Fra Alperne til Etna: Ævl, kævl og gentagelsens bittersøde dramaturgi


Som billedet herover illustrerer, gik det hedt for sig i det længe imødesete topopgør mellem Juventus og Roma forrige søndag. De sydlandske temperamenter kogte over under og efter en kamp, der havde al den dramatik, man kunne have ønsket sig, men også al den efterfølgende mudderkastning og det konspirationsteoretiske kaos, man kunne have frygtet, og som sikkert har efterladt de fleste med en form for uforløst spænding, der så ofte følger de mest betydningsfulde fodboldkampe i Italien - især når vinderholdet hedder Juventus. Havde det været en teaterforestilling, var der dømt stående applaus, men som sport betragtet var det et bittersødt spektakel.

Dommer Gianluca Rocchi må ha' følt sig som Dante i helvedets niende kreds, og dommen fra medier, spillere, trænere og tifosi var da også efterfølgende nådesløs. Bag 3-2-sejren til Juve, der dermed som den første Serie A-klub nogensinde har vundet 22 hjemmekampe i træk, gemte der sig tre dømte straffespark (to til hjemmeholdet og ét til Roma), to røde kort, syv advarsler, et væld af manglende kendelser, der (muligvis/naturligvis) burde have været der, samt en bortvisning af romernes cheftræner, Rudi Garcia, for med denne elegante violin-gestus at insinuere, at dommeren dansede til værternes musik. Rocchi horror picture show, døbte La Gazzetta efterfølgende teaterstykket.

Følg din favoritblog om calcio, Fra Alperne til Etna, på Twitter!

Ligesom i så mange andre dele af det italienske samfund spiller historien konstant en central rolle på landets fodboldscene, hvor fortidens synder - sonede eller ej - både huskes og gentages i al evighed. For den udenforstående er det, som om italienerne med en sær blanding selvpineri og fatalisme svælger i, at "de onde" uhindret får lov til at udøve deres mørke kunster i en evig række af onde cirkler, der blot er med til at øge kynismen og forstærke fornemmelsen af status quo.

"Hvad sagde jeg? Alt er ved det gamle", synes at være mantraet, og man skal være af en meget kølig, nøgtern skandinavisk natur for ikke at lade sig rive med, når dette tragikomiske sceneshow udspiller sig for øjnene af én.

Faktum efter seks runder af sæsonen er, at Juventus ligger nummer ét med maksimumpoint, og dér bliver Den Gamle Dame liggende, hvis man spørger Romas anfører, Francesco Totti, der efter nederlaget i Torino i et akut anfald af førnævnte nationalsyndrom konkluderede, at "på den ene eller anden måde vinder de altid. Juve burde have sin egen liga. Det er det samme hvert år. Vi slutter som nummer to igen".

Mens temperamenterne flammede op i kølvandet på Juventus-Roma, så har der næppe været mange liter kogende italiensk pis i forbindelse med den forgangne uges EM-kvalkampe, der bød på modstand fra ... skal vi sige den tungere afdeling af verdensranglisten. Mange ville nok tro, at kampe mod henholdsvis Aserbajdsjan (95) og Malta (155) ville resultere i et par klokkeklare sejre til verdens nummer 13, men i så fald kender man Italien dårligt. 1-0 vandt Gli Azzurri overbevisende på ferieøen mandag aften, mens det tre døgn forinden var endt med en stensikker 2-1-hjemmesejr over de stolte sønner fra Det Kaspiske Havs vestlige bred. Landstræner Conte ser således ud til at have taget sin forkærlighed for étmålssejre med sig fra Juve til nationalmandskabet.

Med sig fra Juve har Conte også Giorgio Chiellini - denne sælsomme skikkelse med de store bevægelser, det exceptionelle hovedspil og en næse, der ville gøre selv den mest hårdføre bokser misundelig - og man må sige, at den 30-årige forsvarsklippe stak snuden frem, da han besluttede sig for at lave samtlige tre mål i 2-1-sejren over Aserbajdsjan, hvor han ganske symptomatisk både headede to mål i kassen og tumlede bolden ind over sin egen målstreg. På Malta var det derimod Graziano Pellè (billedet herover), der kunne tillade sig at optræde storsnudet, da han i en alder af 29 år startede inde for første gang på landsholdet og kvitterede ved at skovle bolden over stregen - modstanderens altså.

LÆS MERE: Følg vores blogdækning af italiensk topfodbold!

