Fan-optakt til Premier League: Aston Villa-Manchester City



Fra Villas perspektiv:
David Grimble, Up The Villa

Seneste nyt fra omklædningsrummene

Ron Vlaar var hårdt savnet i vores 1-2-nederlag til Arsenal, eftersom hans fravær betød, at Nathan Baker skulle flyttes fra venstre back og ind på midten. Baker har rent faktisk haft en rigtig god sæson, men Vlaar har mere at give som midterforsvarer på grund af sin rutine. Hollænderen er vendt tilbage til træningsbanen, men Paul Lambert har været tilbageholdende med at tale om hans chancer for at kunne spille mod City.

Form

Selvom vi er røget ned blandt de nederste tre i tabellen, så har vi faktisk slet ikke spillet så skidt på det seneste. Langt om længe lader det til, at vi begynder at kunne skabe chancer, og 2-1-sejren over West Ham for et par uger siden var uhyre vigtig. Mod Arsenal lignede vi et hold, der kunne have stjålet et point, men endnu en gang betød vores dårlige vane med at indkassere sene scoringer, at vi tog fra Emirates tomhændede.

Indbyrdes opgør

Vi blev fuldstændig ydmyget i det omvendte opgør tidligere på sæsonen og tabte 0-5 på Etihad. Vi chokerede dem dog i League Cup'en, før vi blev slået af storklubben Bradford City. Sidste sæson vandt de begge kampe mod os, men året forinden befandt vi os i en lignende situation tæt på bunden og vandt 1-0 hjemme. En gentagelse af det resultat vil vi være ganske godt tilfredse med.

Spilforslag

Carlos Tevez som første målscorer til odds 4.75. Han lader til at kunne lide at spille mod os, og selvom oddset er relativt lavt, så vil hans bevægelser nok skabe en del problemer for vores unge forsvarsspillere.

Andreas Weimann scorer i kampen til odds 4.75. Han har haft en stor sæson, og nu hvor vores offensiv er på vej frem, giver oddset udmærket spilværdi. Han ved, hvor målet står.

Rødt kort til odds 5.00. Lidt af et sats, men Aston Villa er ret overraskende ret højt oppe på listen over klubber med flest disciplinærpoint. Fabian Delph starter sandsynligvis på banen, og han er stort set garanteret minimum et gult kort. Set i det lys er oddset fint.

Resultattip: Aston Villa 1-3 Manchester City (12.50)

Forventet start-11'er

Fra Citys perspektiv: Ric Turner, Blue Moon MCFC

Seneste nyt fra omklædningsrummene

Den brasilianske forsvarsspiller Maicon er ude i en måneds tid med knæproblemer og støder således til højrebacken Micah Richards på lægernes briks, mens anfører Vincent Kompany fortsat døjer med en lægskade, og det er ikke sikkert, at Mancini vil satse i den henseende. Bortset fra dette har The Blues ingen skadesbekymringer, og karantæner er der heller ingen af. Carlos Tevez presser på for en startplads efter sit fantastiske mål sidste weekend, og Gareth Barry er klar igen. Mancini vil imidlertid nok satse på den samme opstilling som i den flotte kamp mod Chelsea.

Form

2-0-sejren over Rafa Benitez' hold var uden tvivl vores bedste kamp i en ellers mat sæson, og den giver os selvtillid til resten af kampagnen. Jack Rodwell og Javi Garcia dominerede på midtbanen, mens Yaya Toure så mere sikker ud i en fremskudt rolle, hvilket da også kastede et storslået mål af sig. Desværre er det for sent i forhold til at kunne forsvare titlen, men The Blues vil være opsat på at holde fast i andenpladsen foran et formstærkt Spurs-hold.

Indbyrdes opgør

Vores statistik mod Villa er god. 66 sejre og 40 uafgjorte er det blevet til i de 162 kampe mellem de to hold i alle turneringer. Tidligere på sæsonen blev Midlands-mandskabet skilt ad i ligaen med en 5-0'er, men Villa slog City ud af League Cup'en i september. Villa Park har været en fin jagtmark for City de seneste år. Kun to gange ud af de seneste 11 kampe har vi tabt på banen.

Spilforslag

City vinder til odds 1.47. Villa slås for livet nederst i tabellen, men Citys selvtillid er i top efter sejren over Chelsea.

Yaya Toure som første målscorer til odds 7.50. Den store midtbanespiller kan meget vel blive placeret i en offensiv rolle igen, og derfor er dette odds ganske god spilværdi.

Sergio Aguero scorer to mål eller derover til odds 5.50. Argentineren har ikke ramt det samme høje niveau som sidste sæson, men vil nyde at spille over for Villas unge backlinje.

Resultattip: Aston Villa 1-4 Man City (22.00)

Forventet start-11'er