Velkommen tilbage Luis Suarez - Liverpools elskelige skurk


Jeg elsker Luis Suarez. Ja, og jeg står ved det. 

Fodboldspilleren Luis Suarez altså. Jeg har aldrig mødt ham i virkeligheden og med tanke på hans forseelser, der spænder fra det fjollede til det decideret afskyelige, vil jeg naturligvis ikke hævde at elske ham i ordets direkte personlige betydning.

Men når han bærer Liverpools trøje nummer syv og glider gennem horder af forsvarsspillere, kan jeg ikke andet end at elske den måde, hvorpå han spiller fodbold.

Jeg elsker ham på nogenlunde samme måde, som jeg engang elskede Pamela Anderson. Det er en dybt irrationelt og uigengældt form for kærlighed, men med en kvik boldberøring eller en utilsigtet snublen ind i John Terrys knæ har Luis evnen til at gøåre mig helt varm indeni - ligesom Pammy havde det, da hun på spektakulær vis førte sig frem i Baywatch i de tidlige 90'ere.

Indrømmet, han bærer ikke helt en rød trøje, sådan som Pamela bar den dér røde badedragt - og jeg er næsten helt sikker på, at han aldrig har reddet en fiktiv teenager, der var ved at drukne - men min kærlighed til den skarptandede uruguayaner er både håndgribelig og forklarlig; og forklare den er lige præcis, hvad jeg har tænkt mig at gøre nu...

Som fodboldtilhængere i det 21. århundrede med adgang til internet og satellit-tv se vi en fandens masse live-bold og redigeret sport. Det er ikke en skidt ting (selvom min kone nok vil være uenig).

Hvorom alting er: Den moderne og meget gennemtrængende fodbolddækning har understreget, hvor ekstremt sjældent det er, at vi møder en spiller, der minder os om, hvorfor vi blev forelsket i Det Smukke Spil til at begynde med.

Jeg blev forelsket i fodbold på grund af glimt af genialitet fra folk som Diego Maradona og Paul Gascoigne. Glimt af uforudsigelighed, begejstring og fantasi. Glimt, der et øjeblik fik mit hjerte til at springe et slag over, og som blev ved med at skærpe min entusiasme for at sparke til en bold ovre i parken.

Nu til dags, i fodboldens moderne æra med atletiske udøvere, nedbrydning af modstanderens spil og dybtliggende midtbanespillere er der blevet længere og længere mellem disse glimt.

Men i sidste sæson var disse berusende glimt ikke så sjældne for mig. Sådan har jeg det næsten hver gang, jeg ser Luis spille.

At se den lille mand væve sig ind og ud af umulige blindgyder og at se ham ase og mase, siksakke og drible er at opleve fodboldens svar på Cirque De Soleil; et mesterstykke ud i bevægelse, der får én til at gispe efter vejret.

Ja, man må sige, at meget af Suarez' artisteri er ret utroligt. Han er en vaskeægte unik fodboldspiller, hvilket, hvis nu man tænker over det, ikke kan siges om mange andre i ordets positive betydning. Jo, jo, det kan siges i ordets negative betydning: Titus Bramble er for eksempel også en unik fodboldspiller. Men de, der besidder evner så specielle, at ingen anden spiller kan matche dem, er deres vægt værd i guld.

Suarez er ligesom Lionel Messi, Zinedine Zidane, Gascoigne og Maradona unik på en god måde. Hans bevægelser er ikke set magen til.

Når alt kommer til alt, er fodbold jo underholdning, hvilket vi ofte bliver mindet om. Følger vi den logik, så er Suarez med sine adrætte driblinger, helhjertede indsats, komiske fejringer og formidable målscoringsstatistik ikke bare den mest spændende spiller i Premier League, men også den bedste.

Alligevel var den mest almindelige holdning til Suarez denne sommer præget af foragt for Suarez. Mange har sagt, at Liverpool skulle have scoret kassen og solgt problembarnet videre.

Heldigvis gav Brendan Rodgers og Tom Werner ikke efter. De er klar over, at hvis du vil se regnbuen, så må du også finde dig i regnen.

Suarez er den mest komplette forward i klubben siden Kenny Dalglish, og når alt kommer til alt, så vil hans comeback for The Reds understrege, at han vil gøre alt for, at Liverpool vinder fodboldkampe.

442 millioner kroner kan muligvis virke som mange penge, men i realiteten er det en Stewart Downing plus en Alberto Aquilani eller en Fabio Borini plus en Andy Carroll.

En Luis Suarez derimod er en uvurderlig vare, og jeg ville ikke sælge ham for nogen pris. Ikke for al olie i Mellemøsten.

Som en gruppe Scousere engang så præcist sagde det: "Money can't buy you love".
 

Klik her for at spille på Premier League hos Unibet