Fornemme Fodboldfans: Liverpool FC


Ved Merseyside er de leveringsdygtige i mange kendisser - ikke mindst i den af mænd så velsete “Cool Guys”-kategori.

Og når det gælder ”cool” bliver det næppe ”coolere” end 007 himself, Daniel Craig (billedet herunder). James Bond besøger gerne Anfield Road for se sin yndlingsspiller, Captain Fantastic.

Det samme gælder andre actionhelte som irske Liam Neeson og Clive Owen. Sidstnævnte kan i denne video fortælle om sin passion Liverpool.

En anden, der kan føre videobevis for sit tilhørsforhold, er Sgt. Brody fra tv-serien Homeland, skuespilleren Damian Lewis (billedet herunder). Han er faktisk født i London og burde have været Arsenal-fan, og fordi han ikke er Scouser, hader han Chelsea mere, end han hader Manchester United...

Mike ”Austin Powers” Myers (billedet herunder) er ganske vist canadier af fødsel, men som det er tilfældet med dem, som briterne ville sige, er ”født i kolonierne”, så vejer familiens fodboldloyalitet tungt her.

Myers har sagt, at han "var den eneste dreng i Toronto, der rendte rundt i en grøn Nehru-jakke og støttede LFC”.

Musikerne Elvis Costello og Melanie Chisholm (Sporty Spice) er også hårdkogte LFC-supporters, og det samme gælder i øvrigt vores egen tennisdarling Caroline Wozniacki (billedet herunder.

Det kan godt være, at hun bliver gift med en nordirsk golfkøllesvinger, men den gode Rory skal vist være lidt ekstra påpasselig, hvis Steven Gerrard er i nærheden.

Læs Per Marxens gennemgang af kendislisten i Chelsea!