De syv bedste comeback i Premier League nogensinde


I Premier League elsker man et godt comeback, og Robin van Persies hattrick søndag var det seneste eksempel. Manchester United kæmpede sig tilbage i kampen og vandt 3-2 i Southampton.

Men i løbet af de seneste to årtier har vi oplevet adskillige eksempler på comeback og sene, sene mål i den bedste liga i verden.

Her er Uniteds genopstandelse og seks andre...

7. Southampton 2 Manchester United 3 - 2/9/2012 

Holdet, der rykkede op for nylig, var foran to gange, men takket være RVP's hattrick snuppede De Røde Djævle pointene. Hollænderen formåede endda at brænde et straffe.

6. Manchester City 2 Fulham 3 - 26/4/2008

En essentiel kamp for The Cottagers, som ville have kigget nedrykningsspøgelset direkte i øjnene, hvis de havde tabt. Og efter de kom bagud 0-2 tidligt i kampen, så det ud til, at deres Premier League-skæbne var beseglet. Men to mål fra Diomansy Kamara og et mål fra Danny Murphy betød, at de overlevede endnu en runde og i sidste ende blev oppe.

5. Arsenal 4 Tottenham 4 - 29/10/2009

Tottenham fylder en del på denne liste, og her er de med et sent comeback, der skaffede dem et point mod ærkerivalerne Arsenal. The Gunners førte 3-1 og cruisede afsted, men en sen spurt fra Spurs resulterede i en Aaron Lennon-udligning i sidste minut.

4. Tottenham 4 Aston Villa 4 - 1/10/2007

Igen Spurs, der her fejrer deres 125 års jubilæum med et comeback hjemme mod Aston Villa. The Villans førte 4-1, men hjemmeholdet, animeret af tilskuerne på White Hart Lane, kæmpede sig tilbage, og Youness Kaboul sørgede for udligningen i det 90. minut.

3. Chelsea 2 Arsenal 3  - 3/10/1999

Vidste du, at Kanu stadig spiller fodbold?! Den 83-årige er pt på udkig efter en ny klub, men tilbage i 1999 var han på toppen af sin karriere og scorede dette vidunderlige hattrick mod Chelsea. The Blues førte 2-0 med en halv time igen, men nigerianeren ville det anderledes og afsluttede tingene med et brilliant skruet sejrsmål.

2. Tottenham 3 Manchester United 5 - 25/9/2001

Her har vi igen Tottenham, men Spurs' tilhængere vil næppe takke os for at rippe op i minderne. Deres hold førte ved pausen 3-0 hjemme mod Manchester United, men Fergusons mandskab kæmpede sig tilbage og scorede fem gange i anden halvleg. Her kan man snakke om en kamp, der blev vendt 180 grader.

1. Newcastle 4 Arsenal 4 - 5/2/2011

Simpelthen det fedeste Premier League-comeback nogensinde: Newcastle var bagud 0-4 mod The Gunners ved pausen og havde knap nok rørt bolden i første halvleg. Men Pardews tropper kom ud til anden halvleg med kanonerne fremme og rystede Arsenal med deres klasse, der kulminerede i en sen, sen Cheick Tiote-helflugter, der skaffede det dramatiske point.