Fra Alperne til Etna: Vi uddeler priser for stort og småt efter første halvdel af Serie A-sæsonen


I den forgangne weekend tog Serie A's 20 klubber hul på de sidste 19 runder og sagde samtidig farvel til det, der i Støvlelandet kaldes il girone d'andata, hvilket vil sige den første halvdel af sæsonen, hvor alle klubberne møder hinanden én gang. Her på Unibets faste Serie A-blog benytter vi lejligheden til at se tilbage på Del 1 af sæson 2012/13 i il campionato più bello del mondo og uddele 10 priser - eller "awards" som den slags kaldes på nudansk. Man kan også kalde det en festlig og ganske subjektiv midtvejsevaluering af ligaen, som man enten elsker eller hader.

Af en eller grund er der ingen af spillerne, der har indvilget i at modtage priserne og holde takketaler, hvilket må tilskrives det hårde kampprogram og den korte snor, stjernerne holdes i af de iltre og halvparanoide klubbosser som eksempelvis Palermos Maurizio Zamparini, der på billedet herover stolt fremviser en pris, han muligvis har fået for at være forsvarende verdensmester i at fyre trænere (48 fyringer på 24 år). Nå, men vi kaster os imidlertid ufortrødent ud i overrækkelsen af priser for stort og i særlig grad småt i Serie A:
 

Værste frisure: Rodrigo Palacio, Inter

Nyhedsværdien er måske ikke så stor, eftersom Rodrigo Palacio har huseret i Serie A siden 2009, men hvad angår hårpragt eller mangel på samme, er han fortsat i sin helt egen liga. Hvad man skal kalde den lange, tynde fletning, der flagrer om ørerne på den 30-årige Inter-angriber, aner jeg simpelthen ikke. Ord som bizar og ækel presser sig unægtelig på, men da det jo bare er en frisure, bør man måske mane til besindighed og overdrage prisen i stilhed, mens man funderer over, hvorfor Palacios hårmæssige præferencer endnu ikke har vundet indpas i den modeorienterede italienske machokultur.


Den værste bisse: Juraj Kucka, Genoa

Fra en tidligere Genoa-spiller til en nuværende af slagsen. Slovakiske Juraj Kucka (25) kom til Serie A i 2011, og har siden spredt skræk og rædsel blandt modstandernes spillere med en spillestil, der er blevet sammenlignet med den berygtede irske bad boy Roy Keanes alternative tilgang til fodbolden. Med 60 begåede frispark i denne Serie A-sæson har den brysk udseende defensive midtbaneslider lagt afstand til de øvrige dengsedrenge i klassen - søde og flinke fyre som Napolis Valon Behrami og Chievos jugoslavisk/finske Përparim Hetemaj (jep, det hedder han). Beskedne fire advarsler er det blevet til i denne sæson for den brutale slovak, og det er unægteligt lidt af et mysterium, at han endnu ikke er blevet præsenteret for det røde kort, som han blev det i maj sidste år på udebane mod Udinese (billedet).


Mest veludviklede evne for at få modstanderen til at sætte sig på røven: Jonathan Biabiany, Parma

Parma har for længst etableret sig som et solidt midterhold i Serie A, men når det kommer til fiksfakserier på fløjen, så er holdets 24-årige franskmand, Jonathan Biabiany, blandt de bedste - hvis ikke dén bedste. Med fødder som trommestikker og bolden klæbet til poterne har fløjraketten taget fusen på mangt en modstander i første halvdel af sæsonen i det italienske. Den tidligere Inter- og Sampdoria-spillers driblerier har været en medvirkende faktor for Parmas gode resultater - senest uafgjort 1-1 mod mestrene fra Juventus. I Ducali er ikke, hvad de var i begyndelsen af 90'erne, men på trods af økonomisk fallit og profilflugt, så har holdet formået at kæmpe sig noget af vejen tilbage og indtager pt. niendepladsen med status af ubesejret hjemme på Stadio Ennio Tardini i denne sæson. 


Største positive overraskelse: Stephan El Shaarawy, Milan

En overgang blev det overvejet blandt spidserne i Milan, om den unge og talentfulde Stephan El Shaarawy skulle lånes ud til en mindre klub, efter at milaneserne havde købt ham i Genoa. Man valgte dog at beholde il Faraone, hvilket Berlusconi & Co. nok priser sig lykkelige for den dag i dag. Sidste sæson var der imidlertid ikke umiddelbart meget, der tydede på, at halvt egyptiske El Shaarawy få måneder senere skulle springe ud som ægte goalgetter og topscorer for Rossoneri. Mens den vævre angriber blot fandt nettet to gange i Serie A i sidste sæson, er han nu halvvejs inde i den nye sæson allerede oppe på 14 mål. Man kan kun gisne om, hvor Milan havde ligget i tabellen, hvis ikke det havde været for 20-årige El Shaarawys effektivitet foran målet. Pt. ligger den fallerede topklub nede som nummer syv, mens den italienske landsholdsangriber indtager andenpladsen på topscorerlisten efter fænomenet Edinson Cavani fra Napoli.


Den mindste af miniputterne: Lorenzo Insigne, Napoli

Her var tale om en millimeterafgørelse. Med sine 163 centimeter klemmer Napolis Lorenzo Insigne sig dog lige ind foran Juventus' Sebastian 'Atom-myren' Giovinco, der officielt måler hele 164 centimeter. Som indskifter for den syditalienske storklub har den diminutive Insigne dog flere gange bevist, at det er bedre at være lille og vågen end stor og doven - senest med dette flotte mål i 3-0-sejren over Palermo i weekenden. Insigne havde med sine 18 mål i sidste sæson en stor andel i, at Zdenek Zemans Pescara-hold vandt Serie B. I denne sæson har Napoli så hentet ham hjem igen med håbet om at høste frugterne af knægtens uomtvistelige talent, og man gør klogt i at holde godt øje med den 21-årige angriber i den kommende tid - selvom det kræver, at man finder teaterkikkerten frem.


