Hvem fører krig mod Clarence Seedorf?


Han blev præsenteret som en mulig frelser, men lidt over tre måneder senere er han blevet syndebuk nummer ét.

Hvem er det, der fører krig mod Clarence Seedorf? Hvem er det, der ønsker, at hollænderen forlader Milans bænk, efter at man bad ham om at forlade Copacabanas strande og den tilbagetrukne tilværelse i Brasilen til fordel for sygesengen i Milan.

"Valget af Seedorf blev truffet hurtigt af min far". Sådan udtalte Barbara Berlusconi for lidt over en måned siden og understregede dermed, at valget af den nye træner ikke var hendes - måske i modsætning til fyringen af forgængeren. Det har i hvert fald ikke været en beslutning, der blev truffet af Galliani, der på den katastrofale aften i Reggio Emilia i januar, da holdet tabte til Sassuolo, allerede havde bedt Filippo Inzaghi om at holde sig klar i kulissen.

Æren eller skylden skal således placeres hos Præsidenten (med stort p), der dog klappede i - optaget som han var af andre og sikkert mere presserende overvejelser. Det lader dog til, at det er en del uger siden, Silvio Berlusconi har ringet til Seedorf, selvom træneren har sagt, at han modtog påskehilsener fra præsidenten.

Hvad angår dette anliggende - eller vi skal måske kalde det magtkamp - er der et par ting, der har fået os til at spidse ører:

1) Der er en mediekrig i gang mod Seedorf - og her spilles der ikke altid med åbne kort. La Gazzetta dello Sport omtaler ham allerede som ekstræner, som om Seedorfs skæbne allerede var beseglet, uanset hvilken plads Milan ender på efter sidste spilledag. Hvorfra stammer denne overbevisning? Og La Gazzetta er ikke alene. Også Corriere dello Sport har ofte skrevet om Seedorf i kampreferaterne, som om han var faldet ned fra Mars og ikke har en levende idé om, hvordan man spiller fodbold, og om hvordan man styrer et hold med en storslået fortid, der befinder sig i en middelmådig nutid. Hvordan kan det være, at disse to aviser i så høj grad har skærpet tonen over for hollænderen?

2) Sidste uge inviterede Seedorf en journalist fra henholdsvis Gazzetta og Sky Sport til et interview, som han dog ikke havde informeret klubben om. Det, der overraskede mange af os, var, at et interview, der kunne have været et scoop, ikke stod at læse i selvsamme Gazzeta, der i stedet brugte to sider på at beskrive selve mødet med træneren. Hvorfor lade et så journalistisk interessant interview gå ens næse forbi? Hvorfor dækkede Sky det ikke på fyldestgørende manér?

3) Forinden havde netop den lyserøde avis angrebet Milan-træneren, som - fik man indtrykket af - ikke havde nogen som helst ære i holdets fem sejre i træk. I stedet for blev sejrene sikret takket være vicepræsident Adriano Gallianis "formynderi". Der har været mange kritikere ja, men har I også noteret jer, at træneren ikke længere klandres for at være for uerfaren? Er det mon fordi, jorden er ved at blive gødet til en anden urutineret, men mere elsket person fra egne rækker?

At Seedorf ikke var elsket af ledelsen og af visse tidligere holdkammerater, var de fleste klar over, men var det ikke noget, man vidste tilbage i januar, da man bad om hans hjælp? Da man tilbød ham en tre-årig kontrakt og små 19 millioner kroner per sæson? Hvad har ændret sig fra begyndelsen af året og til nu?

Det, der har ændret sig, er utvivlsomt visse magtbalancer i organisationen Milan, men det ville være rimeligt, at tilhængerne også får klarhed om situationen - måske ved at én eller anden står frem og fortæller os om tingenes reelle tilstand.

Vi dækker italiensk topfodbold tæt på Blog.unibet.com. Følg med her!