Arsenal må handle snedigt i jagten på en ny angriber


På trods af al snakken om et forsøg på at hente Schalkes Julian Draxler virker det sandsynligt, at Arsene Wenger holder pungen i lommen denne uge. Gør han det, går han samtidig imod et velkendt dogme i fodboldverdenen: At det bedste tidspunkt at forstærke et hold er, når det vinder. Alligevel er det fornuftigt af Arsenal, at man ikke bare vader hovedløst ind på transfermarkedet. Det kan vente til sommeren.

I løbet af Arsenals 2-0-sejr over Cardiff nytårsdag var der en Arsenal-tilhænger, der holdt et banner op i et forsøg på at få Wenger til at hente Diego Costa, Cavani og Jackson Martinez. Ud over at bekræfte formodningen om, at folk altid tænker "er det Edison eller Edinson? Nå, det er lige meget, jeg skriver bare hans efternavn", så gav banneret ganske dårlige råd.

At købe et stort angrebsnavn midt i sæsonen ville skabe en del ubalance i klubben. At købe tre ville skabe kaos. Et stort nyindkøb vil kræve spilletid. Holdet skal lære vedkommendes styrker og svagheder at kende. Etablerede spillere kunne blive utilfredse. Momentum kunne gå tabt.

Arsenal har på alle måder et stabilt omklædningsrum og har åbenlyst fundet en måde at spille på, som passer truppen godt. De har ikke nødvendigvis brug for et stort navn og en målfarlig angriber; de har brug for én, der kan holde på bolden, skabe plads og få andre til at træde frem. Man behøver ikke minde om Rodney Marsh eller Faustino Asprilla, der begge røg i historiebøgerne som indkøb, der kostede deres hold mesterskabet, for at vide at Arsenal bør træde varsomt denne uge.

Faustino Asprilla blev gjort til syndebuk, da Newcastle smed mesterskabet væk i 1997
 

Manchester City og Chelsea er måske nok mesterskabsfavoritter, men The Gunners har fået en robusthed og mental styrke, der virker en smule surrealistisk. Det er ikke meningen, at Arsenal skal vinde så mange udekampe. Det er ikke meningen, at de skal kunne klare, at modstanderne sparker til dem. Men de gør det alligevel. Det spillerne ikke har brug for nu, er at blive usikre. De har brug for bredde i truppen.

Den primære hovedpine for Arsenal er naturligvis i angrebet, hvor Olivier Giroud ser bekymrende skrøbelig ud. Theo Walcott, der netop var begyndt at vise sig frem som et brugbart alternativ inde midtpå, er ude resten af sæsonen. Hvis Giroud, der allerede har haft 35 optrædener for klub og landshold i denne sæson, gør ham selskab, vil The Gunners være i problemer. Lukas Podolski er langt mere effektiv som bevægelig offensivspiller omkring en spydspids, og selvom Nicklas Bendtner er blevet bedre, stoler man ligeså meget på, at danskeren kan føre holdet til titlen, som man ville stole på, at han kunne genoprette betalingsbalancen.

Der er dog på kort sigt alternativer, der kunne give bredde uden at ødelægge balancen på holdet. Mirko Vucinic' transfer til Inter kollapsede i sidste uge, og han afviste samtidig at skifte til Zenit Skt. Petersborg. Kunne det måske være en idé at lave en snedig tilnærmelse til den utilfredse Bayern München-angriber Mario Mandzukic? Den kroatiske bomber var ikke med i Pep Guardiolas trup fredag aften, efter at han havde skuffet til træning, og frustrationen skulle angiveligt skyldes Robert Lewandowskis snarlige ankomst. Dem, der sagde, at der ikke er noget at hente i januars transfervindue, kiggede åbenbart ikke godt nok efter.

Arsenal skal styrke truppen. Det er der ingen tvivl om. Men der er ingen idé i at spolere alt det, der er bygget op, bare for at bruge penge. En forsigtig tilgang er påkrævet. Det kan se anderledes ud til sommer. Klubbens nye rekordaftale med Puma giver ledelsen større muskler på transfermarkedet end nogensinde før. Den forventede kontraktforlængelse med Wenger vil bevare stabiliteten. Der er ikke umiddelbart en transfer derude, der vil kunne øge holdets muligheder for at vinde titlen markant. Det Arsenal skal gøre i januar, er i høj grad at minimere risikoen for en skadeskrise, der skubber klubben ud af top-3.


Klik her for at følge med i Iain Macintoshs blogskriverier på Blog.unibet.com!