Serie A: Mancini får comebacksejr i Derby della Madonnina


Søndag aften skal vi være vidner til et af sæsonens absolutte højdepunkter i Serie A, når der spilles Derby della Madonnina mellem Milan og Inter. De to største Milano-klubber har mødt hinanden 212 gange, hvoraf de 182 har været i ligaen. Selvom weekendens derby ikke har samme kaliber som tidligere, så er der lagt op til et interessant opgør på San Siro.

Hverken Milan eller Inter er med i mesterskabskampen i denne sæson, men lokalopgøret giver alligevel grund til at yde en stor indsats. Milan-træner Filippo Inzaghi har for eksempel på Facebook forsøgt at få tilhængerne til at møde frem i røde og sorte farver.

Og støtte kan hjemmeholdet nemt få brug for. Rossoneri befinder sig helt nede på syvendepladsen i Serie A, og den tidligere topklub står uden sejr i sine seneste fire kampe (0-3-1). Vi skal helt tilbage til den 19. oktober for at finde den seneste ligasejr til Inzaghi & Co. Et selvmål og to fuldtræffere af japanske Honda sikrede en 3-1-sejr på udebane mod Verona.

De Jong og Abate har ikke trænet sammen med resten af truppen de seneste dage og skal tjekkes torsdag. Hvis duoen ikke spiller, erstattes de efter alt at dømme af Rami og Essien i start-11'eren. Inzaghi har tænkt sig at stille i sin foretrukne 4-3-3-formation, hvor Menez sandsynligvis foretrækkes frem for Torres. Anfører Daniele Bonera er i karantæne.

LÆS MERE: Fik du læst den seneste udgave af vores Ugentlige calcio-blog, Fra Alperne til Etna?

Roberto Mancini er tilbage i manegen. Italieneren med de karakteristiske halstørklæder er tilbage i Inter - klubben, han førte til tre mesterskaber, to pokaltitler og to Super Cup-titler i perioden 2005-2008. Så skulle man tro, at tilhængerne ville være ude af sig selv af begejstring, men sådan er det ikke helt. José Mourinho er først og fremmest den store helt på Curva Nord, mens Mancinis succes ses i lyset af Juventus' tvangsnedrykning og Milans pointstraf.

Hvis Milan er i problemer, så har Inter stået endnu svagere i billedet i denne sæson. Nerazzurri ligger to pladser bag lokalrivalen i tabellen, men med marginalt bedre formkurve (2-2-1) end Inzaghis Milan.

Rygterne svirrer om, hvilke spillere der er på vej væk, og hvem som kommer til Inter, når transfervinduet åbner igen. Manchester Citys Stevan Jovetic og Atletico Madrids Alessio Cerci er begge blevet nævnt af de italienske sportsmedier.

Træner Mancini stiller efter alt at dømme op i en 4-3-1-2-formation med Ranocchia og Juan Jesus i midterforsvaret, mens Kovacic, Icardi og Palacio får de offensive roller. Hernanes starter på bænken, mens Guarin, M'Vila og Obi spiller på midtbanen.

Milan vandt det seneste derby med 1-0 tilbage i maj, da Nigel De Jong scorede kampens eneste mål med hovedet.

Siden 1898 viser statistikken et lille overtag til Milan (68-61), uden at vi skal lægge alt for meget vægt på dette søndag aften. Disse kampe lever som bekendt deres eget liv, og spørgsmålet er, om Mancinis tilbagevenden kan gøre en positiv forskel for Inter. Det tror vi.

Spilforslag:
Sats på, at Inter vinder til odds 2.75
Sats på, at kampen ender 1-2 til Inter til odds 10.00

LÆS MERE: Følg vores blogdækning af Serie A!