå.

Hvorfor sker det ikke?
Di Maria kan tænkes at foretrække et skifte til England. Han kan blive en stjerne i Manchester United og vil være fristet af at tage udfordringen.
 

Snak i korridorerne

Arsenal kommer tættere og tættere på en låneaftale i januar med Madrids angriber Alvaro Morata.

Morata, 21, har imponeret for Los Blancos i denne sæson, men han vil meget gerne spille regelmæssigt, og Arsenal ligner klubben, der sikrer sig hans arbejdskraft indtil slutningen af sæsonen.

Hvorfor sker det?
Arsenal har brug for en angriber, der kan tage lidt af presset fra Olivier Girouds skuldre, og Morata vil have spilletid. Det er en god aftale for alle parter.

Hvorfor sker det ikke?
Wenger vil muligvis tænke, at Morata udgør en risiko og kan tænkes at ville gå efter en mere rutineret angriber såsom Pato eller Benzema.