Fra Alperne til Etna: Ørnen der forsvandt og andre eventyr


Tilgiv mig, hvis denne uges udgaves af Fra Alperne til Etna bliver lidt flyvsk. Sagen er den, at de bizarre, sælsomme, bemærkelsesværdige episoder af mere eller mindre fodboldmæssig relevans har dynget sig op i et tempo, så man har haft brug for at puste lidt ud. Det mente Lazios maskot, ørnen Olimpia, åbenbart også, da den, som tradtionen byder på de kanter, havde begivet sig ud på sin tur hen over tribunerne på det olympiske stadion i Rom før lørdagskampen mod Chievo.

Til publikums store forfærdelse svævede det store kræ pludselig op over taget på det gigantiske stadion. Der sad primadonnaen Olimpia så angiveligt og gav fanden i sin ejermands kalden fra midtercirklen. For os, der har haft fornøjelsen af at foretage antropologiske studier på amatørniveau i Italien, kommer det ikke som en overraskelse, at vi har at gøre med et yderst overtroisk folkefærd, og når ørnen Olimpia ikke lander hos sin falkoner før hjemmekampene, så ved tilskuerne godt, hvad klokken er slået. Således løb Lazio da også ind i sit blot andet hjemmebanenederlag i sæsonen (0-1) i den kamp, der fulgte efter de dramatiske begivenheder. For en god ordens skyld hører det med til historien, at den egenrådige ørn blev fundet halvanden time efter kampen i nærheden af Olimpico, efter at hun ifølge La Gazzetta havde fløjet sig en tur over Den Evige Stad.

Det var et hårdt slag mod Biancocelestis Scudetto-ambitioner, eftersom føreholdet, Juventus, senere på aftenen skulle smide point hjemme mod Genoa (mere om det senere), og toprivalen Napoli (nu kun tre point fra førstepladsen) om søndagen fik alle tre point på udebane mod Parma. Oprejsningen skulle dog komme allerede tirsdag aften i Coppa Italia (officielt TIM Cup), da romerne spillede sig i finalen efter en dramatisk 2-1-sejr hjemme over ingen ringere end Juventus' italienske mestre. 1-1 var den første kamp blevet, og da Vidal udlignede Lazios føring til sidst i kampen, regnede alle med, at vi skulle ud i forlænget spilletid. Sekundet efter sørgede rutinerede Sergio Floccari imidlertid for, at Olimpico (for en stund) glemte alt om en vis ørn og kunne eksplodere i lettelse og jubel. Juventus derimod kunne græmme sig over offensivspillernes uskarphed i slutfasen, hvor "atommyren" Giovinco i uskøn forening med Marchisio brændte en chance, der i bund og grund kostede en finaleplads.

Vi tillader os at baske lidt uortodokst med vingerne og flyve et par dage tilbage i tiden. Nærmere bestemt mod nordvest og havnebyen Genova. Her præsterede det 19-årige argentinske stortalent Mauro Icardi at banke ikke færre end fire kasser (inkl. et vaskeægte hattrick på 16 minutter i anden halvleg) ind i Sampdorias 6-0-ydmygelse af oprykkerholdet Pescara. Ligesom en vis anden argentiner er Icardi fra byen Rosario og blev - ligeledes som en vis anden argentiner - hentet til Barcelonas ungdomsakademi, La Masia. I modsætning til en vis anden argentiner tog Icardi dog ikke springet op på Blaugranas førstehold, men røg i stedet af sted til Samp, der efterfølgende skrev en permanent aftale med angriberen, som dedikerede sine fire mål til klubbens netop afdøde præsident, Riccardo Garrone - manden der hentede ham til Blucerchiati. Ikke mindst takket være Icardis syv sæsonmål er Samp nu på 13. pladsen med seks point ned til nedrykningsstregen og, hvad der er endnu vigtigere, lokalrivalerne, Genoa, der ikke var bange for (mildt sagt) at hovere over Samps nedrykning for to sæsoner siden.

Vi svæver videre mod nordvest og Torino, hvor eder og forbandelser stadig hænger i vinterluften over Juventus Stadium, der i weekenden dannede ramme om hjemmeholdets skuffende 1-1-kamp mod ovennævnte Genoa. Her undlod dommer Marco Guida at dømme straffe til hjemmeholdet, da svenske Andreas Granqvist ramte bolden med sin arm i feltet. Efter selvsamme dommers slutfløjt brød helvede så løs. Sammen med træner Antonio Conte overfusede hjemmeholdets spillere dommer Guida, der til og med angiveligt var mål for spytklatter fra tribunerne. Ja, selv den skadede forsvarsspiller Chiellini løb på banen for at give sit besyv med, hvilket efterfølgende kostede ham en spilledags karantæne. Conte og den hårde forsvarshund Bonucci fik begge to spilledages karantæne for deres hovedroller i optrinnet.