Pellè er en af de ganske få italienske fodboldspillere, der har skabt sig en karriere i udlandet - først i Holland hos AZ og Feyenoord og nu i Premier League hos Southampton - og Conte har tilsyneladende udset sig Pellè som afløser for en anden italiener, der har sin daglige og noget mere højlydte gang i det engelske, nemlig Mario Balotelli. Så længe de azurblå vinder - her er det pragmatikken, der hersker - er der næppe mange, som vil anfægte Contes valg af angribere, ligesom der heller ikke er meget at brokke sig over, når man kaster et blik på stillingen i Gruppe H, hvor italienerne har maksimumpoint efter tre kampe og ligger à point med Kroatien - modstanderen i næste måneds kvalrunde.

I mellemtiden har SuperMario måske en smule overraskende valgt at udtrykke fuld forståelse for Contes beslutning om ikke at udtage ham, mens han er gået verbalt i kødet på den tidligere landstræner Prandelli, som ellers fremstod som én af de få personer i fodboldverdenen, der kunne tøjle Balo. "Hvis rigtige mænd har noget at sige, så gør de det ansigt til ansigt", udtaler han til det engelske magasin Sport om Prandellis kritik efter VM

Som vi beskrev i den seneste udgave af Fra Alperne til Etna, så flyver Sampdoria derudad som den vel nok største postive overraskelse i denne sæson i Serie A. Det understregede Blucerchiati ved at vinde én af de kampe, der på papiret skal vindes, og som ofte udgør forskellen på, om et hold havner i toppen eller i midten af en fodboldrække; på hjemmebane besejrede Gabbiadini & Co. således bundholdet Atalanta med cifre, der var landsholdet værdigt, 1-0 (billedet herover). Dermed kunne Samp gå på landsholdspause med blot ét point op til de rasende romere i Roma, men det skulle blive alt andet end en fornøjelig fodboldpause for Doria-spillerne og de øvrige indbyggere i Genova.

Voldsomme regnskyl i det nordlige Italien skabte i sidste uge kaos i den store havnebys gader, og det gik så galt, at det torsdag kostede en 57-årig mand livet. En uge senere viste blandt andre Samp-præsident Massimo Ferrero samt anførerne fra de to store klubber i byen, Daniele Gastaldello og Luca Antonelli, deres sympati med borgerne samt afdødes familie ved at deltage i begravelsen af Sampdoria-tilhængeren Antonio Campanella. "Jeg håber at kunne få sportsverdenen til at deltage i genopbygningen af denne fine by, indtil der ikke længere er behov for det", udtalte Ferrero ifølge avisen La Repubblica.

Mens Genova slikker sine sår, gør Serie A-klubberne klar til at genoptage fodboldaktiviteterne, og Inter er én af de klubber, der nok i særlig grad ser frem til weekendens action med en vis nervøsitet. Nerazzurri blev i den forgangne runde udspillet af Fiorentina - et hold, som Inter inden sæsonen regnede med at skulle slås med om europæiske pladser; kampen i Firenze endte 3-0 til hjemmeholdet og kom efter 1-4-ydmygelsen på eget græs mod miniputten Cagliari.

Det er ikke just den slags resultater, som tilhængere, spillere, træner og klubejer forventer, og inden søndagens gyser hjemme mod Napoli spekuleres der i, om den fallerede Manchester United-træner David Moyes i tilfælde af en tredje lussing i træk skal erstatte Mazzarri på Inter-bænken - spekulationer, der ikke dæmpes af det faktum, at Moyes har meldt sin ankomst til kampen på San Siro. Nord-syd-opgøret fremstår også som rundens absolut største clou på grund af Mazzarris og Benitez' fortid på bænken i søndagens respektive modstanderklub. Mens Benitez blev sparket ud af døren i Inter i 2010, har Mazzarri endnu sin første fyring som toptræner til gode efter sit farvel til Napoli i maj sidste år.

7. runde af Serie A-sæsonen 2014/15: Roma-Chievo, Sassuolo-Juventus (begge lørdag), Fiorentina-Lazio, Atalanta-Parma, Cagliari-Sampdoria, Palermo-Cesena, Torino-Udinese, Verona-Milan, Inter-Napoli (alle søndag), Genoa-Empoli (mandag).

Følg blogredaktør og calcio-ekspert Emil Birkeland Klintorp på Twitter!