De fem mest irriterende ting ved den forgangne runde i Premier League


Manchester City magtede ikke at besejre West Ham, hvilket betød, at de skulle stå model til en fabelagtig Sam Allardyce-grimasse. Noget, der ofte nedtones, når snakken drejer sig om Allardyce, er ikke kun det faktum, at han af og til kan spille smuk fodbold, når han udtager et par dygtige spillere, men at han også er et smukt menneske indeni. Når du betragter så ren og fuld en glæde, er det svært ikke at lade sig rive med, og når du betragter den mængde af tilsvining, han modtager, er det svært ikke at blive nedtrykt. Men bortset fra den utvivlsomme skønhed, der befinder sig i hjertet af Allardyces sjæl, så bød weekenden også på irritationselementer. Heldigvis for denne blogartikels titel var der især fem, der skilte sig ud. Her er de: 

 

Louis van Gaal og Robin van Persies trøje

På uundgåelig vis udkommer aviserne mandag med overskrifter, hvori Louis van Gaal RASER og RISER Robin van Persie for at tage sin trøje af, efter at han har udlignet for Manchester United i den forlængede spilletid mod Chelsea. Man får fornemmelsen af, at hvis de to talte sammen efter kampen, så lød det nogenlunde sådan her ...

LVG: “Robin, jeg forstår godt, at du var meget begejstret, men det er lidt dumt at tage trøjen af, når du scorer".

RVP: “Ja, jeg tabte fatningen, men jeg var bare virkelig glad".

LVG: “Det forstår jeg godt".

RVP: “Jeg skal forsøge ikke at gøre det igen”.

... Van Gaal var så oprevet, at han efter kampen udtalte, at hans angribers handling ikke var "særlig smart". Men sådan fungerer mediernes nyheder, så måske - hvis vi er meget, meget heldige - får vi en pressekonference næste fredag, hvor Van Persie bliver spurgt om det at tage sin trøje af og svarer: “Ja, jeg tabte fatningen, men jeg var bare virkelig glad". Hvor spændende. 

Internet-håneri

 

Selvom det ofte er meget rart at håne folk på internettet, hvilket fylder cirka 90 pct. af den pågældende medieplatform, så går det af og til over stregen; det var reaktionen på Van Persies målfejring et eksempel på - ikke Van Gaals reaktion, som gik på, at fejringen i sig selv ikke var så smart, men dem på Twitter, der hånede Van Persies entusiasme over at have lavet en udligning.

 

Gør man det, ignorerer man konteksten, hvori Van Persie havde scoret et vitalt mål efter at have underpræsteret i 18 måneder. Man ignorerer, at Chelsea fører ligaen. Og man ignorerer også, at det at udligne (eller score sejrsmålet) i de døende minutter er en dramatisk og spændende afslutning på enhver kamp. Men når alt kommer til alt, handler det om at bevise, at man er langt fra rigtig at engagere sig i fodbolden for alvor, så bare tweet løs.

 

Luis Suarez og hans selvbiografi

Uruguayaneren brokker sig for meget, synes jeg. 

Christian Purslows tilbagevenden til fodboldverdenen

 

Christian Purslow er et supermenneske fyldt til randen med sportslig indsigt og ydmyghed. Der er ikke det, han ikke kan, og man kan se, at Liverpools succes i sidste sæson var bygget på det fundament, han havde skabt. Nu er han tilbage i Chelsea.

For det første forstår Purslow, hvor vigtigt det er at kunne køre en klub, der er vital for lokalsamfundet, og samtidig sikre, at pressen og klubbens fans holdes opdateret om kriser og nye udviklinger. Han er i stand til at grave undervurderet talent frem som en ung Arsene Wenger. Han ved, at man ikke skal overbetale spillere, hvilket er essentielt i en klub som Chelsea, der arbejder benhårdt for at leve op til FFP. Men først og fremmest bliver han betragtet som det ypperste af dem, der ved en masse om spillet.

Overreaktionsbingo i forhold til Mario Balotelli

 

Han var langt fra den dårligste mod Real Madrid. Han var langt fra den dårligste mod Hull. Mario Balotelli er en 24-årig angriber, der kun har spillet syv Premier League-kampe for et hold, der har visse problemer, og som forsøger at få en del unge spillere og nye navne ind på holdet. Det gør klubben, samtidig med at man desperat forsøger at organisere et forsvar, der i mange år har været hullet. Desuden skal Steven Gerrard så småt udfases af et hold, han har udgjort hjertet af, tabet af Luis Suarez - verdens tredjebedste angriber - skal klares, og Daniel Sturridge er skadet. Altsammen efter mareridtet med "the slip".

Brendan Rodgers har sammen med nogle journalister og folk på Twitter forsøgt at gøre tilværelsen så svær som mulig for ham. Mens man kunne forvente, at pressen opførte sig sådan, så gør det samme sig ikke gældende for Rodgers. Han burde have været forberedt på det nonsens og have haft en strategi for, hvordan man skulle forholde sig til den konstante opmærksomhed. I øjeblikket - fordi han ikke kan lade være med at ville imponere tilhørerne ved pressemøderne - nøjes han ikke bare med at ignorere det. Jo før han erkender, at dette er endnu et tilfælde, hvor færre ord fra ham om et emne vil kunne forbedre både indtrykket af ham selv og det givne emne, jo bedre.

LÆS MERE: Følg vores blogdækning af Premier League!