Transfersnak: Zidane beder Bale om at trumfe en transfer igennem


Internetsnak

Manchester City-forummer på nettet har været fyldt med spekulationer om, at Aleksandar Kolarov er på vej tilbage til Serie A for at spille for Inter. City betalte Lazio 165 millioner kroner for serberen tilbage i 2010, men Inter skulle angiveligt være parat til at hente ham hjem til den liga, hvor han slog sit navn fast. Men med to år tilbage af kontrakten med Etihad-klubben og meget høje løninger vil det kræve et stort beløb at få den 27-årige væk fra Manchester.
 

Tabloidspekulation

Manchester United håber at kunne spænde ben for Chelseas køb af den hollandske U21-landsholdsspiller Marco van Ginkel. Midtbanemanden fra Vitesse skulle egentlig have underskrevet en kontrakt på 130 millioner kroner med Stamford Bridge-klubben her en af dagene, men David Moyes har tænkt sig at få lokket det unge talent ud af kløerne på The Blues i et forsøg på at forstærke bredden på sin midtbane.
 

Seneste afsnit af Bale-sagaen

Real Madrids sportsdirektør, Zinedine Zidane, har taget utraditionelle metoder i brug ved at foreslå, at Gareth Bale skal fortælle ledelsen i Tottenham, at han ønsker at skifte til Real Madrid.

Real er parat til at slå transferrekorden for at få en aftale med Bale, da Tottenham kun er villig til at sælge for en meget høj pris.

"Jeg mener, at Real Madrid har været meget tydelig omkring sin beundring for Gareth Bale, og det er blevet gjort klart, at vi ikke lader os skræmme af prisen", er Zidane blevet citeret for at sige.

"Men hvis Gareth føler, at det er det rette tidspunkt at skifte klub, så bør han tage en privat snak med sin arbejdsgiver og ytre ønske om, at han vil rejse".
 

Kom og ta' mig 

Valencias spanske landsholdsangriber, Roberto Soldado, har nu givet det hidtil klareste tegn om, at han meget vel kan være fortid i La Liga denne sommer, og spilleren, der skulle være jagtet af Tottenham og Liverpool, har givet udtryk for sin fascination af Premier League og Bundesligaen.

"Jeg er meget glad for at være i Valencia, men jeg vil ikke afvise noget", siger Soldado. "Jeg ved, at nogle af mine spanske landsholdskolleger har forladt La Liga og har gjort det rigtig godt".

“Premier League og Bundesligaen er meget attraktive ligaer for enhver spiller, og vi ønsker alle at få succes dér".
 

Snak i korridorerne

Sunderland-målmand Simon Mignolet ser ud til at ville skrive under på en aftale til omkring 80 millioner kroner med Liverpool den kommende uge. Den belgiske keeper er eftertragtet hos Brendan Rodgers som en permanent erstatning for Pepe Reina, der fortsat rygtes på vej til Barcelona.


Klik her for at spille på sommerens transfervindue hos Unibet