Nether Netherland: Brendan Rodgers er en prætentiøs egoist



Endnu en uge og endnu et pressemøde, hvor Brendan Rodgers snakkede om sig selv. Den eneste overraskelse var, at han ikke omtalte sig selv i tredjeperson. Det største problem med Brendan Rodgers er ikke hans trænersnak, den opblæste selvforsteålse, eller hvordan han skal spille op til Liverpools tilhængere. Det største problem er, at han ikke kan holde kæft. Hvis han for en stund kunne stoppe med at filosofere om fodbold, kunne han koncentrere sig om at være en fremragende træner. Han bliver hyldet af Jose Mourinho og Alex Ferguson, hvilket vel må betyde, at han besidder visse kvaliteter. Det vil væres synd at smide talentet bort ved at snakke om, hvor stor han selv er, og hvor kloge hans tilhængere er.

Swansea havde taget små skridt mod playoff gennem en række sæsoner, og Rodgers var manden, der endelig førte dem til det forjættede land. Ikke nok med det: Han formåede også at holde dem oppe i Premier League. Uanset hvor irriterende folkene i FC Barcelona har været og stadig er, havde de ret, da de roste ham for Swanseas imponerende præstationer, boldbesiddelse og til tider attraktive fodbold. Klubbens anden Premier League-sæson under Michael Laudrup siger noget om, hvor stor en præstation det har været.

Rodgers blev rundhåndet belønnet; Liverpool traf et fornuftigt valg, da man valgte en manager, der kan arbejde på et begrænset budget. Ikke bare kan klubben stole på mandens økonomiske tæft, men Liverpool-tilhængerne er besat af tanken om at være begavede æstetikere i modsætning til den almindelige fodboldfan. Rodgers tilgang til fodbolden vil sikkert falde i smag på Anfield. Liverpool-tilhængerne tror, de er specielle, og at de to parter derfor fortjener hinanden. Ikke bare som en religiøs bevægelse, men snarere som en kult. Og forresten: Du kan ikke blive medlem. Rodgers bør fokusere på den virkelige verden i stedet for at blive medlem af en kult.

Rodgers har gjort det til sin opgave at give næring til Liverpool-tilhængernes syn på sig selv som helt særegne. Han refererer til klubben som en "formidabel størrelse". Det er den ikke. Til stadighed giver han tilhængerne applaus for at være uddannede og giver udtryk for, at de forstår, hvor meget han betyder for klubben, da de jo er ligeså intelligente som ham selv. Tilhængere og presse refererer til hans fodboldfilosofier, i flertal, fordi han er for klog til kun at have én. Den snak har stået på længe nu, og det var først i går, vi fik det første klimaks. Hvis vi ser dette som en afbetaling, måtte vi vente længe på det første afdrag.

Indtil videre har Raheem Sterling imponeret os ligeså mange gange, som han har gjort kvinder i Merseyside-området gravide - tre gange - til trods for at han kun er 17 år. I nogle få minutter har Suso lignet én, der har kvaliteter, mens Oussama Assaidi ligner én, der ikke bare er penge ud ad vinduet. Nuri Sahin fravalgte Champions League-fodbold for at spille i Liverpool. Umiddelbart en vanvittig beslutning, men han har imponeret, når han har været i aktion. Det er naturligvis for tidligt at drage konklusioner, men Rodgers fortjener, at vi lader tvivlen komme hans dispositioner til gode.

På trods af dette må man sige, at Brendan Rodgers har sine mangler. Da han forlod Swansea, var det under forudsætning af, at han ikke ville tage spillere med sig fra sin eksklub. Blot et par uger senere havde han på en eller anden måde gættet sig frem til Joe Allens frikøbsbeløb og dermed snuppet en af Swanseas vigtigste spillere med sig til sin nye klub. Fint for Liverpool på kort sigt, men en form for egoisme, der kan blive straffet i det lange løb. Især med tanke på at han allerede har været på kant med ejerne på grund af de tilgængelige midler.

Så har vi mandens latterlige måde at tale på. Det er slet ikke nødvendigt at være en arketypisk intellektuel for at være en god træner - se bare på Harry Redknapp. Men Rodgers insisterer på at opfører sig som en pseudointellektuel. Det er muligvis småligt af mig at prikke til måden, han taler på, men det gør, at han snarere fremstår som en telefonsalgsleder end som en fodboldtræner. Før lørdagens kamp forsvarede han film, fordi synderen, Luis Suarez, som netop har et rygte for at filme, ikke blev tildelt tvivlsomme straffespark. Han sagde, at han var bekymret for "tiden fremover", når han egentlig mener "i fremtiden". Igen: Det er ikke den største fejl, en person kan have, men du finder ikke mange, der er villige til at ofre livet for David Brent (The Office). Derudover har han en iMac, hvilket er et indiskutabelt tegn på, at man bluffer.

Alt Rodgers bør gøre, er at fokusere på det, han er god til, og så vil Liverpool klare sig godt. Der er en løsning på mandens prætentiøse væremåde, hans ego og hans økonomiske bekymringer. Han må holde op med at være så pokkers usikker på sig selv og huske, at det som gjorde ham til en god træner i Swansea, er det, som gør, at han passer til Liverpool.

Og så har vi det satans portræt af ham selv, der hænger i hans hus. Med spotlys på. Ad!