Transfersnak: Miranda pønser på at bytte Madrid ud med Manchester


Internetrygter

Manchester United er klar til at komme med et modigt bud på Evertons højre back Seamus Coleman.

Et godt skifte? Selvom det centrale forsvar ser ud til at være et større problem for Manchester United netop nu, ønsker Louis van Gaal at forstærke sig på højrebacken, og den offensive back Coleman vil være en opgradering i forhold til Rafael. Men Everton vil nok tøve med at sælge - selv for de 190 millioner, der er blevet nævnt. 

Kursen sat mod Manchester?

Atletico Madrids forsvarsspiller Miranda ser ud til at forlade den spanske hovedstad i januar, og begge Manchester-klubber skulle være klar til at betale 240 millioner.

En god idé? Miranda er en af de forsvarsspillere, United har kigget på i adskillige måneder, men nu hvor City også er på udkig efter en defensiv profil, så kan det bllive et spørgsmål om, hvilken af de to Manchester-klubber den brasilianske landsholdsspiller foretrækker.

Kapringsforsøg

Liverpool forsøger at kapre Tottenhams køb af West Brom-angriberen Saido Berahino.

En godt transfer? West Brom har givet sin unge engelske profil et prisskilt på 240 millioner, hvilket kan skræmme begge klubber væk. Tottenham har haft snøren ude i et stykke tid, men eftersom Liverpool har lige så desperat brug for en angriber, er en handel ganske sandsynlig.

Ude i kulden

Edinson Cavanis chancer for et skifte til Arsenal er øget, efter at angriberen ikke er blevet udtaget til PSG's træningslejr under varmere himmelstrøg.

En god idé? Cavani ønsker at forlade Paris, og Arsenal er forrest i feltet af klubber, der vil smide ikke færre end 475 millioner. Men nu hvor Olivier Giroud, Yaya Sanogo og Danny Welbeck kæmper om én angrebsplads, kan det blive svært for Arsene Wenger at gøre alle glade.

Den er hjemme

Manchester Uniteds transfermål Enzo Perez har skrevet under med Valencia.

En god idé? Midtbanespilleren Perez har været på Uniteds radar de seneste år, men nu hvor Kevin Strootman har sat kursen mod Manchester, har Perez valgt at skifte til en klub, hvor han vil få mere spilletid.