Serie A: Chievo giver god spilværdi mod ustabile Inter


Sampdoria 2.70 Uafgjort 3.10 Udinese 2.80 (Kickoff mandag 19:00)

Udineses rutsjebanesæson toppede torsdag, da klubben eliminerede Inter fra den italienske pokalturnering. Holdet fra det nordøstlige Italien har været ubærligt ustabilt i denne sæson, hvor det blandt andet er blevet til nederlag til klubber som Chievo og Catania, men også til sejr over Fiorentina og uafgjort i Napoli.

Sampdoria derimod har set meget mere sikker ud, efter at Sinisa Mihajlovic er kommet til som træner. Den seneste uge har holdet leveret gode præstationer, selvom det endte med nederlag ude mod Napoli og Roma. Fraværet af den skadede Pedro Obiang på midtbanen gør ondt, men gæsterne må også undvære en af deres profiler i form af Luis Muriel. Hjemmesejr.
 

Inter 1.45 Uafgjort 4.30 Chievo 7.75 (21:00)

Førnævnte nederlag til Udinese var blot en af mange lussinger til et Inter-mandskab, der i øjeblikket vakler på randen af knockout.

Træner Walter Mazzarri har været tvunget til at forsvare sig mod negative sammenligninger med sin forgænger, Andrea Stramaccioni, hvis 2012/13-sæson faldt sammen efter en ellers fin start. Nerazzurri risikerer at opleve noget lignende dette forår - uden dog at have samlet ligeså mange point sammen i første del af sæsonen.

Inter må klare sig uden Fredy Guarín mod Chievo, mens værterne skal undvære Luca Rigoni. Med tanke på hjemmeholdets vanskeligheder på det seneste repræsenterer Chievo fin spilværdi på Dobbeltchancen til odds 2.75.


Klik her for at læse vores blogredaktør Emil Birkeland Klintorps ugentlige klumme om italiensk fodbold, Fra Alperne til Etna!