Fra Alperne til Etna: Kaptajn Totti og det gode skib Roma skyder gennem oprørte vande


Romas Federico Balzaretti havde nok satset på en nogenlunde rolig aften på kontoret, da han trissede ind på Parkens græs fredag aften for at møde et alt andet end skræmmende dansk landshold. Den italienske landsholdsback med det musketeragtige overskæg og det lange mellemblonde hår burde måske ha' anet, hvad der ventede, da han kastede et blik på hjemmeholdets centerforward.

Den firskårne dagdriver Nicklas Bendtner daskede efter veloverstået tænkepause nonchalant rundt med tyggegummi i kæften, som om intet var sket ("Var det ikke ham, der spillede i Juve uden at spille?", har Balzaretti måske tænkt et kort sekund). Den langlemmede gadedreng tillod sig endda at overtrumfe forfængelige Federico, både hvad angik skæg og den My Little Pony-inspirerede hårdusk, der duvede øretæveindbydende i den kølige efterårsvind.

Federicos begyndende ængstelse skulle dog hurtigt blive afblæst, da først kampen gik i gang, og Roma-stjernen så Bendtner i aktion. Stor og klodset så han ud, når han med ryggen til målet modtog bolden og fik skovlet den videre til en med- eller modspiller (50/50). Kunne man ane et lille hånligt smil dér under italienerens velgroomede moustache?

90 minutter senere havde Bendtner scoret to mål og givet Balzaretti førsteklasseslektioner i, hvordan man letter fra jorden og header til en bold. I to glimt så man fodboldspilleren Bendtner - den side af manden der alt for ofte bliver overskygget af latterlige eskapader uden for banen, og som italienerne aldrig fik at se i løbet af hans ophold i Juventus.

Og ja, ja, naturligvis fik Italien udlignet til sidst og skrabet en 2-2'er hjem - et resultat der ellers tidligere har gjort ondt langt ind i den konspiratoriske folkesjæl i Støvlelandet...

Det skal blive spændende at følge Gli Azzurri ved næste års VM-slutrunde i Brasilien, hvor holdet efter min mening stiller op som kompetent outsider side om side med Tyskland og Argentina bag ved de to favoritter, Spanien og Brasilien. Hvem ved, det kan sågar være, at Balzaretti får selskab af klubkammeraten Francesco Totti, der ganske vist har vinket farvel til landsholdet, men som med sine næsten overjordiske præstationer i de første syv runder af Serie A-sæsonen pludselig bliver nævnt som en mulig VM-kandidat.

Prinsen af Rom, Francesco Totti, kunne for små tre uger siden fejre sin 37 års fødselsdag med bobler i glasset på Romas træningsanlæg, hvor et par kreative tifosi havde held med at fange fødselarens opmærksomhed under træningen: "Historien taler for sig selv. Kæmpestort tillykke, kaptajn", stod der at læse på det banner, der blevet trukket gennem luften af et fly højt over de trænende Roma-spillere.

Totti, der netop har forlænget sin kontrakt med to år, fører Serie A's assistliste med seks målgivende afleveringer, og der er ingen tvivl om, at han er den lysende stjerne, der i øjeblikket gør et i forvejen godt Roma-hold decideret fremragende.

Man skal huske på, at vi har at gøre med en klub, der endte som nummer seks i sidste sæson med 25 point op til mestrene, Juventus, og som lukkede fjerdeflest mål ind i Serie A - nu har Roma lukket ét mål ind i syv kampe. Giallorossi har aldrig vundet flere end fire kampe i begyndelsen af en sæson - nu har de vundet de første syv.

Folk havde med en vis rimelighed refereret til Totti & Co.'s bløde startprogram; men efter den forgangne rundes 3-0-sejr i Milano mod en anden af de store positive overraskelser, Inter, må de fleste skeptikere nøjes med at mugge afdæmpet ned i egen espressokop. Totti var - naturligvis - kampens store oplevelse med to mål (heraf det ene på straffe) og en elegant, overskudsagtig igangsætning af det angreb, der førte til 3-0-scoringen.

Rollen som galionsfigur i Roma er ikke uvant for Totti, og en del af klubbens fænomenale sæsonstart skal da også tilskrives den nye træner, Rudi Garcia, der efter fem år i franske Lille er kommet til den italienske hovedstad. Her ser han ud til at have vundet det ellers vanskelige omklædningsrums respekt.

