VM for klubhold: Real Madrid og San Lorenzo sørger for målfest i Marokko


Har der været en finale ved klub-VM de senere år, hvor det ene hold har været så stor favorit?

Når man kigger på oddsene, må man sige nej. Real Madrid går på banen som storfavorit med odds 1.08 - ikke ligefrem en finale værdig - mens argentinerne fra San Lorenzo, der som altid vil have opbakning fra Pave Frans, har odds 26.00.

Desuden er Ancelottis udvalgte cruiset igennem turneringen i Marokko, hvor spanierne bankede mexicanske Cruz Azul med 4-0 i semifinalen, mens lørdagens modstander måtte kæmpe mere en ventet mod Auckland City fra New Zealand (2-1 efter forlænget spilletid).

Real Madrid er på jagt efter sit fjerde trofæ i år efter triumferne i Champions League, den europæiske supercup og Copa del Rey, og holdet har vundet utrolige 21 kampe i træk. Ronaldo er som altid i fokus, efter at han ikke kom på tavlen mod Cruz Azul. I 2014 har portugiseren imidlertid banket 61 mål ind for klub og landshold.

San Lorenzo stiller op i en 4-3-2-1-formation og vil forsøge at spille hårdt på den argentinske måde, selvom det næppe er noget, der kan ryste Los Blancos. Intet argentinsk hold har tidligere vundet VM for klubhold, men Boca Juniors og Estudiantes nåede helt til finalen i 2007 og 2009.

Real Madrid har den ekstra motivation, at man kan komme op på siden af Milan og Boca Juniors, hvad antallet af internationale titler angår (18).

Ancelotti har igen James Rodriguez til rådighed, og colombianeren starter på midtbanen sammen med Isco og Kroos. Helt fremme er det Bale, Benzema og Ronaldos ansvar at sørge for målene.

I stimen af 21 sejre i træk har Real Madrid i snit lavet 3,8 scoringer, og også i aften forventer vi mange mål. Over 3.5 mål giver odds 1.86, mens over 1.5 i første halvleg er sat til odds 1.74.