Han er under pres, men Rodgers kan bruge Villas taktik til noget


Der er smerte i nederlag. Men af og til behøver det, at du lige pludselig får trukket bukserne ned foran dine egne tilhængere, ikke at være lig med den frygtelige ydmygelse, som det burde være. Af og til kan det understrege en pointe.

Indtil Brendan Rodgers endelig sætter en stopper for søvnløshed i det 21. århundrede med udgivelsen af sin selvbiografi, vil vi sandsynligvis ikke få at vide, hvorfor han på pressemødet før kampen mod Aston Villa valgte at fremsætte sin mening om, at Liverpool fortsat kunne smutte ind mellem de to Manchester-klubber og ende i top-2 i denne sæson. Uanset hvad og med tanke på at hans hold efterfølgende skulle lide sit mest pinlige nederlag til dato under hans regime (hvilket ikke siger så lidt), så kunne hans timing i forhold til at lægge sit hoved på blokken ikke have været værre.

Efter at Liverpool langt om længe så ud til at have rundet et vigtigt hjørne, trillede et plaget, men ligeledes opadgående Villa-hold ind på Anfield og leverede en indsats, der bedst kan sammelignes med den meget højere dreng, der holder de tre point så højt, at modstanderen ikke kan nå dem, mens han griner manisk ad vedkommendes forsøg på at hoppe op efter dem.

Fra hjemmeholdets bænk til spillerne på banen og til tilhængerne på tribunen må reaktionen have været et sted mellem en stille ydmygelse og et voldsomt chok. Enkelte har nok stirret bekymret mod fremtiden og fået øje på en mørk, tom afgrund og Everton-tilhængere, der med hoverende smil vinker med deres pas. Men midt i det hele kan Liverpool-træneren meget vel have taget et stort stykke tro på tilværelsen med sig fra overmagtens etos og tilgang til kampen.

Brendan Rodgers blev bragt til Liverpool, fordi han levede op til klubejernes meget specifikke ideer. Efter Kenny Dalglishs transferpolitik, der gik ud på at skrive et ekstra nul på kontrakten til hvem, der nu måtte være på forsiden af sportssektionen en given uge, var der brug for at genopbygge holdet nedefra uden at bruge for mange penge. Det betød, at man måtte finde en træner, der var i stand til at præstere med uprøvede eller uønskede spillere. Rodgers gjorde det i Swansea og formåede endda at gøre det med en smule stil.

Selvom det har været en skidt start (katastrofal med hans egne ord), så har der været positive elementer. Den gradvise bevægelse fremad og udfasning af overbetalte og ældre spillere er vigtig ud fra et langsigtet synspunkt, ligesom opdagelsen af ynglinge som Sterling, Suso og Wisdom er det. De tre gutter har vist mere i denne sæsons første måneder, end flop som Downing, Henderson og Carroll gjorde hele sidste sæson. Weekendens modstander har gjort noget lignende, selvom Paul Lambert har haft en meget mere modig tilgang til tingene.

Villas største navne, Given, Ireland, N'Zogbia, Hutton, Dunne og først og fremmest Darren Bent, kan knap nok få lov til at kigge ind i omklædningsrummet og er alle angiveligt tilgængelige for potentielle investorer i januar. I deres sted er kommet et mix af lovende unge akademispillere og en gruppe sommerindkøb, der stred imod konventionel transferlogik.

Før sæsonen kunne Brett Holman, Karim El Hamidi, Matthew Lowton, Ron Vlaar, Joe Bennett, Jordan Bowery, Ashley Westwood og Christian Benteke prale af samlet set 45 minutters af den åh så vigtige "Premier League-erfaring". Angiveligt ikke ligefrem hvad der skal til for at deltage i en hård nedrykningskamp - og slet ikke når du har spillere siddende på bænken, der - igen angiveligt - har bevist deres værd på dette niveau, i denne liga, i dette land.

Men alle disse ukendte spillere er alle sultne, unge og mest af alt billige i drift, og efter en chokerende dårlig start på sæsonen er de endelig begyndt at få styr på sagerne i en grad, så holdet er på vej væk fra nedrykningsstregen. Fremgangen er langsom og stadig skrøbelig, men målet er at tage en af landets mest succesrige klubber og bringe den tibage til det sted, hvor den selv mener at høre hjemme - vel at mærke uden at kaste omkring sig med penge i processen.

Mens det var en alt andet end rar blodtud, som Villa tildelte Liverpool, så kan Rodgers og hans arbejdsgivere finde trøst i det faktum, at det skema, de selv har fulgt, meget vel kan vise sig virkningsfuldt i sidste ende.

Klik her for at læse mere fra Adam Clery.