Weekend i Europa: Real Madrid er nu kun ét point fra førstepladsen i La Liga


Spanien

Real Madrid kunne ikke have håbet på en meget bedre weekend.

Efter at have slået bundklubben Real Betis 5-0 lørdag eftermiddag - et opgør der bød på et mål i det 10. minut af Ballon d'Or-vinderen Cristiano Ronaldo og et flot frisparksmål fra Gareth Bale - kunne Carlo Ancelotti & Co. smække benene op og se rivalerne tabe point søndag.

Barcelona blev holdt på 1-1 ude mod Levante - en modstander catalanerne ellers havde slået 7-0 på Camp Nou i premiererunden. Gerard Pique sørgede for udligningsmålet på hovedstød.

Atletico Madrid måtte også nøjes med en 1-1'er, da hovedstadsklubben kom foran på et David Villa-mål på eget græs mod Sevilla, der udlignede på straffe ved Ivan Rakitic.

Resultaterne betyder, at Barcelona ligger nummer ét takket være en bedre målscore end Atletico, mens Real nu nærmer sig bagfra og blot er et enkelt point efter toprivalerne.

Klik her for at følge vores dækning af La Liga på Blog.unibet.com!
 

Italien

Det var langt fra kønt, men i sidste ende fik Milan en 1-0-sejr over Verona i Clarence Seedorfs debutkamp på bænken takket være Mario Balotellis straffesparksscoring otte minutter før tid på et lettet San Siro.

De tre point rakte ikke til at komme op i den øverste halvdel af tabellen for Rossoneri, og i toppen af Serie A var det business as usual for Juventus, der med en 4-2-sejr over Sampdoria lørdag holdt forspringet på otte point.

En udligning i sidste minut fra Rolando Bianchi kostede nummer tre, Napoli, dyrt, da syditalienerne måtte nøjes med 2-2 i Bologna. Serie A-ekspert Paolo Bandini ramte plet med sine spilforslag på sejre til Roma, Fiorentina og Lazio.

Føring ved pause + sejr var der aldrig tvivl om, at Roma cruisede forbi Livorno og vandt 3-0, mens Fiorentina på overbevisende manér slog Catania på udebane med de samme cifre i et opgør, hvor Alessandro Matri blev dobbelt målscorer i sin debut. Vores sats på sæsonens første udesejr til Lazio gik også hjem takket være et mål i sidste minut fra Hernanes i udekampen mod Udinese.

Klik her for at følge vores dækning af Serie A på Blog.unibet.com!
 

Frankrig

Vores Ligue-1-ekspert, Julien Laurens, var bare ét mål væk fra en gevinst til odds 12.50, da Paris Saint-Germain smadrede Nantes 5-0 og ikke 4-0 som forudset. Zlatan Ibrahimovic scorede to gange i kampen.

PSG bevarer således sit forspring på fem point ned til Monaco, der vandt 2-0 i Toulouse i et opgør, hvor Radamel Falcao - som forudset af Julien - ikke kom på tavlen. Colombianeren har ikke scoret siden begyndelsen af november.

Julien ramte også plet, da han gættede på, at Alexandre Lacazette ville score i Lyons udekamp mod Reims (2-0). Lilles drømme om Champions League led et knæk, da de tabte 0-2 på udebane mod Saint-Etienne fredag aften.

Klik her for at følge vores dækning af Ligue 1 på Blog.unibet.com!