Premier League: Fem ting vi lærte af Manchester City - Chelsea


1. John Terry skal spille for England igen

Han deler muligvis vandene - for at sige det mildt - men John Terry er stadig Englands bedste centrale forsvarsspiller. Mandag aften leverede han en storslået indsats side om side med den lige så imponerende Gary Cahill. Alvaro Negrado fik ikke lov til at snuse til målet, Edin Dzeko var anonym, og Stevan Jovetics friske ben gav kun en smule håb for City, der ikke fandt vejen gennem Chelseas mur, der først og fremmest var bygget af Terry. Chelsea-anføreren viste sit værd mod det mest potente angreb i landet; det tyder på, at det engelske landshold vil have meget større chancer for succes ved VM i Brasilien til sommer med den kontroversielle forsvarsspiller på holdet. Men ingen kaos i truppen denne gang, vel, JT?
 

2. City kan ikke undvære Fernandinho

Vi har endnu ikke besluttet os om, hvorvidt Martin Demichelis er en god forsvarsspiller, men der kan ikke længere være nogen tvivl om hans manglende evner i den rolle som defensiv midtbanespiller, han ikke magtede at udfylde mandag aften i Manchester. Med en skadet Fernadinho ville en vis Gareth Barry havde været den perfekte erstatning - ja, selv Jack Rodwell (husker I ham?). I stedet var Demichelis en hund i et spil kegler over for Willian, Hazard og Ramires' flydende bevægelsesmønstre og intelligente offensive spil. Med en Champions League-dyst mod Barcelona i horisonten har Manuel Pellegrini netop fundet ud af, hvor vital Fernandinho, der er ude i fire uger, er for hans hold.
 

3. Ingen kan hamle op med Mourinho, hvad det psykologiske spil angår

Nu hvor Sir Alex er ude af byen, er José Mourinho den ukronede konge af det psykologiske spil. Hans bemærkninger før kampen om, at Manchester City har underpræsteret under Sheikh Mansours fem-årige ledelse, var den perfekte måde at så et frø af tvivl i City-folkenes hoveder. Som sagt, så gjort: City kunne ikke score på Etihad for første gang, siden Birmingham pillede pynten af favoritten i 2010, og hjemmeholdet leverede en indsats, der sætter dem noget tilbage i kampen om Premier League-titlen. Men så stikker Mourinho allerede igen snuden frem og hævder, at Arsenal og City er "større og stærkere heste" mod "den lille hest" Chelsea. The Happy One elsker at mule sine konkurrenter, men inderst inde ved han, at Chelsea satte et massivt psykologisk stød ind mandag aften.
 

4. Eden Hazard er ustoppelig

Hazard har i ugevis leveret kampafgørende præstationer, men mandag aften spillede han én af sine bedste kampe i Chelsea-trøjen. Hazard var uden at fortrække en mine Chelseas nøglespiller. Han gled mere end én gang forbi den normalt så fremragende Pablo Zabaleta og var i det hele taget hjertet på et pulserende Chelsea-hold. Luis Suarez har haft en storslået sæson indtil videre i Liverpool, men denne kække belgier vil presse ham hårdt i kampen om prisen som årets spiller i England.
 

5. Mourinho kender sin bedste midtbanekonstellation - og den inkluderer ikke Oscar

Der blev løftet et par øjenbryn, da Oscar startede på bænken, men beslutningen skulle hurtigt blive retfærdiggjort. Oscar var ude mod Arsenal og igen mod City, hvilket indikerer, at Mourinho satser på Hazard-Willian-Ramires-aksen i de store kampe kombineret med den defensive midtbaneduo David Luiz og Nemanja Matic beskyttende de bagerste fire - sidstnævnte ramte i øvrigt en medspiller på 85 pct. af sine afleveringer, hvilket ingen anden Chelsea-spiller kunne overgå. Frank Lampard og John Obi Mikel må ligesom Oscar acceptere, at Mourinhos foretrukne midtbane ikke inkluderer dem. Og vi ved jo alle, hvordan Juan Mata tog den nyhed.


Chelsea møder Newcastle i weekenden. Tjek de seneste Unibet-odds ud her!

Læs flere artikler fra Blog.unibet.com's blogskribent Michael Da Silva her!