De fem mest irriterende ting ved den forgangne runde i Premier League


Sam Allardyce

Man skal have ret høje tanker om sig selv for hver eneste dag at blive drevet frem af en konstant hellighed på egne vegne. Jeg er naturligvis én af de få mennesker, der gør det med klasse, værdighed og et flot ydre. Sam Allardyce derimod magter ikke ligefrem at gøre det samme. Han forsøger derimod uafbrudt at fremstå som den, der altid tager fejl i fodboldverdenen. Efter nederlaget til Manchester United lørdag overgik han sig selv på det efterfølgende pressemøde.

I de døende minutter smed Kevin Nolan et indlæg over til den bagerste stolpe, og West Ham troede, at de havde lavet en dramatisk og - vil nogen sige - fortjent udligning. Derefter fulgte den altid underholdende scene, hvor spillerne jubler, lige indtil de finder ud af, at linjevogteren har vinket.

Allardyce morede sig dog ikke.

"Vi havde chancer nok til at få 2-2, og vi udlignede med et mål af Kevin Nolan, men superman-linjevogterens røntgensyn er ...

... nogen mente, at hans hoved havde været offside. Hvis han kan se, at hans hoved er offside, så er han efter min mening et supermenneske.

Jeg mener, han var onside. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl i mit sind".

Det kræver lidt at mene, at det at træffe en rigtig afgørelse i en vanskelig situation, på en eller anden måde er forkert, men Allardyce er et exceptionelt menneske.

 

Super Sunday

West Bromwich-Burnley. Det her er den bedste liga i verden!

 

Kaptajn Emirates

Det er meget nemt at gøre grin med Arsenals nye tilhængere. Så lad os gøre det! Her ser vi en mand, der er taget ind for at se Arsenal spille fodbold - mellem alle muskelskaderne - iført en kopitrøje. Det er grundlæggende slemt nok, men han gik tanden videre ved at sætte et anførerbind på armen. No further questions, your honour.

 

Wayne Rooney og hans fans

De eneste andre blege mænd, der har vakt så voldsom hengivenhed blandt åndsamøber, er Prins Harry og Robert Pattinson, og Wayne Rooney fuldender trioen. Ligesom royalister og Twilight-fans inspirerer han til så inkarneret en støtte, at - se Allardyce øverst - de med glæde forveksler rigtigt og forkert.

Rooney blev udvist for at sparke Stewart Downing ned, da United var i gang med at vinde, havde 11 mand på banen, og modstanderen var helt nede ved eget målfelt. Den blev forsvaret som et professionelt frispark, men alle med øjne kunne se, at der var tale om minimum 50 pct. vold. Selvom man kan nyde at se den slags på banen, så var det nogenlunde den værste beslutning, man kunne have truffet.

Alligevel blev han klappet fra banen, hvilket blot bekræfter, at havdelen af tilskuerne på Old Trafford ikke er i stand til at sætte de ting, der sker på banen i nogen som helst form for kontekst. Det samme skete mere eller mindre på Twitter. Måske drejer det sig om, at fans - ligesom et land har den regering, det har fortjent - blot har de spillere, de kan kræve.

 

En enkelt Liverpool-fan blev skuffet over det muliges kunst

 

Dette er på ingen måde ment som en kritik af Liverpool-tilhængere generelt - noget der kan gå grueligt galt - men skal blot betragtes som et enkelt individs vanvid.

Efter derbyet, hvor Phil Jagielka til allersidst scorede på en unægtelig formiddabel helflugter, brokkede en særlig utilfreds Liverpool-fan sig over, at han ikke havde ret til at skyde derudefra, og at han gjorde det alligevel. Her var tale om en mand, der klagede over, at der var sket noget, som simpelthen ikke burde kunne ske. Sidste sæson gjorde ondt på Liverpool, men ingen havde forventet, at nogle fans havde taget så varig skade.

 

LÆS MERE: Følg vores dækning af Premier League