Julen kan bringe den værste kynisme frem i en professionel fodboldspiller


Det er meget muligt, at julen er den smukkeste tid på året; en tid hvor man skal elske sine medmennesker; en dejlig tid med fred på jord.

Men for den sultne, unge professionelle fodboldspiller er det desuden en rig mulighed for at give karrieren et løft.

Ethvert barn ved sine fulde fem gør klogt i på selvisk vis at snuppe gaven denne uge, hvis den falder ned i vedkommendes favn.

Når jeg ser tilbage på min egen karriere som spiller, vil jeg gerne tro, at jeg fortjente alle mine muligheder for førsteholdsfodbold i Arsenal. Det er dog muligvis ingen tilfældighed, at både mine første minutter og min fulde ligadebut for The Gunners skete i og omkring juletiden, da truppens bredde blev testet.

Nytårsaften 1994 (I ved: Dengang John 'Faxe' Jensen endelig scorede!) spillede Arsenal mod QPR sin tredje kamp på seks dage. Med et London-derby ventende lige om hjørnet 2. januar satsede George Graham på at blande kortene, og knægten Clarke var en fin udskifter at kunne smide ind, mens andre lagde fødderne op.

Mindre end et år senere - efter adskillige optrædener på bænken - fik jeg min første startplads under den nye manager Bruce Rioch på Boxing Day. Denne gang skete det tre dage efter et skuffende nederlag til Liverpool på Anfield, hvor spillerne led under trætte ben og hoveder, og endnu en hjemmekamp mod QPR var den perfekte anledning til igen at blande kortene. Jeg brændte efter at få chancen igen. Ian Wright scorede det første mål før pausen (se billedet herover), og vi endte med at vinde sikkert 3-0.

Selvom det er umuligt selv at time en stime af gode præstationer, så var jeg som teenager bevidst om, at jeg ville komme i betragtning, hvis jeg i december var klar, skarp og tillod mig at banke på førsteholdets dør. Det er aldrig en dårlig idé at fange trænernes opmærksomhed på et tidspunkt, hvor de har sanserne åbne.

Det er det samme i alle klubber. Med et tætpakket program vil spillerne falde som fluer. Trænerne må tænke i nye muligheder. Ligesom tilfældet var med mig, har hundredevis af unge professionelle gennem årene fået opfyldt deres juleønsker ved at holde sig skarpe i december, og vi vil få det samme at se i år på Boxing Day den 26. december.

Hvile og rotation er to ting, der spiller ind, men skader og karantæner hober sig ligeledes op i juledagene.

Når det er sagt, så er det naivt at tro, at fraværet på banen omkring julen udelukkende skyldes en stor arbejdspukkel.

Julen er ikke fodboldspillernes favorittid på året. Kamptruppen skal træne julemorgen, før spillerne tager på hotel eller rejser en hel dag for at komme til den by, hvor kampen eventuelt skal spilles på Boxing Day. For at være ærlig kan det være helt og holdent hæsligt. Derfor er der nogen, der foretrækker at blive hjemme for at få noget "tiltrængt hvile".

Jeg spillede på ethvert niveau fra den øverste til den sjettebedste række, og det var det samme, der gjorde sig gældende alle steder... Småskader, der normalt ikke var noget at græde over, krævede pludselig hvile, mens vanskeligt diagnosticerbare rygproblemer opstod, og forskellige former for sygdomme faldt ned fra himlen. Nå ja, og så var der de gutter med fire advarsler, der "kom til" at få et femte kort, som betød karantæne.

Fodboldspillere er generelt ikke de skarpeste knive i skuffen, men når det kommer til julerelateret "udspekulerethed", har mange af dem regnet den ud!

Hånden på hjertet: Jeg gjorde det aldrig, men det var tydeligt for mig hvert år, at mindst én holdkammerat meget belejligt skaffede sig selv en normal jul blottet for de jobmæssige forpligtelser, man var vant til. Det sker. Vi er bare mennesker.

Heldigvis er det de mest lovende spillere fra den næste generation, der har det med at drage fordel af disse kyniske gamle tricks. For dem giver en jul på arbejdet anledning til stor begejstring.

Nu hvor jeg er gammel, pensioneret og begynder at vise tegn på grå hår, kan jeg nyde så meget julemad og vin, som jeg har lyst til. Og det har jeg ikke tænkt mig at brokke mig over.

Men giv mig bare en minimal chance for at rejse tilbage i tiden, da jeg havde muligheden for at spille tre kampe på en uge i juleperioden, og jeg ville være klar uden at tøve.

Den bidende kulde, den kolde bane, de juleglade tilskuere, adrenalinen; det er en magisk tid at være fodboldspiller i. Og de fleste spillere - især de yngre - elsker det.

Denne tid på året giver minder om de drømme, der blev virkelighed for mig i midten af 90'erne; en tid hvor mulighederne bød sig, og hvor jeg greb dem med begge hænder.

Hold øje med de unge knægte, der får deres første chance denne uge. Over hele landet vil adskillige juleønsker blive indfriet. For de unge spillere er det virkelig den smukkeste tid på året.


Klik her for at spille på Boxing Day-kampene i Premier League hos Unibet!
 

Klik her for at læse flere spændende artikler fra den tidligere Arsenal-spiller Adrian Clarke!