Serie A: Milan holder Fiorentina bag sig og erobrer en plads i Champions League-kvalifikationen


Lørdag


Sampdoria 3.55 Uafgjort 3.25 Juventus 2.05

Antonio Conte er også træner i Juventus i næste sæson. Den nyhed kom ikke som den store overraskelse, men det blev alligevel slået stort op på de italienske sportsavisers forsider torsdag, efter at Conte havde været til møde med klubbens præsident og øvrige ledelse for at snakke om visionerne for fremtiden. Conte skulle angiveligt have krævet to nye angribere såvel som have insisteret på, at Torino-klubben beholder både Paul Pogba og Arturo Vidal.

Men selvom fokus i Torino allerede er på næste sæson, så har Conte advaret sine spillere mod at tage let på denne sidste opgave. Sampdoria derimod har længe skruet ned for ambitionerne, efter overlevelsen i den bedste italienske række var sikret. Sats på clean sheet til udeholdet til odds 3.15.


Søndag


Atalanta 2.00 Uafgjort 3.10 Chievo 4.00

Atalanta har fået trukket sammenlagt otte point over de seneste to sæsoner, men har alligevel undgået nedrykning. De har sikret sig retten til at feste denne weekend, selvom der ikke er nogen garanti for, at de slutter sæsonen på toppen. Bergamo-klubben har kun vundet seks hjemmekampe i denne sæson.

Chievo derimod har vundet ude mod Roma, Siena og Pescara i løbet af den seneste måned og har holdt clean sheet i alle tre tilfælde. Det er svært at vide, hvad man skal forvente sig af to hold, der intet har at spille for, men Chievos odds 1.76 er ganske godt på dobbeltchancen.


Bologna 2.15 Uafgjort 3.15 Genoa 3.40

Genoa har også sikret sig endnu en sæson i Serie A. Holdet har været stærke i den seneste tid og er ubesejret i de seneste seks ligakampe, hvor modstanden dog har været så som så. Kun én af disse kampe har indeholdt over to mål. Sats på under 2.5 mål til odds 2.15.


Cagliari 5.25 Uafgjort 3.65 Lazio 1.65

Lazios tifosi har nok lidt blandede følelser denne weekend. Deres klub kan sikre sig femtepladsen og dermed en plads i næste sæsons Europa League, hvis det bliver til en sejr, samtidig med at Udinese taber. Hvis Lazio vinder, sikrer holdet dog også Roma en plads i samme turnering. De to Rom-klubber mødes i næste uges Coppa Italia-finale, og her får vinderen Italiens sidste plads i Europa League. Hvis Lazio allerede er kvalificeret, går pladsen automatisk til ærkerivalen, Roma.

Spillerne selv vil næppe dvæle ved den slags spekulationer. Lazio vil efter tre sejre på stribe forsøge at bevare momentum forud for finalen. Oddset er ikke højt, men jeg satser alligevel på udesejren.


Inter 3.50 Uafgjort 3.50 Udinese 2.00

Er dette det dårligste Inter-hold nogensinde? Et nederlag denne weekend vil være klubbens 16. i sæsonen, hvilket vil tangere klubrekorden fra 1946/47. Det er ikke et utænkeligt resultat; Udinese har brug for en sejr, hvis klubben skal være sikker på en plads i Europa League, og de hvidsorte har vundet de seneste syv kampe.

Det store spørgsmål er, om Antonio Di Natale bliver klar til at spille for gæsterne. Han blev båret fra banen hen mod slutningen af Udineses vundne kamp mod Atalanta sidste weekend, og selvom skaden var mindre alvorlig end først antaget, har han stadig til gode at vende tilbage til træningsbanen. Hvis Di Natale, der har lavet 22 af holdets 54 mål i denne sæson, ikke bliver klar, så begynder hjemmesejren at se fristende ud.


Palermo 2.30 Uafgjort 3.15 Parma 3.10

Ni års bold i den bedste række blev det til for Palermo, der i weekenden tabte til Fiorentina og dermed rykker ud af Serie A. Klubben vil håbe på i det mindste at slutte af med stil, men det er ikke sådan ligetil. i første omgang var det kun Josip Ilic' fænomenale form, der tillod klubben at drømme om at undgå nedrykning, og han forventes at starte på bænken, da klubben forsøger at skåne sin mest attraktive handelsvare. Parma har efter en ellers skidt anden halvdel af sæsonen vist visse tegn på liv på det seneste med to sejre ud af tre.


Pescara 15.00 Uafgjort 6.50 Fiorentina 1.17

For Fiorentina er regnestykket simpelt: For at få fingrene i Italiens sidste Champions League-plads skal holdet vinde den sidste kamp i sæsonen og håbe på, at Milan ikke gør det samme. Tingene ville have været nemmer for Viola, hvis holdet bare havde slået Pescara i den første kamp mellem de to klubber. I stedet for tabte man 0-2, da de to klubber mødtes i Firenze den 6. januar. Pescara har ikke vundet en kamp siden da.

Vincenzo Montellas mandskab bør få hævn søndag. Pescara har ikke scoret i fem af sine seneste seks hjemmekampe, og oddset på, at det heller ikke sker denne søndag, er fristende til 1.75.


Roma 2.45 Uafgjort 3.40 Napoli 2.75

Hvilken bedre måde at fejre din klubs Champions League-kvalifikation end at spise pasta formet som turneringens trofæ? Napoli belønnede sine spillere og trænere med en stor middag onsdag, og på en måde vil denne tur til Rom bare være en forlængelse af festlighederne. Kampen er ikke meget mere end en "nedvarmning" for Napoli efter en lang og ganske succesrig sæson. Roma derimod vil se kampen som en opvarmning til Coppa Italia-finalen.

Det er sandsynligt, at vi får mål at se i en kamp mellem to af de mest scorende hold i rækken, men oddset på over 2.5 mål er for lavt til 1.40. Overvej i stedet at satse på, at kampen ender uafgjort mellem to hold, der ikke rigtig har nogen interesse i at løbe de ekstra meter.


Siena 14.00 Uafgjort 7.00 Milan 1.16

Mario Balotelli har advaret om, at han vil forlade banen, næste gang han bliver offer for racistiske tilråb fra tribunerne. En beundringsværdig holdning, selvom man kan frygte, at nogle af modstanderholdenes tilhængere vil forsøge at fremprovokere lige præcis det scenarie.

Sienas tifosi har dog ikke interesse i at gøre noget som helst, der kan hjælpe deres toscanske rivaler, Fiorentina. Da deres hold allerede er rykket ned, vil en del af hjemmeholdets tilhængere måske endda heppe på Milan denne weekend. Sats på, at Milan fører ved pausen og ved slutfløjtet til odds 1.65.


Torino 2.15 Uafgjort 3.10 Catania 3.55

Catania har ganske vist ikke meget mere at spille for i tabellen, men denne kamp giver i det mindste sicilianerne muligheden for at få brudt en forbandelse. Klubben har således aldrig vundet på udebane mod Torino, og dette kan meget vel være den største chance, der har været i lang tid; Torinos seneste otte kampe har kastet tre uafgjorte og fem nederlag af sig. Til odds 3.55 satser jeg på 2-tallet.


Klik her for at spille på weekendens kampe i Serie A hos Unibet