Serie A: Inters glæde kommer til at vare kort


Fredag

Milan 1.38 Uafgjort 4.65 Bologna 9.00 (20:45 - husk at du kan se hele kampen live på Unibet TV)

Clarence Seedorf hævder, at Milan endnu ikke har talt "bare den mindste smule" om næste uges Champions League-ottendedelsfinale mod Atletico Madrid, men det er svært at forestille sig, at det slet ikke er noget, han tænker på.

Efter selv at have spillet så mange store europæiske kampe med Milan får han nu chancen for at indtage en anden rolle på klubfodboldens største scene. Der skal ske noget helt utroligt, hvis han også næste sæson får muligheden for at føre Rossoneri ind i turneringen.

Milan har stadig en lang vej at gå, hvis det overhovedet skal blive til Europa League-pladsen. De bliver blandt andet nødt til at vinde kampe som denne igen og igen, hvilket ikke har været tilfældet hidtil i denne sæson. Med tanke på oddsene og det faktum, at Bologna senest fik en god sejr ude mod Torino, er jeg fristet af uafgjort.
 

Lørdag

Fiorentina 2.10 Uafgjort 3.20 Inter 3.65 (20:45)

 

Inter fik endelig den første sejr i 2014 sidste weekend mod Sassuolo takket være et mål af Walter Samuel. Milaneserne får dog svært ved at gentage succesen mod et hold, der kun har tabt én hjemmekamp hele sæsonen.

Viola kan endda få et ekstra våben til rådighed lørdag aften, da Mario Gomez forventes at spille en eller anden rolle i opgøret for første gang, siden han blev ramt af en knæskade i september. Han kom ikke ind fra bænken i Fiorentinas pokalsejr over Udinese i midtugen.

Hjemmesejr.


Klik her for at læse blogredaktør Emil Birkeland Klintorps Serie A-blog, Fra Alperne til Etna!