Weekend i Europa: Utrolige Ibrahimovic sender PSG til tops


Spanien

Det var en god weekend for Real Madrid, da kongeklubben vandt og mindskede afstanden op til konkurrenterne. Real vandt 2-0 hjemme mod Malaga takket være mål fra Angel Di Maria og Cristiano Ronaldo.

Førerholdet, Barcelona, evnede kun at få en uafgjort i Osasuna, mens nummer to, Atletico Madrid, dummede sig endnu mere ved at tabe 0-1 ude mod Real Sociedad.

Barcelona har odds 1.45 på at genvinde mesterskabet, mens Real Madrid har odds 3.00 og Atletico 15.00.


Italien

En dramatisk weekend i Serie A blev skudt i gang med et stort topbrag, da Roma slog Napoli 2-0 fredag aften. Giallorossi har nu vundet alle deres otte ligakampe og ligger fem point forn Napoli og Juventus.

Den mest bemærkelsesværdige kamp var dog Fiorentinas choksejr på hjemmebane mod Juventus. Den Gamle Dame så ud til at cruise 2-0-føringen hjem midt i anden halvleg, men Fiorentina ville det anderledes og endte med at vinde 4-2. Den genfødte Giuseppe Rossi var dagens store helt, da han lavede hattrick.

Juventus er fortsat favorit til at genvinde titlen med odds 1.85, mens Roma har odds 3.50, Napoli 5.50, Inter 20.00 og Fiorentina 25.00.


Tyskland 

Det helt store samtaleemne i weekenden i Tyskland fandt sted i Bayer Leverkusens 2-1-sejr. Ved stillingen 1-0 til Leverkusen headede Stefan Kiessling forbi stolpen og i sidenettet, hvorefter bolden røg gennem et hul i nettet og endte i kassen. Dommeren gav Leverkusen målet.

Bayern München er fortsat ubesejret i toppen af Bundesligaen efter en 4-1-sejr over Mainz. Lige efter Bayern følger Dortmund med ét point mindre. De sortgule slog Hannover 96 med 1-0. 

Bayern er storfavorit til at vinde mesterskabet til odds 1.18, mens Dortmund har odds 5.00 og Leverkusen 20.00.


Frankrig

Paris Saint-Germain og Monaco er begge fortsat ubesejret efter weekenden. Det er dog PSG, der vil kunne glæde sig mest over sit resultat, da de nu er to point foran Monaco efter en 4-0-sejr over Bastia. Zlatan Ibrahimovic scorede to gange og lavede blandt andet et fantastisk mål med en hælhelflugter.

Monaco kunne kun få 2-2 på udebane mod Sochaux, mens nummer tre, Lille, hænger på efter en 1-1'er i Montpellier.

PSG har odds 1.18 på at vinde det franske mesterskab igen, mens Monaco har odds 4.50 og Lille odds 30.00.