Serie A-blog: Pressede dommere og kværulerende trænere



Har man nogensinde spillet en fodboldkamp med italienere, har man med stor sandsynlighed også oplevet, hvordan stort set enhver nærkamp bliver diskuteret, og hvordan der i forbindelse med tacklinger, der på de nordligere breddegrader næppe havde affødt andet end et træk på skuldrene, bliver appelleret højlydt. Ofte bliver udbruddene ledsaget af en voldsom gestik rettet mod den person, der måtte have fået det utaknemlige hverv at dømme affæren.

Denne i længden stærkt belastende praksis finder i høj grad også sted på de baner, der betrædes af landets professionelle fodboldspillere. I denne weekend blev der som bekendt spillet Il Derby della Madonnina, den stort anlagte lokaldyst i Milano mellem rivalerne Milan og Inter. Der var meget på spil for begge hold, og Rossoneri, der endte med at tabe kampen 0-1, befinder sig som konsekvens på en skandaløs 11. plads.

Som altid var stemningen intens og ofte på kogepunktet spillerne imellem og ikke mindst mellem spillerne og manden med fløjten. Det blev ikke bedre af, at dommer Valeri blandt andet annullerede et mål til hjemmeholdet, Milan, udviste Inter-spilleren Yuto Nagatomo og lod spillet gå videre, da Robinho hen imod slutningen væltede omkuld i feltet efter at være kollideret med Inters målscorer, den hårde argentinske forsvarshund Walter Samuel. Den slags episoder er derbyet i Milano kendt for at flyde over med.

Oven i den dirrende lydmur fra tilhængerne og de ofte hysteriske appeller fra spillerne skal man så lægge to unge og - på højeste niveau - relativt uerfarne trænere, Milans Massimiliano Allegri og Inters Andrea Stramaccioni, der skiftevis lunter og spurter rundt på sidelinjen, mens de højlydt kommenterer og gestikulerer stort set hver gang, dommeren fløjter - eller undlader at fløjte. Trænerne er så igen presset af medier, fans og emsige præsidenter, men presset på dommerne er uden sidestykke.

Tro nu ikke, at dette fænomen er eksklusivt 'made in Italy'. Professionelle spillere og trænere gør overalt i fodboldverdenen deres til at lægge pres på dommeren med kropssprog, snak og råb. I Spanien har vi gang på gang de seneste sæsoner været vidne til hysteriske skærmydsler i det stadigt mere rodede El Clasico mellem Real Madrid og Barcelona, hvor spillerne uafbrudt appellerer til dommeren om at stange kort ud til modstanderen. Ak, ja, det har unægteligt været hårde tider for fodboldens puritanere i det spanske.

Men nu tilbage til Italien: Allegri, hvis job efter alt at dømme hænger i en tynd tråd, gjorde efter Milano-derbyet et stort nummer ud af at fortælle alle, der gad lytte, hvilket journalister sjovt nok ofte gider, at han aldrig taler om dommeren efter en kamp ... men at han i dette tilfælde ville gøre en undtagelse. "Vi spillede en god kamp, men Valeri havde stor indflydelse på hele kampen, hvilket ikke var til vores fordel", lød det fra den 45-årige træner.

Hos Nerazzurri mente Stramaccioni efterfølgende, at dommeren "havde dømt godt" og beklagede samtidig, at han i en situation havde tabt hovedet og overfuset linjevogteren. "Tilgiv mig for et par ungdommelige fejltrin som Serie A-træner", sagde han ifølge La Gazzetta dello Sport.

Det ville unægteligt være befriende for en gangs skyld at høre en træner fra det tabende mandskab holde sig for god til gå verbalt løs på dommeren efter kampen i et forsøg på at forklare sit holds - eller sine egne - manglende evner. Mere relevant ville det være at se på det faktum, at Milan - 11 mod 10 - i anden halvleg ikke formåede at score trods et spilovertag, der nærmede sig 70 pct.

Som jeg tidligere har skrevet på dette sted, så er Milan i store vanskeligheder i denne sæsons Serie A, hvilket sådan set er ret forudsigeligt. Forudsigeligt var Djævlenes angrebsspil også søndag aften, da man i anden halvleg konstant forsøgte at skovle høje bolde ind i feltet, hvor - surprise! - Zlatan Ibrahimovic sjovt nok ikke længere er der til at sparke og heade mere eller mindre håbløse afleveringer i kassen, som det passer ham. Den slags offensiv uopfindsomhed kan dommeren ikke klandres for.

1-0-sejren til Inter gør, at Nerazzurri nu er otte point foran bysbørnene fra AC Milan, der nu er en del af et stort "midterfelt" i Serie A, hvor der blot er seks point mellem Roma på 5. pladsen og Cagliari på 19. pladsen. Inter ligger à point (15) med Lazio på henholdsvis 4. og 3. pladsen, og fire point længere fremme har de forsvarende mestre fra Juventus - nu ubesejret i 46 Serie A-kampe i træk - og sæsonens hidtil mest positive overraskelse Napoli skilt sig ud.

På den anden side af den ørken, der går under betegnelsen "landskampspause", venter endnu en spændende runde i det italienske. Først og fremmest samler interessen og forventningen sig om kampene Juventus-Napoli og Lazio-Milan. Her vil det glæde mig at se de eventuelt tabende parter forklare nederlaget ud fra egne mangler eller gribe til den nemmere løsning og pege på tilfældigheder i stedet for at lange ud efter de på alle måder fejlbarlige dommere. Det sker dog næppe.


Du kan følge med i mine løbende betragtninger om stort og småt i Serie A og omegn her på siden og ved at følge min Twitter-profil.