Transfersnak: Har stortalentet Isco sat kursen mod Premier League?


Internetsnak

Har Arsenal tænkt sig at smide en stor pose penge efter en verdensstjerne til sommer? Naturligvis ikke. The Gunners' har rettet sigtekornet mod et klassisk Arsene Wenger-mål: en ung, uetableret franskmand. Lyons midtbanespiller Clement Grenier er den heldige unge mand, der er på London-klubbens radar. Bliver han den nye Abou Diaby, den nye Samir Nasri eller den nye Amaury Bischoff?


Tabloidspekulation 1

Spurs, Chelsea og Manchester City er blandt de kluvver, der bliver sat i forbindelse med det spanske stortalent Isco, efter at han åbnede op for et muligt skifte fra sin nuværende klub, Malaga. Midtbanespilleren imponerede i Champions League denne sæson og er allerede en fast bestanddel af den spanske landsholdstrup.


Tabloidspekulation 2

Efter at man ikke var i stand til at erstatte Demba Ba i januars transfervindue, håber Newcastle United på at kunne booste sin angrebsstyrke hen over sommeren. En mand, der angiveligt har fanget træner Alan Pardews opmærksomhed, er Bragas Eder - en høj, kraftfuld angriber, der har tiltrukket sig opmærksomhed efter gode præstationer i Europa med sit portugisiske mandskab.


Der er kontakt

Champions League-finalen nedtonede måske spekulationerne for en stund, men det ser ud, som om Robert Lewandowski følger i Mario Götzes fodspor og skifter Dortmund ud med Bayern München. Hvordan skal Pep Guardiola dog sørge for at holde alle de angribere glade og tilfredse? Svaret blæser i vinden over den sydtyske storby.


Penge på bordet

En anden af verdens bedste angribere ser også ud til at stå foran et sommerskifte. Radamel Falcao kan meget vel blive den næste spiller, der skriver en kontrakt med pengestærke Monaco, der har budt små 450 millioner kroner. Colombianeren kan dermed slå pjalterne sammen med de to andre Porto-drenge, James Rodriguez og João Moutinho, der skrev under med Monaco i sidste uge.