Liverpool og Chelsea-stjerner blandt de mest forbedrede spillere i FIFA 15


Demoen er ude, spillertrøjerne er opgraderede, og jubelscenerne er finpudsede. Det er tid til FIFA 15!

EA Sports' årlige udgivelse af det mest ventede fodboldspil på markedet sker sidst på måneden, men i demoen har vi haft mulighed for at spille med et udvalg af hold og fastslå præcis hvem de mest forbedrede spillere er.

Liverpool og Chelsea er blandt de hold, du kan spille med i demoen, men hvem er de bedste fra disse hold?

Her er de fem mest forbedrede spillere i FIFA-spillet:

 

Raheem Sterling, Liverpool: Rating 79 (FIFA 14: 76)

'Raheem The Dream' viser sig afgørende for både Liverpool og England i øjeblikket, og teenageren er uden tvivl en af de mest seværdige spillere i Premier League.

Sterling er både talentfuld og stærk og har haft en god start for Liverpool med mål mod Southampton og Tottenham.

Uden Luis Suarez kunne Liverpool godt betragtes som et svagere hold i spillet, men farten og kontrollen fra Sterling gør holdet både seværdigt og spilbart.

 

 

Eden Hazard, Chelsea: Rating 88 (FIFA 14: 85)

Den belgiske superstjerne, Hazard, fortjener en belønning for sit spil hos Chelsea, og angriberen er da også rangeret i top-10 i Premier League.

Manden selv er ikke helt tilfreds med sin FIFA-fremtoning - han synes, han er et par centimeter for lav!

 

 

Daniel Sturridge, Liverpool: Rating 83 (FIFA 14: 80)

Sturridges drømmesæson med scoringer for Liverpool i 2013/14 har resulteret i hans FIFA-rating som nummer 83, et niveau der lige akkurat holder ham uden for spillets top 50-spillere.

Demo-versionen blev frigivet uden hans angrebsmakker Mario Balotelli, men Sturridge er sandsynligvis fortsat Liverpools primære målforce i det rigtige spil.

 

 

Diego Costa, Chelsea: Rating 85 (FIFA 14: 83)

Premier Leagues vigtigste mand i øjeblikket, Costa, blev rangeret af FIFA, før han sprang adskillige rekorder ved at score syv mål i hans første fire kampe for Chelsea, og rangeringen som nummer 85 er derfor måske ikke helt god nok til ham?

Den brasilianskfødte spanske spiller synes klar til at tage engelsk fodbold med storm de kommende år, og han ser også ud til at blive en nyttig angriber i spillet.

 

 

Thibaut Courtois, Chelsea: Rating 86 (FIFA 14: 84)

Demo-versionen havde Chelseas nye førstemålmand, Thibaut Courtois, markeret som lidt ringere end sin holdkammerat Petr Chech, men EA Sports har siden hen opgraderet den unge belgier til en højere rating end hans ældre dubleant.

På trods af sin unge alder af 22 ser Courtois ud til at høre til i Chelseas mål i flere år endnu, og med holdets besiddelse af et af de mest frygtindgydende lineups bliver han en god sidste forhindring i forsvaret til at frustrere dine kammerater.

 

Opret En Unibet-Konto Her