Villa-boss Lambert må spare sine yngste spillere for flere ydmygelser


Det er enhver skoledrengs drøm at spille i Premier League, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan være et mareridt. Hvis du ikke er klar til det, hvis du ikke er i form, hvis dit hold er inde i en svær periode, så kan engelsk topfodbold være et ekstremt modbydeligt og nådesløst sted at befinde sig.

Paul Lambert, lyt nu godt efter.

Ved første øjekast virkede Aston Villas politik om at satse på egne spillere fra ungdomsakademiet modig og beundringsværdig. Direktør Randy Lerner var åben omkring klubbens finansielle situation, da han ansatte træner Lambert. Dermed skulle der være være mulighed for, at de unge akademispillere og indkøb fra de lavere rækker fik tilliden og muligheden for at træde i karakter.

Men det har Lamberts nybegyndere ikke gjort. De er ved at drukne i den dybe ende af bassinet.

Der er nogen, der må dykke ned og give dem svømmevinger på, før det er for sent. Faktisk er der enkelte af ynglingene, der ville have godt af at blive fisket helt op af vandet, før deres respektive karrierer lider ubodelig skade efter endnu en højt profileret fadæse.

0-8 ude mod Chelsea, 0-4 hjemme mod Tottenham, 0-3 hjemme mod Wigan og 2-2 ude mod Swansea i en kamp, der sagtens kunne være endt med endnu en ydmygelse. Det er begyndt at blive decideret ubehageligt at se Villa spille.

Det er naivt at hævde, at de unge vil lære af denne dårlige stime, og at det i det lange løb vil være til deres fordel. Siden de blev smadret på Stamford Bridge har de julelege, Villa-spillerne blev udsat for af Mata, Torres, Hazard m.fl., fløjet drillende rundt i deres sind. Jeg husker stadig mine største afbrændere bedre end mine bedste mål. Fodboldspillere, der glemmer deres fejl, er en sjælden race.

Unge spillere bør spille med frihed og uden frygt, men hvis du kigger forsvarsspillere som Ciaran Clark, Matthew Lowton, Chris Herd, Joe Bennett og Nathan Baker i øjnene, så ser du enhver fodboldspillers værste fjende i øjeblikket: tvivlen på egne evner. Og det er rædselsfuldt at se.

En del af problemet er, at der ganske enkelt er for mange urutinerede spillere, der på samme tid bliver bedt om at mande sig op.

Da jeg som ung spiller fik spilletid for Arsenal i midt-90'erne, var jeg som regel den eneste knægt på holdet. Det at spille foran Lee Dixon eller Nigel Winterburn, at have David Platt og Paul Merson som midtbanepartnere, at kigge op og se Dennis Bergkamp og Ian Wright tilbyde sig i angrebet var om ikke en let opgave så i hvert fald nogenlunde så nem en introduktion til Premier League, man som grøn reservespiller kan håbe på.

I stedet for er alle Villas unge spillere blevet smidt ind i spotlyset på én gang, hvilket primært har resulteret i et yderst nervøst forsvar. Det er vist ikke helt fair. Når der ikke er rutinerede kammerater ved siden af, så lider både den individuelle og kollektive selvtillid skade.

I svære tider har unge spillere brug for at læne sig op ad ældre spillere for at få gode råd og støtte. Problemet er, at der stort set ikke er nogen tilbage på Villa Park. Hvis de ikke er skadet, så er de blevet smidt på porten af en manager, der lader til at være opsat på at holde sig til sin plan uanset hvad.

Under normale omstændigheder ville jeg være glad for en klub, der giver så mange af sine bedste unge spillere en chance. Siden jeg gik på pension, er det blevet sværere end nogensinde for en talentfuld teenager at slå til i Premier League. Hvornår kan klubberne tillade sig at løbe den risiko, det er at se, om vedkommende er klar til jobbet?

Men det problem jeg har med Villas projekt, er, at jeg ikke mener, at disse spillere er dygtige nok. Jeg er heller ikke overbevist om, at Paul Lambert ikke er i stand til at se dette faktum i øjnene. Han har simpelthen ikke så mange alternativer.

Mens jeg har været imponeret over den tidligere Crewe-midtbanespiller Ashley Westwoods psyke og afleveringsevner og Andreas Weimanns bedrifter i angrebet, så har resten været kummerlige.

Måske skal vi slet ikke være så overraskede. I en alder af 21 har Nathan Baker kun prøvet at spille førsteholdsbold som lånespiller i Lincoln City og kort i Millwall. Sommerindkøbet Jordan Bowery, også 21, har været i Chesterfield og Barrow, mens 23-årige Chris Herd fra Australien har været lånt ud til Port Vale, Wycombe Wanderers og førnævnte Lincoln City de seneste par år.

Og så er der 24-årige Eric Lichaj - en spiller skabt i Lincoln City, Leyton Orient og Leeds United over de seneste tre sæsoner; 22-årige Enda Stevens, der kom direkte fra irsk fodbold for 12 måneder siden, plus Joe Bennett og Matthew Lowton, der i en alder af henholdsvis 22 og 23 år vel burde klare overgangen fra Championship-fodbold lidt bedre, end tilfældet er.

Vi må heller ikke glemme Ciaran Clark (23), Fabian Delph (21), Barry Bannan (24) og Marc Albrighton (23), der med flere end 200 førsteholdskampe i alt måske burde have gjort et større indtryk i Premier League på nuværende tidspunkt.

Der er normalt en grund til, at visse teenagere bliver udvalgt til at spille for deres a-landshold. Og der er på samme måde normalt også en årsag til, at andre spillere på samme alder, af og til ældre, bliver lånt ud til mindre klubber eller holdt på reserveholdet for at udvikle sig.

For at sige det lige ud: Her er tale om forskellige kalibre af spillere.

Villa stiller ikke med landets dygtigste teenagere uge efter uge. Klubben sætter sin lid til udmærkede unge fodboldspillere i begyndelsen af 20'erne, som er blevet i klubben, hvis nu man en dag skulle få brug for dem, eller som har gjort det godt i de lavere rækker.

Det er en smule desperat fra Villas side at klynge sig til det falske håb, at disse uprøvede ællinger på en eller måde vil forvandle sig til forgyldte svaner, hvis bare de får lov til at spille i Premier League.

Paul Lamberts udgiftsbesparende forholdsregler skal ikke ligge ham til last, men når han bliver ved med at spille med nogle af de førnævnte spillere, så er han rent faktisk mere ond end god.

Villa har indkasseret 41 mål allerede, og med murbrokkerne fra de hårde lærestreger flyvende rundt i spillernes sind frygter jeg, at det kan blive endnu værre for dem i anden halvdel af sæsonen. De tidligere vindere af den fornemste europæiske turnering er helt nede på odds 2.50 som nedrykker i denne sæson. Sker det, vil klubbens unge spilleres mentale tilstand lide endnu større skade.

Det er på tide, at Villa ændrer sin strategi, og det skal ske hurtigt, hvis klubben vil undgå at rykke ned i The Championship.

Klik her for at læse mere fra den tidligere Arsenal-midtbanespiller Adrian Clarke...