Juventus kan med en vis rimelighed siges at være en klub, der (beviseligt) har båret til bålet i forhold til konspirationsteorier angående dommere i Serie A (hint: Luciano Moggi og Calciopoli). Denne gang var det dog Den Gamle Dame selv, der skreg op om et kritisabelt dommervalg, da klubbens ledelse gjorde opmærksom på, at Marco Guida er født i en forstad til Napoli, hvilket blev sammenlignet med, at man satte en dommer fra Torino til at dømme en Napoli-kamp. Kontrol over dommerne er forståeligt nok et ømtåleligt emne i Italien, hvor præsidenter og sportsdirektører, der føler at dommerkendelser er gået mod deres hold, absolut ingenting gør for at mindske den kynisme og de konspirationsteorier, der i stor stil florerer blandt landets tilhængerne - og som hjælper med at sælge sportsaviser.

Inden transfervinduet lukker, kan vi konstatere, at netop Juventus har været ganske aktive på markedet, hvorfra Den Gamle Dame har sikret sig væsentlige forstærkninger til holdets ekstremt uskarpe angreb. Den 27-årige tankcenterforward Fernando Llorente er som forventet blevet hentet i Bilbao, men før baskeren har første skoledag i Juventus i juli, er det den seks år ældre franskmand Nicolas Anelka, der skal sætte krydderi på Bianconeris offensiv, efter at han har skrevet under på en øjeblikkelig lejeaftale på et halvt år og netop har været til lægetjek i Torino.

Det var dog en anden enfant terrible, der stjal rampelyset i denne uge. Det er sådan set ikke noget nyt for Mario Balotelli, der frivilligt såvel som ufrivilligt konstant er badet i netop rampelys, og som har skrevet under på en kontrakt med Milan frem til 2017. Min italienske kollega Luca Ferrato analyserer på glimrende vis skiftet her. Jeg er dog ikke for fin til at glæde mig over købet - både på Rossoneris og hele Serie A's vegne. Balo, der her ses ankomme til Milano på trehjulet cykel, tilhører på sine bedste dage verdenseliten inden for angribere, mens han på sine værste dage ville blive flået fra banen på et hvilket som seriehold fra Kløvermarken. Med en handel i den størrelsesorden (150 millioner kroner) viser Milan, at man trods alt stadig er konkurrencedygtig på transfermarkedet, og Serie A får samtidig en publikumsmagnet, der på godt og ondt vil tiltrække international opmærksomhed hver uge - noget som ikke har været den bedste italienske række forundt i mange år.

Ud over at blive en del af en purung angrebstrio, der allerede er blevet døbt "hanekamstrioen", så bliver Super Mario holdkammerat med en forsvarsspiller, der heller ikke går af vejen for at trække overskrifter i den kulørte del af pressen i ny og næ. Jeg fik vist i mit seneste blogindlæg kaldt Philippe Mexes for en "fransk klovn". Det vil jeg sådan set gerne stå ved, men indrømmer også, at den kække fyrs badutspring af og til fører gode ting med sig, som da han med denne spektakulære aktion får clearet bolden for næsen af en Atalanta-spiller i de døende minutter af Milans 1-0-udesejr i søndags. I den langsomme gengivelse kan man fornemme, at målmand Abbiati vender sig mod Mexes i ren og skær forbløffelse over cirkusnummeret.

Runde 23 i Serie A byder på følgende kampe: Roma-Cagliari (fredag), Torino-Sampdoria, Napoli-Catania (begge lørdag), Chievo-Juventus, Siena-Inter, Genoa-Lazio, Fiorentina-Parma, Palermo-Atalanta, Pescara-Bologna, Milan-Udinese. Klik her for at spille på Serie A-kampene.

Emil Birkeland Klintorp er journalist og skribent med forkærlighed for italiensk fodbold og Serie A i særdeleshed. Ud over at være redaktør her på siden gæster han af og til også Unibets SportsCast. Du kan følge ham på Twitter ved at klikke HER.