I den kontekst er det også værd at nævne, at dygtige, men hidsige angrebstyper som Osvaldo og Lamela er blevet solgt, mens Benatia, Strootman og Gervinho er kommet ind og har grebet chancen med det samme. Særligt overraskende er det at se Gervinho føre sig frem med sprudlende selvtillid og uimodståelige ryk med bolden, efter at han til tider faldt igennem i Arsenal. Ud over mandens talent er dette nok også et bevis på, at tempoet i Premier League er et ganske andet end i Serie A.

Mens de rødgule tifosi fester på alle Roms syv høje, og Roma forbereder sig til fredagens møde mod det vel nok næstmest formstærke hold i Serie A, Napoli, tager vi et smut nordpå til Milano; her har ledelsen i Inter, der nok stadig sunder sig over mødet med kaptajn Totti og besætning, valgt at overgive 70 pct. (værdi: cirka 2,2 milliarder kroner) af ejerskabet til den indonesiske rig- og forretningsmand Erick Thohir (billedet herunder).

Den italienske oliemilliardær Massimo Moratti er stadig præsident i klubben, hvor han har siddet på magten siden 1995, men det er spørgsmålet, hvor længe det varer. En følelsesladet Moratti forsikrer dog omverdenen om, at klubben er i gode hænder hos stenrige Thohir (43 år), der i forvejen er engageret i NBA-klubben Philadelphia 76ers og MLS-klubben DC United. Dermed følger Inter i fodsporene af ... ja, sjovt nok Roma, der i 2011 blev det første Serie A-hold, som faldt i udenlandske (amerikanske) hænder.

Umiddelbart ligner Morattis/Thohirs Inter ikke et hold, der kan være med i kampen om Lo Scudetto, men meget er forbedret med træner Walter Mazzarris ankomst - ikke mindst holdets defensiv, der lukkede næstflest mål ind af alle hold sidste sæson. Det er ikke utænkeligt, at al snakken om ejerskabsforhold har påvirket truppen de seneste par runder, der ud over 0-3-ydmygelsen mod Roma har budt på et skuffende 1-1-resultat ude mod bundholdet Cagliari.

Midt i forvirringen kan Inters hårdt prøvede tifosi glæde sig over, at de evige lokalrivaler, Milan, der sluttede på en acceptabel tredjeplads i sidste sæson med hele 18 point ned til Nerazzurri, i skrivende stund ligner et hold i begyndende opløsning. Otte point efter syv kampe, en 12. plads, massevis af skader samt en træner, Allegri, der ligner en omvandrende blodprop, er ikke gode tegn for Rossoneri.

Læg dertil et ydmygende 0-3-nederlag i søndagens træningskamp i Frankrig mod Caen, der til daglig spiller i den næstbedste franske række. Allegri kunne i fraværet af landsholdsspillere stille med hele otte navne, der normalt vil være i spil til enten stampladser eller minutter i Serie A, så det, der skulle have været en kærkommen selvtillidsindsprøjtning, endte med at blive endnu en lussing.

Milan har kun vundet én af sine seneste fem ligakampe, og 2-3-nederlaget før landsholdspausen i den svære udekamp mod mestrene Juventus lyder pænere, end det reelt var. Hjemmeholdet spillede, som det ofte har været tilfældet i denne sæson, under vanlig standard, og gæsterne fra Milano var aldrig rigtig i nærheden af sejren trods Muntaris åbningsmål efter blot et enkelt minut.

Pointmæssigt er Juventus kommet flot fra land i Serie A, men fem af de seks sejre hidtil er kommet i hus med en margin på et enkelt mål. Man må spørge sig selv om, hvor længe det kan blive ved med at gå godt på hjemmefronten - også set i lyset af de to uafgjorte kampe i Champions League. Søndag skal Den Gamle Dame på besøg i Firenze, hvor et sejrshungrende Fiorentina-hold vil lugte blod mod hademodstanderen over dem alle.
 

Den kommende runde i Serie A: Roma - Napoli (fredag), Cagliari - Catania, Milan - Udinese (begge lørdag), Atalanta - Lazio, Fiorentina - Juventus, Genoa - Chievo, Livorno - Sampdoria, Sassuolo - Bologna, Verona - Parma og Torino - Inter (alle søndag).


Klik her for at følge Unibets blogredaktør, Emil Birkeland Klintorp, på Twitter

Klik her for at spille på italiensk fodbold hos Unibet