Mo’ United, Moyes problems


Sidste sommer var der to managerjob, der med rette kunne betegnes som ”utaknemmelige selvmordsopgaver”. Det ene lå i Sydtyskland, hvor en eller anden skulle afløse Jupp Heynckes, der netop havde ryddet bordet og vundet The Treble med Bayern München.

Det andet var i Manchester, hvor legendariske Sir Alex Ferguson efter 26 år – en epoke af en fuldstændig uhørt varighed inden for moderne fodbold – gik på pension. Her blev det en anden skotte, David Moyes, der fik ansvaret.

Mens Pep Guardiola indtil videre er sluppet meget godt fra at overtage ansvaret hos de røde sydtyskere, er det gået knap så gnidningsløst for Moyes hos de røde nordenglændere. Fire nederlag på Old Trafford er det blevet til i denne sæson allerede.

Og naturligvis melder kritikerne sig nu massivt på banen: Moyes er under pres, Moyes er fyringstruet, Ferguson kunne havde gjort det anderledes etc. etc.


Der er tale om mennesker, der ikke ejer andet end en korttidshukommelse – om end det i denne sammenhæng er en smule uretfærdigt, eftersom Sir Alex sad så længe, som han gjorde.

Der er ingen tvivl om, at Manchester United er i krise, og at holdets kvaliteter ikke lever op til det, som tilhængerne har været vant til. Men valget af Moyes kan der ikke ændres ved trods de dårlige resultater. Det var heller ingen dans på roser, da Sir Alex for en menneskealder siden overtog tøjlerne hos De Røde Djævle.

Dengang var tiden en anden, men de fundamentale forudsætninger har i grunden ikke ændret sig. Og med Glazer-familiens investering i baghovedet, er der så virkelig nogen, der tror, at det at vælge Moyes som manager ikke har været yderst velkalkuleret? Herunder at man har forventet et spillemæssigt formdyk - truppens sammensætning i mente – og at man fra ledelsens side har været villig til at tage denne risiko?

Manchester United er et af klodens største fodboldbrands og derfor naturligt nok et dagligt samtaleobjekt for fans og medier over hele kloden.

Men derfra og til panikløsninger er der er altså et stykke vej. Mon ikke de fleste nogenlunde objektive betragtere kan se, at United-ledelsen har en plan, og at der i denne plan indgår det klynkende udsagn om, at dette er ”en mellemsæson”, hvor kvalifikation til Champions League er ”godt nok.”

David Moyes kan og vil træde i karakter senere, men denne sæson skal bare overstås, uden at klubben forbløder fuldstændigt.

Da ”man” – og det vil sige Ferguson – valgte Moyes, traf man et bevist valg på vegne af klubben ud fra den nuværende trup, økonomi etc.

”Build us something new” - vel vidende at den nuværende trupsammensætning er for smal til at kunne konkurrere med om mesterskabet, med mindre der indtraf et mirakel. Det samme gælder – naturligvis – for Champions League.

Men mange mennesker tror på David Moyes’ evner til at skabe noget stort. I årevis fik han mere ud af Everton-truppen, end den rent faktisk var berettiget til. Bevares, kunne de ikke have kvalificeret til Champions League bare én gang?

Moyes’ opgave er et opbygge et nyt, slagkraftigt United-hold, der kan klare sig gennem det næste årti og skabe en ny generation af Beckhams, Scoles og Giggs’.


Det er påstanden, at Moyes som fortidens konger og kejsere er nøje udvalgt af sin forgænger og den til enhver tid herskende klasse til at fuldføre et projekt på trods af de tilbageslag, der altid kommer i en overgangfase.

De, der troede, at aktiemarkedet, boligmarkedet og alle andre finansielle markeder kun kunne gå opad, fik sig en brat opvågnen med den seneste finanskrise. Mon selv de mest hårdkogte United-fans også er klar over, at intet sejrstogt varer for evigt, og at man af og til er nødt til at tage et skridt baglæns for at omgruppere tropperne?


Klik her for at spille på den næste Manchester United-kamp hos Unibet!