Mourinhos angrebsrod


"Jeg er tilfreds med at have de tre angribere resten af sæsonen", sagde pokerfjæset José Mourinho i kølvandet på Chelseas pinlige 1-2-nederlag på hjemmebane til Basel onsdag aften.

Udtalelsen er med i konkurrencen om at være den mindst overbevisende hidtil i denne sæson. Det fungerer bare ikke for The Blues' angribere, og alle - inklusiv den ikke helt tilfredse træner - er klar over det.

I løbet af 540 minutters fodbold viser statistikken, at kun ét af Chelseas mål er lavet af en angriber - Fernando Torres' scoring i Uefa's Super Cup, hvilket egentlig kun var en slags træningskamp. Det betyder, at seks af klubbens i alt syv mål denne sæson er lavet af andre spillere.

Jeg har altid været stor beundrer af Mourinho, men det er vanskeligt at placere ansvaret andre steder end hos portugiseren selv. Håndteringen af Demba Ba/Romelu Lukaku-sagaen (hvem-lånes-ud-og-hvem-bliver-i-klubben-som-tredjevalg-i-angrebet) var svag.

Efter den afgørende straffeafbrænder i Prag havde den fremadstormende Lukaku brug for trøstende ord og bekræftelser på, at han er højt værdsat. I stedet - og til trods for at har været den store stjerne i træningskampene op til sæsonen - blev belgieren smidt ind i en taxa i retning af Goodison Park. En god spiller tabt med andre ord.

Ba - en anden angriber med massevis af kvaliteter - er klar over, at han ikke er Mourinhos favorit. Senegaleseren har ikke været i stand til at træne lige så meget som holdkammeraterne, og han har brug for regelmæssig førsteholdsfodbold for at være på toppen, sådan som vi så det i Newcastle. Uden de samme privilegier på Stamford Bridge virker han rusten og uden den nødvendige selvtillid. En enkelt startplads krydret med et par indhop afhjælper ikke situationen.

Klubbens velvilje i forhold til at låne spilleren ud, var på alle måder en lettelse for Ba. Efter at Mourinho ændrede standpunkt, kan man spørge sig selv om, hvordan mon Ba ser på tilværelsen nu? Svaret, eftersom vi ved, at han bliver betragtet som backup, er rimelig dystert.

Det er også værd at bemærke, at Chelsea-træneren brugte Arsenals forstærkninger som årsag til, at Ba ikke fik lov at blive lejet ud - ikke Bas egne kvaliteter.

Fernando Torres, der tilsyneladende begyndte sæsonen som førstevalg, så giftig ud mod Hull City og Bayern München. Alligevel har han ikke fået tillid i tiden derefter. At blive erstattet af den så småt aldrende og ikke særlig sultne Samuel Eto'o har ikke hjulpet på spanierens tyndslidte selvtillid.

Camerounerenselv kunne sikkert have ønsket sig en mere gradvis tilpasning til Premier League. Overgangen fra russisk fodbold er trods alt ikke så nem, hvilket har gjort, at Eto'o er blevet fremstillet i et ikke særlig fordelagtigt lys.

Dermed har vi fire spydspidser, hvoraf ingen er decideret glade for træneren - og vice versa. Hvis Mourinho nogensinde gentager sit trick med at stille op uden angriber, sådan som han gjorde på Old Trafford, vil misfornøjelsen blot få endnu mere fodfæste. Blæs på, hvad The Special One har sagt; det vil overraske mig, hvis ikke Chelsea forsøger at hente en af verdens bedste angribere i januar.

På pladserne bag ved frontangriberne er der heller ikke meget ro og orden at finde. Oscar er trænerens favorit, men den konstante rotation mellem Eden Hazard, Andre Schürrle, Kevin de Bruyne og Juan Mata er ikke andet end ødelæggende for alle parter.

Hvile og rotation er ikke noget at samle på i forhold til form og rytme. Hvad er Chelseas bedste start-11'er? Hvad kan siges at være Chelseas identitet? Hvem udgør holdets rygrad? Ingen ved det.

Da Mourinho indrømmede, at han var ansvarlig for nederlaget til Basel, fortalte han faktisk sandheden.

For én der har været vidt respekteret for sin evne til at bygge hold op og få den enkelte spiller til at kæmpe for en fælles sag, har Chelsea-manageren fået en rodet start på sin anden periode i klubben.
 

Adrian Clarke er tidligere midtbanespiller i Arsenal og skriver fast for blog.unibet.com 

Klik her for at spille på Premier League hos Unibet