Made in Italy: Hvem kan skræmme Juventus forud for den nye sæson?


Hvad kan ændre sig i Serie A-sæsonen 2014/15 i forhold til de foregående tre sæsoner? Juventus har mistet sin guru og står foran en kampagne med Allegri på sidelinjen, mens Roma har forstærket sig med Iturbe og Astori. Spørgsmålet er, om det er nok til at lukke hullet mellem de to storklubber. Og hvor er Napoli henne i dette kapløb? Og hvad kan milaneserne stille op?

Juventus (Scudetto-odds: 1.80)

Contes farvel har chokeret alle - ikke mindst fordi det ikke allerede kom i maj, hvor mange havde forventet det, men to dage efter at spillerne var kommet tilbage fra sommerferie. Allegri, der senest blev fyret i Milan, er den omdiskuterede afløser, og mange af Juves tifosi er også bekymrede for, om klubben kan beholde Pogba og Vidal.

Ind på venstre back er kommet Evra, og desuden har man hentet Morata, der dog er ude med en skade de næste to måneder. Pereyra kan vise sig at blive et vigtigt køb, men mestrene har brug for endnu en mand i angrebet, nu hvor den unge spanske angriber ikke er klar fra sæsonstart.

Der skal noget ganske særligt til for at være konkurrencedygtig i Europa, men i Seria A vil Allegri kunne klare sig med det materiale, han har til disposition. Med mindre staben og spillerne betragter ham som et fremmedobjekt fra start.

Roma (3.50)

Sidste år pressede romerne Juventus næsten til det sidste, og inden sæsonstart lader Giallorossi til at være forstærket. Garcia har ét års erfaring i klubben, og hvis han kan fortsætter, hvor han slap...

Desuden er Iturbe og Astori kommet til (sidstnævnte så ellers ud til at være på plads i Lazio), mens Benatia ser ud til at ville blive. Roma skal fra start udnytte et indgroet system og en spillertrup, hvor hver enkelt kender de andre godt. I forhold til sidste sæson er der Champions League-fodbold at tage sig af, og det kan blive en tungtvejende faktor i Scudetto-kampen.

Napoli (6.50)

Vil det lykkes Benitez at tage det sidste skridt og forvandle det smukt spillende Napoli-hold fra sidste sæson til en Scudetto-aspirant?

Det bliver ikke nemt, for pt. ser både Juve og Roma ud til at være et stykke foran. Napoli skal snart ud i Champions League-kval og kan derfor være mere kampklar end modstanderne i begyndelsen af ligasæsonen. Målet er at tabe færre point mod de mindre klubber - noget der kostede syditalienerne dyrt i den forgangne sæson.

Michu er kommet til som backup for Higuain, men transfermarkedet er alt andet end slut.

Inter (15.00)

Vi kigger også nærmere på Milano-klubberne, da oddsene fortæller os, at de er på en fælles fjerdeplads over Scudetto-favoritterne, men det er indtil videre mest for syns skyld.

Inter har fidus til træner Mazzarri, og i transfervinduet har klubben hentet Vidic (billedet herover) til forsvaret og M'Vila til midtbanen. Medel skulle også være på vej til Milano, og den lille chilener kan giver midtbanen den sidste styrke. Angrebet ser ud til at være på plads med Palacio og Icardi, men Nerazzurri har også brug for, at Kovacic modnes hurtigt, og at Hernanes finder den form, han havde i begyndelsen af sin tid hos Lazio.

Defensiven ser ikke overbevisende ud, og Vidic er ikke nødvendigvis nok til at slette de minusser, vi satte ud for Inters bagkæde i sidste sæson.

Milan (15.00)

Ny træner, enkelte nye spillere, de sædvanlige spørgsmål. Milan ser ikke overbevisende ud, og der er brug for mange forstærkninger i sommerens transfervindue.

Vicepræsident Galliani fortæller, at der først skal sælges, men risikoen for at denne "udrensning" ikke gennemføres, er meget stor. Hvad skal der ske med Balotelli? Har han stadig motivationen til at spille på dette Milan-hold? Hvordan vil holdkammeraterne tage imod ham efter al polemikken ved VM?

For mange tvivlsspørgsmål og ubekendte. Dem, der vil satse på Rossoneri, må gøre det på egen risiko...

Følg vores dækning af Serie A her!