Den største skuffelse: Antonio Nocerino, Milan

Antonio Nocerino overtog inden denne sæson Milan-legenden Gennaro Gattusos trøje nummer otte. Om det har lagt et ubærligt pres på skuldrene af den italienske landsholdsspiller er nok tvivlsomt, men sikkert og vist er det dog, at den 27-årige midtbanespillers form er noget nær styrtdykket siden sidste sæson, hvor han scoret imponerende 10 ligamål for Milans sølvvindere. At meget skulle ændre sig hos Rossoneri i denne sæson, kunne enhver se, efter at Berlusconi lukkede pengekassen i og lod profiler som Ibrahimovic og Silva smutte til Paris. Nocerino har ikke været i stand til at løfte opgaven på en Milan-midtbane, der skriger på kreativitet og gennembrudsstyrke. At napolitaneren er en rigtig dygtig fodboldspiller, er der vist ingen, der vil benægte, men sølle to ligamål i alt halvt inde i sæsonen kombineret med en fortjent bænkeplads i ny og næ gør, at den tidligere Juventus- og Palermo-mand må finde sig i prædikatet Den Største Skuffelse.


Flest blå mærker (eller bedste skuespiller): Alessandro Diamanti, Bologna

"Av, for h......!". Nok en sætning, som Bolognas rutinerede offensive midtbanespiller Alessandro Diamanti har råbt et par gange i denne sæson (eller i hvert fald en italiensk pendant), hvor han indtil videre er den spiller, der med afstand er begået flest frispark mod - omkring 80 af slagsen. Men i Italien er de færreste ting som bekendt, som det tager sig ud på overfladen. Det gælder i politik, og det gælder i fodbold. Så én vinkel er, at den 29-årige Diamanti, der fik sin landsholdsdebut så sent som for lige over to år siden, er den forfulgte uskyldighed; én anden er, at han bare ved, hvad der skal til for at få dommerne til at fløjte til sin fordel, og at han ikke er bange for at bruge denne viden i praksis. Sandheden ligger nok et sted midt imellem, for Diamanti er en dygtig og udfordrende spiller, som Bolo kan prise sig lykkelig for at være i besiddelse af.


Bedste spiller: Edinson Cavani, Napoli

En af verdens bedste angribere. Så kort kan det siges. Edinson Cavani har for længst opnået gudestatus i den syditalienske havneby for foden af Vesuvio. Uruguayaneren er gået i udbrud på topscorerlisten, som han i skrivende stund fører med sine 16 mål. Napolis svar på Tarzan sluttede il girone d'andata af med at score hattrick på hjemmebane mod Roma, og det er kun forståeligt, at endnu større europæiske klubbers magthavere slikker sig om munden ved tanken om Cavani i lige netop deres klubs trøje. Den farverige Napoli-præsident, De Laurentiis - en af denne blogs absolutte favoritter - har hængt et prisskilt på ca. 470 millioner kroner om halsen på sin topscorer, men når man ser Cavani spille for napolitanerne, så er der intet, der tyder på, at han er træt af fodboldlivet i Italien.


Pippo-prisen (flest offside-løb/flest mål): Antonio Di Natale, Udinese

Nu hvor Slangen fra Milano, Pippo Inzaghi, er løbet i offside for sidste gang i Serie A, må vi finde en anden klassisk angriber at kaste kærligheden på. Og hvem andre end Udineses gentleman par excellence Antonio Di Natale, der også ligger og lusker på den linje, der er så pirrende for alle ægte angribere? 34 gange er Di Natale løbet i offside i denne sæson, og samtidig har han lavet 14 kasser, hvilket bringer ham op som en delt nummer to på Serie A's topscorerliste. Bolognas duksedreng Alberto Gilardino har godt nok stået på den forkerte - ifølge linjevogteren - side af offsidelinjen et par gange flere end Totò, men har "kun" scoret otte ligamål indtil videre. Derfor går Pippo-prisen til Di Natale - en angriber af den gamle italienske skole, som man aldrig bliver træt af at iagttage.


Bedste trequartista: Marek Hamsik, Napoli

Som ovenstående billede med al ønskelig tydelighed viser, så kunne man uddele mange priser til Napolis slovakiske trequartista (læs: den offensive midtbanespiller lige bag ved de to angribere), Marek Hamsik. Vi vælger dog at være søde og give ham den fortjente pris som ligaens dygtigste på denne i italiensk fodbold så traditionsrige position. 25-årige Hamsik, der har været i Napoli siden 2007, har haft en stor andel i Napolis succes i denne sæson med sine ni målgivende afleveringer (flest i Serie A) og syv scoringer, og sammen med blandt andre Cavani udgør han én af Europas mest spændende offensive konstellationer. Juventus' Pirlo laver langt flere fremadrettede afleveringer, men ligger væsentligt længere tilbage på banen og er ikke som Hamsik det essentielle bindingsled mellem midtbanen og angriberne, hvilket den skæggede Mr. Cools beskedne tre assist i sæsonen også vidner om.

Emil Birkeland Klintorp er journalist og skribent med forkærlighed for italiensk og dansk fodbold. Du kan følge ham på Twitter her.