Fan-optakt til Premier League: Tottenham vs. Chelsea


Fra Spurs' side: Matthew Harris, TottenhamBlog.

Holdnyheder

Spurs kan byde Benoit Assou-Ekotto velkommen tilbage, men Jan Vertonghen er gledet så elegant ind på pladsen som venstreback, at Andre Villas-Boas kan finde på at holde belgieren på banen. Ofrene for langtidsskader Scott Parker og Younes Kaboul er fortsat ude, mens AVB har vigtige beslutninger at træffe i begge ender af banen. Hugo Lloris erstattede Brad Friedel mod Aston Villa og burde beholde sin plads, mens træneren måske vil forsøge at finde plads i start-11'eren til Emmanuel Adebayor, der også er blevet klar igen.

Form

Vi er i god form: Siden premieredagens nederlag ude mod Newcastle er vi ubesejret i ni kampe i alle turneringer. Begyndelsen på den stime var måske knap så overbevisende, men den fantastiske 3-2-sejr mod Manchester United på Old Trafford tyder på, at holdet virkelig spiller sammen som en stærk enhed under AVB.

Indbyrdes møder

Tottenham plejede at have en frygtelig statistik mod Chelsea; indtil for nyligt havde vi ikke slået The Blues i 19 år. Hvorom alting er: Efter vi vandt 2-1 på White Hart Lane i 2006-07, har vi ikke tabt på hjemmebane mod Chelsea. Den række af kampe inkluderer to yderligere sejre, mens de to seneste hjemmekampe mod Chelsea i ligaen er endt 1-1.

Spilforslag

Begge hold scorer til odds 1.60. Kun én gang er dette ikke sket i denne kamp siden 2006-07.

Gareth Bale scorer i kampen til odds 3.70. Bale har ramt sin topform og lader til at gemme sine allerstørste præstationer til de største kampe.

Et rødt kort i løbet af kampen giver 4.25. Vores sejr i 2006 blev blandt andet en realitet takket være et rødt kort til John Terry, og det er et fantastisk odds i en kamp, hvor disciplinen ikke altid er den bedste.

Resultattip: Tottenham 2-1 Chelsea (10.00)

Forventet startopstilling

Fra Chelseas side: Andy Seaby, Chelsea Daft.

Holdnyheder

Chelsea spiller dette London-derby uden John Terry, efter han accepterede den karantæne på fire spilledage, som FA gav ham. Med Terry ude kan man regne med, at Gary Cahill træder ind i midterforsvaret ved siden af David Luiz. Ryan Bertrand og Frank Lampard trak sig fra Englands landskamp i sidste uge på grund af sygdom og skade, og de er fortsat tvivlsomme, mens Danny Sturridge forventes at være tilbage på holdet efter at have været ude i nogle uger på grund af en skade. Bortset fra det ser alle ud til at være helt klar. Juan Mata har kunnet hvile sig i to uger, hvilken kan vise sig afgørende lørdag.

Form

Vi har kun tabt to point i denne sæson og har fået store sejre hjemme mod Newcastle og ude mod Arsenal. Det offensive trekløver på midtbanen, Mata, Hazard og Oscar, har bragt Chelseas spil op på et helt andet niveau, og alle tre vil søge bolden og prøve at sætte deres aftryk på kampen. Tottenham vil få store problemer med at fange dem, da de alle spiller med stor taktisk frihed.

Indbyrdes kampe

Chelsea er ubesejret i de seneste fem kampe mod Spurs, men har ikke vundet på White Hart Lane i sine seneste seks besøg. Det ser ud, som om dagene med "Three Point Lane" blot er et minde, men som Chelsea spiller i øjeblikket, kunne det meget vel ende med, at vi kan fejre alle tre point denne weekend.

Spilforslag

Eden Hazard scorer i kampen til odds 4.20. Midtbanespilleren er gået lidt ned i tempo efter sin fantastiske start, men han forbliver en trussel.

Fernando Torres som første målscorer til 7.50. Spanieren er tilbage i målform, og han er sulten efter mere. Jeg ser ham åbne ballet mod Spurs.

Chelsea får clean sheet til 3.90. Ikke et åbenlyst spil, men jeg tror, vi vil være dygtige nok til at frustrere Tottenham.

Resultattip: Tottenham 0-2 Chelsea (16.00)

Forventet startopstilling