Transfersnak: Kan Manchester United snuppe Kevin Strootman?


Internetrygter

Arsenal er favorit til at få fat i Schalkes playmaker Julian Draxler.

Hvorfor sker det?
Draxler er et formidabelt talent, og med sine blot 20 år har han den perfekte alder for Arsene Wenger, der kan forvandle spilleren fra talent til stjerne.

Hvorfor sker det ikke?
Det eneste sted på banen, hvor Arsenal ikke har brug for forstærkning, er midtbanen, hvor klubben allerede har massevis af offensive talenter.
 

Tabloidspekulation 1

Spurs er den seneste klub, der bliver sat i forbindelse med holdets tidligere angriber Dimitar Berbatov.

Hvorfor sker det?
Tottenham har brug for en ny bomber i januar, hvor Jermain Defoe skulle være på vej væk, samtidig med at Emmanuel Adebayor er forsvundet længere og længere ud i kulden. Berbatov er relativt billig og har allerede bevist sit værd.

Hvorfor sker det ikke?
Spurs havde muligheden for at hente Berbatov, da han forlod Manchester United. Vil han være for doven en spillertype for Andre Villas-Boas?
 

Tabloidspekulation 2

Manchester United vil byde på Romas Kevin Strootman i januar.

Hvorfor sker det?
David Moyes' mandskab mangler i desperat grad en midtbanespiller af kvalitet, og den energiske hollænder passer perfekt ind i den kategori. Resultaterne er pt. så elendige, at United vil være klar til næsten at betale alt for den rette spiller.

Hvorfor sker det ikke?
Strootman kom til Roma så sent som i sommers, og nu hvor Giallorossi kun er tre point fra førstepladsen i Serie A, er det ikke sandsynligt, at romerne vil sælge en af holdets bedste spillere.

Den går ikke, Granberg

José Mourinho hævder, at han ikke har tænkt sig at købe ind i januars transfervindue på trods af den dårlige form hos de nuværende angribere, Fernando Torres, Samuel Eto'o og Demba Ba.

Hvorfor sker det?
Januar er et vanskeligt tidspunkt at finde en verdensklasseangriber, og Mou er så heldig at have adskillige målfarlige midtbanespillere i sin trup.

Hvorfor sker det ikke?
Hvis Chelsea mister endnu flere point inden jul, kan behovet for en angriber vokse yderligere. Hvem ville i øvrigt tro på noget af det, som topklassemanipulatoren Mourinho siger til pressen?


Klik her for at læse de seneste transferrygter!