Ed Malyons sikre spil: Zamora vil overstråle Cole på Loftus Road



Mandagsbolden ruller igen i denne uge, og aftenens kamp byder på nouveau riche-klubben Queens Park Rangers' opgør mod West Ham.

På trods af klubbens gigantiske sommerindkøb ligger Rangers pt. sidst i rækken efter Readings tapre point hjemme mod Newcastle. Hvis man ser bort fra premiererundens ydmygelse på hjemmebane til Swansea, har resultaterne egentlig ikke været så dårlige. De var uheldige med ikke at slå Chelsea og med kun at få et point mod Tottenham ugen forinden. West Ham er klar over, at hvis man skal sætte en stopper for QPR, så er det nødvendigt at holde styr på den tidligere Hammers-spiller Bobby Zamora - manden der har scoret alle holdets tre mål i sæsonen.

The Hammers tror på, at det er muligt at få noget med hjem fra Loftus Road og dermed gøre livet endnu surere for Mark Hughes. Hvis de skal få held med det, må de slå ned på Esteban Granero og Alejandro Faurlin på den centrale midtbane. Mohammed Diamé har imponeret, siden han kom fra Wigan, og han vil sandsynligvis skulle spolere modstanderes spil fra sin plads i en midtbanetrekant, der derudover nyder godt af Mark Nobles og Kevin Nolans pasnings- og boldbesiddelsesevner.

Nolan er topscorer i West Ham i denne sæson; den tidligere Newcastle- og Bolton-spiller har altid haft evnen til at komme fra midtbanen og finde nettet. Kun otte spillere har scoret flere mål end ham i denne sæsons udgave af Premier League, og med undtagelse af Michu, der bærer trøje nummer ni og spiller længere fremme på midtbanen, er de alle angribere.

Af denne grund vil det nok være fornuftigt at smide lidt penge efter Kevin Nolan til odds 11.00 som første målscorer eller til odds 4.50 som målscorer i en kamp, der sandsynligvis bliver tæt.

Sam Allardyce forsøger i højere og højere grad at få sit hold til at udvise kreativitet på banen, og derfor er West Ham nok det mest interessante hold rent offensivt. Hvis Yossi Benayoun og Modibo Maïga starter inde, vil gæsterne i endnu højere grad kunne true modstanderens mål, og det bekræftes af odds 1.70 på at begge hold scorer.

De to sidste spilforslag kommer fra Unibets "special markets". Det ene går på, at Bobby Zamora scorer flere mål i kampen end Carlton Cole til odds 3.50, hvilket er dagens bedste tip. Mens Zamora spiller for hjemmeholdet og er i fin form, er det ikke naturligt for Cole at finde vejen til nettet - bortset fra en mindre stime for et par år siden. Derfor ser oddset ganske højt ud.

Det andet spilforslag er, at den klodsede James Collins får et kort til odds 3.50. Waliseren, der tidligere tørnede ud for Aston Villa, har har haft en rædselsfuld start på sæsonen. Han ser rystet ud og har allerede fået to gule kort. Oppe imod snedige og kvikke angribere (vælg mellem Taarabt, Hoilett, Cissé etc.), vil han få sin sag for, og når han stikker endnu et sløvt ben ud, kan du hente gevinsten.