Transfersnak: Tottenham skyder vild jagt på Villa i gang


Internetsnak

Fulham er snart klar med et bud på Marseilles midtbanemand Morgan Amalfitano. Den franske landsholdsspiller har ikke rigtig fundet sig til rette i det sydfranske siden sit skifte fra Lorient i 2011 og bliver nu kædet sammen med et skifte til rivieraen i London a.k.a. Putney.
 

Tabloidspekulation

Barcelona-keeper Victor Valdes skulle angiveligt være den seneste stjerne, der er på vej til nyrige Monaco. Valdes har ikke lagt skjul på sin plan om at forlade Camp Nou til sommer, og umiddelbart er den franske klub, der er ejet af den russiske rigmand Dmitry Rybolovlev, favorit til at sikre sig målmandens underskrift. Monaco har allerede haft den store pung fremme og har kastet 525 millioner kroner efter Porto-duoen James Rodriguez og Joao Moutinho. Derudover skulle den 435 millioner kroner-dyre angriber Radamel Falcao være på franskmændenes indkøbsliste.
 

Der er kontakt

Borussia Dortmund har valgt Chelseas Kevin de Bruyne som manden, der skal erstatte Mario Götze. Ifølge rygterne i Tyskland har Champions League-finalisterne afgivet et bud på over 110 millioner kroner, hvilket The Blues nu overvejer. De Bruyne, 21, kom til Chelsea fra Genk i januar 2012, men har siden da brugt 18 måneder som bænkevarmer. Dortmund-boss Jürgen Klopp holder derudover et vågent øje med Ajax' danske profil Christian Eriksen.
 

Penge på bordet

Tottenham-manager Andre Villas-Boas intensiverer nu jagten på Barcelona-angriberen David Villa. Tottenham, der igen må undvære Champions League efter sommerferien, har angiveligt fået et bud på små 90 millioner kroner afvist af Barca, og nu har London-klubben så forhøjet buddet til 105 millioner. Vil det være nok?
 

Underskriften er på plads

Hearts har underskrevet en aftale med Danny Wilson fra Liverpool. Den 21-årige knægt kostede The Reds små 18 millioner kroner tilbage i 2010, men han kunne ikke tilspille sig en fast plads på Anfield-mandskabet. Efter at have brugt sidste halvdel af sidste sæson som lånespiller i Tynecastle har den tidligere Rangers-spiller nu underskrevet en aftale på tre år.